Staterne, der afgør flertallet i Senatet

Med kort tid til den officielle valgdag, ligner det, at fem staters valg kommer til at afgøre, hvem der ender med magten i det øverste kammer.

Washington D.C – Kort tid inden amerikanerne går til stemmeurnerne spidser det til i de stater, hvor det tilsyneladende er helt lige imellem de to partiers kandidater.

De store overskrifter bliver trukket af det demokratiske fænomen og mediedarling, Beto O’Rourke i Texas. Det er på trods af, at den siddende republikanske senator Ted Cruz stadig er favorit til at vinde valget. Det demokratiske femkløver, der er på valg i stater, som Trump vandt overbevisende i 2016 har klaret sig godt, men i visse stater virker de strukturelle faktorer til at være for svære til at overkomme.

Vi vidste allerede, at Demokraterne stod foran en stejl vej til at genvinde Senatet. Ud af de 35 valg var 26 af dem demokratiske pladser. Ti Demokrater er desuden på genvalg i stater, som Trump vandt i 2016. Omvendt søger sølle en republikaner, Dean Heller i Nevada, genvalg i en stat, som Hillary Clinton vandt i 2016.

For blot få måneder siden lignede det, at Demokraterne havde en chance i langt flere stater. Men de seneste ugers målinger viser, at de partiske vælgere er ved at vende hjem. Der er også en mulighed for, at kampen om Brett Kavanaughs plads på Højesteret spillede en rolle i at mobilisere republikanske kernevælgere. Det har særligt skadet demokratiske kandidater i staterne, der var drømmescenariet: Tennessee og Texas. Det har også gjort valgene tættere i Indiana, Montana og West Virginia. Og det har forbedret de republikanske chancer for at vælte Claire McCaskill og Heidi Heitkamp af pinden.

De afgørende stater

Strukturelt kunne det næsten ikke være værre for Demokraterne, der står i en af de mest besværlige politiske situationer, siden der har været valg til Senatet. Og de demokratiske kandidater til i Senatet underpræsterer i meningsmålinger. Omvendt taber siddende Senatorer sjældent genvalg, når præsidenten ikke er fra deres parti – deres genvalgsrate er 96 procent siden 1982. Kort sagt: det politiske landskab hælder i republikansk retning, men der er stadig en snæver mulighed for, at magten i Senatet skifter hænder.

Flertallet vil groft sagt blive afgjort i fem stater, hvor kandidaterne stort set står lige: Arizona, Florida, Missouri, North Dakota og Nevada.

Det er lige til for Republikanerne. Vind en af de fem stater, og bevar flertallet.

North Dakota ser ud til at værre deres bedste chance. I de seneste to målinger førte Kevin Cramer med henholdsvis 12 og 16 procentpoint. Analytikere har rykket staten mod højre, og nationale strateger fra begge partier ser det som den bedste GOP-mulighed for at forøge deres flertal. Det bør ikke definitivt erklære Heidi Heitkamp ude. Det er notorisk svært at foretage meningsmålinger i staten, og Heitkamp vandt mod forventningerne i 2012, hvor der også var to målinger på samme tidspunkt i valgkampen, der havde hende bagud med samme omtrent de samme marginer.

I Nevada havde de fleste regnet med, at Dean Heller var færdig. Men de seneste målinger har vist gode tegn for Heller, der er foran med 1 procentpoint i FiveThirtyEights vægtede gennemsnit. Nevada er dog kendt for at være en stat, hvor vælgere først erklærer deres støtte sent i valgkampen, og Demokraterne har en af de mest effektive politiske maskiner, særligt i Las Vegas’ serviceindustri, der kan få tusindevis af vælgere til stemmeurnerne på valgdagen. Særligt i latino-segmentet, der tit bliver undervurderet i målingerne i the Silver State. Det er desuden den eneste stat, hvor early voting kan sige noget om det endelig resultat. Her tegner det indtil videre lyst for demokraten Jacky Rosen.

Arizona var den anden stat, hvor Demokraterne var nødt til at vinde for at have en chance. På trods af, at Trump vandt staten i 2016 har Kyrsten Sinema overraskende haft en føring i flertallet af målingerne. Desuden har hun indsamlet langt flere penge end sin modkandidat: 16 millioner dollars mod Martha McSallys 12,6 millioner. Men en lang række gamle video-optagelser har forværret Sinemas position, og Demokraterne føler sig ikke længere sikre på hendes chancer.

En overraskelse i Texas eller Tennessee vil ændre puslespillet. Men chancerne for, at Republikanerne øger deres flertal i Senatet virker i skrivende stund større, end at flertallet skifter hænder

Partiet, der har flertallet i Senatet har stor magt og kan kontrollere agendaen frem imod 2020. Som vi netop har set, er Højesteret en af de vigtigste politiske kampe, og to demokratiske dommere er oppe i 80’erne. Hvis en af dem trækker sig eller dør vil det konsolidere det konservative flertal i 30 år. Der har også længe været spekulationer om, at George H.W. Bushs nominerede Clarence Thomas kunne vælge at forlade bænken. Det vil gøre sandsynligheden for et magtskifte i Højesteret i denne generation endnu mindre for Demokraterne. Siden den amerikanske Højesteret fortolker landets love endegyldigt, og Kongressen forbliver uproduktiv, er det angiveligt den mest magtfulde politiske institution i USA. Særligt på områder som abort, racediskrimination, stemmerettigheder, miljøregulering og immigration.

Hvis valget ikke umiddelbart afgør flertallet

Og så er der det mulige scenarie, at flertallet ikke bliver afgjort på valgnatten. I Mississippi skal en kandidat opnå 50 procent af stemmerne for at vinde den 6. november. Men der er to republikanske kandidater, der vil splitte vælgerskaren, og det er højst usandsynligt, at demokraten Mike Espy kan nå til 50 procent alene. Derfor vil der med garanti være et såkaldt run-off valg den 27. november.

Så her er en mulig situation: Demokraterne holder fast i alle deres pladser undtagen Heidi Heitkamps i North Dakota, mens de vinder i Nevada og Arizona.

Fordelingen ville være 50-49 i Demokraternes favør, og siden Republikanerne har et de facto flertal med 50-50, er det valget i Mississippi, en yderst republikansk stat, der kommer til at være udslagsgivende.

I en 50-50 situation er der desuden en sidste fare for Republikanerne. Der forlyder spekulationer om, at den republikanske senator fra Alaska, Lisa Murkowski, kunne beslutte sig for at melde sig ud af partiet og være uafhængig, der stemmer sammen med den demokratiske gruppe.

Alaskas politiske situation er unik. Staten har en stor del uafhængige vælgere, og Murkowski, der allerede var populær blandt demokrater i staten, er blevet mere populær efter hendes stemme imod Højesteretsdommer Brett Kavanaugh. Murkowski har desuden prøvet det før. I 2010 tabte hun det republikanske primærvalg, men vandt som en såkaldte write-in kandidat. Altså vandt hun pladsen i Senatet, hvor alle hendes vælgere var nødt til at skrive det præcise navn M-u-r-k-o-w-s-k-i på stemmesedlen. En uhørt sejr. Murkowski var blot den anden person i amerikansk politisk historie, der vandt en plads i Senatet på den måde.

Det ville ikke være første gang, at en republikansk senator tog den politiske tur over på den anden side af salen. I juni 2001 skiftede Jim Jeffords fra R til I og gav Demokraterne et 51-49 flertal under George W. Bush. Mindre end ti år siden tog Arlen Specter sit gode tøj og tilsluttede sin den demokratiske lejr. Det gav dem 60 stemmer i Senatet, der i sidste ende var nødvendigt for at gennemføre Obamacare.

Flertallet i Senatet vil sandsynligvis blive afgjort på valgnatten. Det vil først kræve en 50-49 situation, før Mississippi kunne komme i spil som tungen på vælgtskålen. Og først derefter kunne Murkowski komme i fokus. Men det valgpolitiske landskab i Senatet gør, at det ikke er et umuligt udfald.