Terror har fået kandidaterne til at tale national sikkerhed

Terrorangrebet i Paris har tvunget emnet sikkerhedspolitik ind på radaren hos præsidentkandidaterne, som har brugt den seneste uges tid på at mene noget om amerikansk sikkerhedspolitik, og specielt kampen mod Islamisk Stat. Debatten er også med til at give et billede af de enkelte kandidaters forståelse af USA’s plads i verden.

Præsident Obama har været en del i modvind siden terrorangrebet i Paris, efter at han ved G20 topmødet i Antalya forsvarede sin strategi i kampen mod Islamisk Stat. Han mener den virker, og at det ville være en dårlig idé for USA at engagere landstyrker til konflikten. I stedet skal man fortsætte arbejdet med at udvikle, uddanne og støtte lokale partnere til at udkæmpe landkrigen, mens koalitionen fortsætter sine bombninger.

Det har fået hans kritikere til tasterne, og præsidentkandidaterne til diverse podier, for at komme med deres syn på truslerne mod amerikansk sikkerhed og præsidentens håndtering af det.

For demokraternes spidskandidat Hillary Clinton er der tale om en delikat balancegang. På den ene side skal hun rose de dele af Obamas sikkerhedspolitik, som hun har været med til at gennemføre. Men på den anden side skal hun markere sin egen sikkerhedspolitik, som vil være mere kontant end den Obama har ført, hvilket unægtelig vil lede til kritik af Obama. Så der er i høj grad tale om et ”på-den-ene-side-på-den-anden-side” spørgsmål for Clinton.

For republikanerne er spørgsmålet mere ligetil. De kan tillade sig at være stærkt kritiske over for præsident Obamas sikkerhedspolitik, og præsentere mere kontante forslag til løsningen af kampen mod Islamisk Stat. De skal ikke forsvare tidligere ført sikkerhedspolitik, som Clinton skal.

Men spørgsmålet om USA’s sikkerhedspolitik, og kampen mod Islamisk Stat går dog dybere, end spørgsmålet om at appellere til vælgerne. Det er et grundlæggende spørgsmål om USA’s plads i det internationale system, og hvordan fremtidens præsident vil håndtere det.

Opfattelsen af et svagt USA
Hvad der kendetegner alle præsidentkandidaternes holdning til sikkerhedspolitik, er at USA i disse år står svækket. Løsningen på denne status er de dog mere uenige om. Clinton har svært ved at gå hårdt til angreb på præsidenten, da hun har været med til at lægge fundamentet for hans sikkerhedspolitik. Hun er dog opmærksom på USA’s svagere status, og hendes løsning ser ud til at være mere amerikansk aktivisme, men i en mere tilbageholdende udgave end hendes republikanske modkandidater præsenterer.

Den sikkerhedspolitik præsident Obama har ført i sine år som præsident, har i høj grad været præget af en dårlig økonomisk situation hjemme i USA, og behovet for at håndtere mere langsigtede problemstillinger. Kort sagt, så har han haft svært ved at føre en markant anderledes politik. Der er dog ikke mange politiske point at hente ved at sige, at man skal huske at holde øje med de langsigtede udfordringer, og derfor kan kandidaterne gå til angreb på præsidenten.

Samtidig viser kritikken hvordan USA’s status i international sikkerhedspolitik fortolkes forskelligt i disse år. Præsident Obama ser USA som en uundværlig spiller i international politik, men det er en rolle som USA kun kan udfylde, hvis man undgår nye langstrakte militære engagementer i f.eks. Mellemøsten og spare sine ressourcer. På den anden side står især de republikanske kandidater, og til en vis grænse også Hillary Clinton, og har en forståelse, som hedder at USA er en uundværlig spiller i verden og at man bedst udfylder og sikrer den position, hvis man er aktivt engageret og viser muskler fra tid til anden. Om det er Islamisk Stat, Rusland eller Kina man skal vise muskler overfor varierer. Men i kølvandet på terrorangrebet i Paris er det naturligt, at opmærksomheden er rykket mod Islamisk Stat.

Der er altså ikke ”blot” tale om at de forskellige kandidater giver udtryk for mere eller mindre militaristiske holdninger for at tækkes vælgerne. Det er også udtryk for en grundlæggende debat om USA’s status i verden, og hvordan man bedst bevarer og håndterer den rolle.

Hillary vil intensivere luftkampagne
Hillary Clintons anledning til at tale om sikkerhedspolitik og kampen mod Islamisk Stat, kom ved et arrangement hos Council on Foreign Affairs i Washington D.C.
Hendes første pointe var at dette vil blive en meget lang kamp, en pointe som præsident Obama også til stadighed har forsøgt at gøre opmærksom på, og brugt som argument for at hans strategi er den rigtige.

Clinton udtrykte i sin tale, at man skulle intensivere luftkampagnen mod Islamisk Stat, ved at få flere allierede fly i luften og udvide antallet af mål man kan og må angribe. Men en rigtig interessant pointe hun kom med, var at man skal tilføre lang større efterretningsrelaterede ressourcer til området. Her talte hun om overvågningskapaciteter i form af fly og droner, men også arabisktalende personel, som vil kunne hjælpe med at finde oplysninger om Islamisk Stat, men også deltage i propagandaarbejdet mod organisationen. Dette er en interessant pointe, for det var præcis samme lektie, det amerikanske militær måtte lære under krigen i Irak fra 2003-2011. Man var håbløst underbemandet med personel, som kunne tale arabisk og dermed støtte indsatsen og forstå modstandere bedre.

Men Hillary Clinton gjorde det klart, at hun støtter præsidentens politik om at der ikke skal amerikanske kamptropper til Mellemøsten igen. Som hun sagde, så vil et amerikansk engagement af kamptropper, ikke være ”the smart move to make here.” Lektien som USA skal drage fra det foregående årtis krig i Mellemøsten, er at man er nødt til at lave lokale sikkerhedsstyrker løse den grundlæggende opgave, det er at sikre landområder.

Budskabet fra Clinton-kampagnen er dermed, at man grundlæggende støtter op om den politik, som præsidenten fører. Dog med en klassisk mere kontant tilgang, som har kendetegnet Hillary Clintons tid som spiller i den sikkerhedspolitiske debat i Washington D.C.

Det er det man ikke må glemme, når man taler om Hillary Clinton, hun er i højere grad en høg end præsident Obama. Men i forhold til hendes republikanske modkandidater så er hun mådeholdende.

Rubio vil af med forsvarsnedskæringerne
Når man spørger Marco Rubio, og det har magasinet Politico gjort, så er der ingen enighed med præsident Obama. Ifølge ham er præsidentens strategi kendetegnet ved ”weakness and neglect”. Rubios teori er, at præsidenten følger denne strategi, for at undgå at handle tilstrækkeligt længe til at det bliver hans efterfølgers problem.

Løsningen er ifølge Rubio, i første omgang at afskaffe de massive tvungne nedskæringer på forsvarsbudgettet, kendt som sequestration (for øvrigt også en ambition for præsidenten). Men så slutter enigheden også. For Rubio ville, hvis han var præsident i dag, stille sig i spidsen for en international koalition af lande som ville være villige til at engagere landstyrker til Irak og Syrien: ”I will tell my commanders that the mission is the total destruction of ISIL and will send them the forces necessary to succeed”. Som prikken over i’et vil Rubio ”kræve” at den shia-dominerede regering i Bagdad, bliver mere inkluderende. Hvordan han vil gøre det, hvad han vil gøre forskelligt i forhold til George W. Bush og Barack Obama gør han ikke klart. Han vil bare kræve det.

Men Rubio lægger altså afstand til sin demokratiske modkandidat Hillary Clinton, og bestemt også til den siddende præsident, når det kommer til spørgsmålet om Islamisk Stat.

Jeb gentager behovet for seriøse kandidater
For seksten år siden stillede en republikansk præsidentkandidat sig op på talerstolen ved militærakademiet The Citadel i South Carolina. Han var der for at fortælle publikum og de amerikanske vælgere om sine tanker om fremtidens amerikanske sikkerhedspolitik, hvis han blev præsident. I sin tale gjorde han op med den siddende præsidents sikkerhedspolitik, og bekendtgjorde at det amerikanske militær skulle have nye missioner: ”we will not be permanent peacekeepers, dividing warring parties. This is not our strength or our calling.” USA’s militær skulle fokusere på sin primære misison, nemlig udkæmpe og vinde krige. Manden var guvernør i Texas og hed George W. Bush.

Den 18. november 2015 stillede lillebroren Jeb Bush sig på talerstolen ved The Citadel, og holdt en tale om hans tanker for kampen mod Islamisk Stat. I sin tale lagde Bush op til, at USA burde stå i spidsen for oprettelsen af en no-fly zone og safe-zones på jorden i Syrien. Til at gøre dette har Bush lagt op til et større engagement af landstyrker, og en intensivering af luftkampagnen. I sin tale lagde kandidaten yderligere vægt på, at han ville lytte til den militære rådgivning fra Pentagon, hvis han skulle lægge USA’s sikkerhedspolitik om, i tilfældet af han vinder valget. Noget han ikke mener præsident Obama har gjort nok. Det pudsige er dog at der generelt er et billede af at den militære ledelse i Pentagon, for alt i verden gerne vil undgå en ny landkrig i Mellemøsten. Hvordan Bush vil forene det med hans egne ønsker, om at engagere landstyrker mens han lytter til den militære rådgivning, forlyder der heller ikke noget om.

Ifølge New York Times er håbet hos Bush-kampagnen, at terrorangrebet i Paris vil minde vælgerne om at der er bruge for ”seriøse kandidater”, og ikke kandidater som Trump og Carson. Bushs tale ved The Citadel var del af indsatsen for at vise Jeb Bush som en troværdig og seriøs kandidat til verdens mest magtfulde embede.

Carson, Trump og Cruz taler dunder
Det er måske lidt unfair at sætte Cruz i bås med Carson og Trump, men Cruz har været meget markant i sine udtalelser omkring spørgsmålet om kampen mod Islamisk Stat, og det samme har de to andre herrer været. Derfor ender de i samme bås.

Et primært fokus for de tre herrer har været spørgsmålet om flygtninge, og de har alle opfordret til, at man skal standse ”strømmen af syriske flygtninge” som kommer til USA. Frygten er, at der kan være terrorister blandt de syriske flygtninge. Så indtil de amerikanske efterretningstjenester kan garantere, at der ikke er terrorister blandt flygtningene, så skal man standse ”strømmen”.

Når det kommer til direkte bekæmpelse af Islamisk Stat, så har Trump og Carson en særlig idé. Carson udtalte i den republikanske debat, at man ”ret nemt” kunne besejre Islamisk Stat, hvis man begyndte at bombe de oliefelter som Islamisk Stat har kontrol over.

Trump til gengæld mener ikke, man skal bombe oliefelterne. Til gengæld mener han, man skal erobre oliefelterne med landstyrker, udvinde olien og sælge den, og dermed finansiere operationen. På den måde vil han have de lokale til at finansiere operationen i stedet for de amerikanske skatteydere. Måske et testballon til, hvordan han vil få mexikanerne til finansiere den mur han vil bygge mellem USA og Mexico.