Taksøe: Realistisk at TTIP kan vedtages senest i 2016

Den danske ambassadør i USA, Peter Taksøe-Jensen, er optimistisk omkring TTIP-forhandlingerne. I dette interview med Kongressen.com fortæller han, hvorfor der er stærke økonomiske og geopolitiske argumenter for aftalen, og hvorfor det er muligt at opfylde præsident Obamas plan om at lande aftalen senest i slutningen af 2016

WASHINGTON D.C.: Der venter stadig en række omfattende og afgørende forhandlinger, før frihandelsaftalen mellem USA og Europa, også kaldet TTIP, kan afsluttes. Præsident Obama har givet udtryk for, at han meget gerne ser forhandlingerne afsluttet mens han fortsat er præsident, hvilket vil sige, at der senest skal være indgået en aftale den 20. januar 2017, hvor præsident Obama overlader nøglerne til Det Hvide Hus til sin efterfølger. Men det er ikke urealistisk, at præsidentens tidsplan kan overholdes mener den danske ambassadør i USA, Peter Taksøe-Jensen. Kongressen.com har mødt ham på kontoret i Washington D.C. til en samtale om TTIP, transatlantiske relationer og hvilken betydning præsidentvalget næste efterår kan få for forholdet mellem USA og Danmark.

Hvorfor er det efter så mange år stadig muligt for Danmark at bevare et tæt forhold til USA, især i disse år hvor magtens centrum i højere rykker sig mod Asien?
”Jeg har været her i fire et halvt år som ambassadør og jeg plejer at sige, at jeg har et meget nemt job. I den tid har der ikke været nogen nævneværdige bilaterale sager, som har lavet krusninger i et meget forbilledligt forhold mellem to nære allierede. Ud over det, har vi arbejdet på, sammen med USA, at finde ud af, hvordan vi sammen kan gøre ting, som kan have en betydning også for andre end kun vores to lande. Der er flere eksempler på dette. Spørgsmålet om Syriens kemiske våben er et godt eksempel. Danmark meldte sig på banen til en meget betydningsfuld opgave, nemlig at få transporteret våbnene væk og til destruktion. Det, vi bliver rost for af amerikanerne er, at vi har den tilgang, at vi gør ikke tingene, fordi vi gerne vil have noget til gengæld. Vi gør det, fordi vi mener, at det er det rigtige at gøre. Ser man lidt bredere på det, så er det rigtigt, at USA er ved at pivotere opmærksomheden mod Asien. Det samme gør vi jo i Europa. Vi har alle sammen et behov for at styrke vores samlede tilstedeværelse i Asien. Tyngdepunktet flytter fra vest mod øst i disse år. Når det er sagt, så har det ikke betydet en svækkelse af det transatlantiske forhold.”

Ser du TTIP som en måde at sikre en yderligere styrkelse af det transatlantiske forhold?
”Det understreger jo, at der er et stærkt og tæt forhold, selv i en situation, hvor alle ser mod Asien. Den europæiske og den amerikanske BNP sammenlagt udgør jo over halvdelen af verdens samlede BNP. Og TTIP-forhandlingerne vil komme til at sikre en yderligere sammenhængskraften mellem USA og Europa. Og dermed også forholdet mellem USA og Danmark. Hvis man lykkes med disse forhandlinger – og det tror jeg at man gør inden for en overskuelig fremtid – så vil man have verdens største bilaterale handelsaftale. Der er gode økonomiske argumenter for at indgå aftalen. Og der er gode geostrategiske argumenter for at indgå aftalen. For det betyder noget, hvem det er, der sætter standarden i en global verden. Og det er en stor fordel for både USA og Europa, hvis det er her, at standarderne defineres.”

Du nævnte før, at du er optimistisk i forhold til at få landet TTIP-forhandlingerne inden for en overskuelig fremtid. Præsident Obama har givet udtryk for, at han gerne ser dem afsluttet mens han er præsident, det vil altså sige, at deadline er senest i januar 2017. Er det realistisk, ud fra din vurdering?
”Min holdning er, at der er et vindue, man skal udnytte. Det vindue lukker sig igen på et tidspunkt. For der vil på et tidspunkt ske det, at mange virksomheder er blevet så globaliserede, at en regional aftale ikke længere er attraktiv. Der er vi ikke endnu. Men det er et vindue, som man skal være opmærksom på. EU og USA har i 30-40 år haft handelspolitiske drøftelser på godt og ondt. Men det er først inden for de sidste par år, at man har sat sig ned og lagt an til konkrete forhandlinger. Men der skal være et politisk ønske om at få afsluttet forhandlingerne. Nu har vi lige fået afsluttet ottende forhandlingsrunde. Og selv om vi fortsat venter på, at amerikanerne vedtager lovgivningen, som skal give mandat til administrationen for at få afsluttet forhandlingerne. Men man sidder og venter på, at Kongressen vedtager den lovgivning, der skal til for at få afsluttet forhandlingerne. Men det er ikke urealistisk, at de politiske dele af en aftale kan falde på plads enten i løbet af 2015 eller 2016.”

I kølvandet på terrorangrebet i København, var amerikanerne hurtigt ude og tilbyde deres hjælp i den efterfølgende efterforskning. Er der nye tiltag på vej for at styrke samarbejdet mellem USA og Danmark yderligere på den front?
”Nu er det jo den del af butikken, som ikke normalt er den, man holder mest frem i offentlighedens lys. Men noget af det, som er betydningsfuldt i det dansk-amerikanske forhold er samarbejdsforholdet om de trusler der er mod det danske samfund. Der er et meget tæt samarbejde mellem den danske og den amerikanske efterretningstjeneste. Det er helt nødvendigt for at kunne imødegå de trusler, der er mod Danmark. Det blev yderligere intensiveret i kølvandet på Muhammed-krisen, hvor vi pludselig kom til at figurere på listen over mulige terrormål. Det har medført at danske myndigheder har været væsentligt bedre i stand til at håndtere trusler end tidligere.”

I november 2016 vælger amerikanerne ny præsident. Til den tid er du ikke længere ambassadør her i Washington D.C. men på baggrund af dine erfaringer, tror du så at det vil få nogen betydning for det dansk-amerikanske forhold hvorvidt det bliver en demokrat eller en republikaner, der vinder valget?
”Den forbindelse vi har haft med USA siden 1980’erne har vist, at forholdet stærkere end hvem der er præsident eller statsminister. Vi skal have valg i Danmark senest til september, og jeg er ikke i tvivl om, at lige meget, hvem der er statsminister, så vil vedkommende prioritere at have et tæt forhold til USA. USA skal til valg i november næste år. Og det kan sagtens ske, at der kommer et skifte. Historisk vil det jo ikke være så overraskende, hvis det sker. Det er sjældent, at det samme parti har haft Det Hvide Hus i 12 år i træk. Så historisk er der noget, der taler for at der kan komme et skifte. Det eneste jeg kan se af forskel er, at den periode vi har haft med præsident Obama har været en periode, hvor det har været ’as good as it gets’. Det vil sige, at presset på regeringen for at kritisere USA for nogle af de ting, som man traditionelt har kritiseret USA for, har været lidt mindre, fordi man har tænkt: ’Obama er det bedste man får’. Jeg ved ikke, hvad der har drevet tilbageholdenheden hos oppositionen, men det har i hvert fald været sådan, at den kritik der var mod Bush-regeringen for eksempelvis Guantanamo, den har været mere afdæmpet under Obama. Der kan man godt forestille sig, at der vil komme en anden dynamik, hvis der kommer en republikansk præsident. Men jeg tror ikke, at det er en dynamik, der på nogen måde vil få indflydelse på forholdet mellem Danmark og USA.”