Staterne, der afgør flertallet i Kongressen: Texas

Midtvejsvalgets mest omtalte kamp for pladsen i Senatet. Op til ti medlemmer i fare, deriblandt en af de mest magtfulde republikanere i Repræsentanternes Hus. Og et politisk skift mod venstre i 2016, der har vækket Demokraternes optimisme.

Washington D.C. – Er det endelig året, hvor Texas skifter til den blå kolonne?

Det er et spørgsmål, der spøger år efter år i politiske kredse. The Lone Star State bliver mere og mere mangfoldigt efterhånden som latinoer bliver en større del af befolkningen. Stigende urbanisering og teknologi-industriens vækst i byerne, særligt Austin, tilføjer vælgergrupper, der typisk tilhører den demokratiske koalition.

Og år efter år bliver de skuffede, og Texas forbliver loyal overfor Republikanerne, der ikke har tabt en kampagne på statsligt plan siden 1994. Battleground Texas, et projekt der skulle starte en blå revolution, floppede spektakulært så sent som 2014.

Alligevel spirer håbene blandt nationale demokrater.

Texas rykkede mod venstre i 2016 mere end nogen anden rød stat udover Utah og marginen mellem Trump og Clinton var på samme niveau som typiske battleground stater som Iowa, North Carolina og Ohio. Det politiske miljø skinner blåt. Tilfredsheden med Præsident Trump er lavere end forventet for en stat med så stor en partisk fordel til Republikanernes side.

Men det er særligt en mand, der har tryllebundet demokrater i hele landet: deres kandidat til Senatet Beto O’Rourke.

O’Rourke har trukket overskrifter i månedsvis, tiltrukket titusindvis til politiske arrangementer og havde i slutningen af juni formået at indsamle ligeså mange penge (svimlende 23 millioner dollars) som hans modkandidat Ted Cruz uden at acceptere donationer fra PACs – og så har han siden akkumuleret 16 millioner mere. Der er sågar hvisken om, at den karismatiske O’Rourke i tilfælde af et nederlag bare kunne fortsætte sin kampagne og søge nomineringen som partiets præsidentkandidat.

”Jeg kan ikke komme i tanke om en demokrat, der har indsamlet så mange penge,” sagde Jennifer Duffy fra Cook Political Report forleden til Dallas Morning News.

Det kan heller ikke skade at have filminstruktøren Richard Linklater på sit hold.

Er O’Rouke historien et eventyr? Eller er Demokraterne Søren Brun, der igen bliver snydt af Trine, lige som han bedst tror, at fodbolden nok skal være der denne gang.

For folk, der har fulgt politik i længere tid er det umuligt ikke at se overskrifterne om et blåt Texas og tænke: Den historie har vi hørt før.

Ted Cruz ligner stadig en klar favorit og har fordel af at være et etableret navn. Genkendelighed er allerede en af de vigtigste faktorer i statlige valg, hvor vælgere typisk ikke kender til kandidaterne til føderale valg. Det tillader modstandere at definere nye kandidater som person, inden de selv får muligheden for det. I USA’s næststørste stat, hvor reklamer i de store mediemarkeder er dyre, er det en ekstra fordel. Cruz fører i RCP’s gennemsnit med 6 procentpoint. Data-analytikerne har Cruz som favorit og giver i skrivende stund den tidligere præsidentkandidat mellem 68 og 84 procents sandsynlighed for at vinde.

Latino-vælgere ligner heller ikke Demokraternes hemmelige våben endnu. Hvide udgør et mindretal af befolkningen (43 procent), men på trods af at det udgjorde de hele 65 procent af vælgerkorpset i 2016. En tredjedel af latinoer i staten er ikke myndige endnu til at stemme. Og i sidste midtvejsvalg stemte latinoer på den republikanske kandidat John Cornyn i højere grad end på den demokratiske 48-47.

Hvis de nuværende demografiske trends fortsætter, og hvis vi ikke ser et skift i de nuværende politiske koalitioner, så bliver Texas en svingstat inden for den nærmeste fremtid. O’Rourke er den bedste kandidat til Senatet, som Demokraterne har kunne mønstre i dette århundrede. Men 2018 virker stadig til at være for tidligt for Demokraterne, der ligesom Søren Brun igen igen risikerer at ende på deres flade.

Clinton-distrikterne
Der er til gengæld gode grunde til at tro, at Demokraterne kunne klare sig godt i de distrikter, der er i spil i Repræsentanternes Hus i november.

På grund af partiloyalitet, negativ partiskhed og færre vælgere, der splitter deres stemme imellem partiet de stemmer på til præsident og til Kongressen, følger amerikanske valg midtvejsvalg groft sagt resultaterne i de seneste to præsidentvalg. I Texas ligger nogle af de distrikter, der svingede mest i Clintons favør set i forhold til 2012.

Et af de mest iagttagede valg i hele landet finder sted i TX-07, hvor de politiske reklameudgifter er på hele 14,4 millioner dollars ifølge firmaet Advertising Analytics. Distriktet dækker en stor del af Houstons forstæder, hvor særligt kvinder med universitetsuddannelse har erklæret deres modstand mod præsidenten og det Republikanske Parti. Det er den type distrikter, som Demokraterne er nødt til at vinde, hvis de vil overtage flertallet.

Det var det distrikt i landet, hvis du ser bort fra Utah, hvor en særlig dynamik fandt sted i 2016, der rykkede sig længst imod venstre. Efter Romney tog distriktet sikkert i 2012 med 60-39 vandt Clinton distriktet med et procentpoint.

Det siddende medlem, John Culberson, er et af Husets mest magtfulde medlemmer fra hans plads som leder af underudvalget, der styrer budgetterne for Commerce, Justice, and Science.

Men Culberson har sovet i timen. På trods af hans lukrative position, der giver adgang til nogle af Washingtons rigeste lobbyister og industrier har hans modkandidat Lizzie Fletcher, en kandidat uden tidligere politisk erfaring, utroligt nok indsamlet et større beløb end Culberson.

Heldigvis for GOP læner distriktet til højre. Ifølge Cook Political Report er parti-indekset R+7. Culberson vandt genvalg med 12 procentpoint i 2016, og i 2014 var det en endnu mere overbevisende sejr med en 29 point-margin. FiveThirtyEigths vægtede gennemsnit giver Culberson en snæver føring på 2,6 procentpoint.

Et tilsvarende distrikt er TX-32, hvor Republikaneren Pete Sessions forsvarer sin plads for 12. gang. Modsat de sidste mange valgkampe står han overfor en reel modstander: borgerrettighedsadvokat, Obama-embedsmand og tidligere NFL-spiller Colin Allred. Sessions har ikke været i et tæt løb siden 2004.

Distriktet spænder over Dallas’ nordlige forstæder, der ligesom TX-07 hastigt har bevæget sig imod venstre. Romney sejrede med 16 procentpoint i 2012, men Clinton vandt distriktet med 2 procentpoint. Hele 43 procent af vælgerskaren har en universitetsgrad set i forhold til 33 procent på nationalt plan og distriktet er både blevet mere professionelt domineret og mindre hvidt, hvilket ikke falder ud til Sessions fordel med de nuværende vælgerkoalitioner på tværs af partierne.

Afroamerikanske Colin Allreds fattige opvækst og vej til toppen gennem NFL og siden som uddannet jurist står i stærk kontrast til Sessions, der både kommer fra velstående kredse, og hvis job i Washington siden 1997 efterlader ham åben overfor populistiske og anti-Washington angreb. Sessions er dog velset i distriktets forretningsliv, særligt i latino og asiatiske miljøer.

Republikanske strateger peger på TX-23 som et eksempel på, at partiets stadig mønstrer stærke siddende medlemmer.

Will Hurd, et af de blot to afroamerikanske medlemmer af den republikanske gruppe, har både sluppet af sted med at kritisere præsident Trump for at blive manipuleret af Rusland og stemt imod det republikanske sundhedsforslag uden at miste opbakning fra partiets base. Han har også undgået at blive tilsnavset blandt uafhængige vælgere som følge af politiseringen af Rusland-undersøgelsen, der har fundet sted i Husets efterretningsudvalg, hvor han er medlem. Han bliver set som et af partiets kommende stjerner.

Hurd har formået at skille sig ud blandt partiets repræsentanter. På trods af at distriktet stemte på Clinton, og at han selv blot vandt genvalg med henholdsvis to og et procentpoint, fører han ifølge den eneste offentligt tilgængelige meningsmåling med 51-43. Hans såkaldte favorability rating er imponerende 51-29 i samme måling.

Demokraten Gina Ortiz Jones bliver dog stadig vurderet som en stærk modstander. Ortiz Jones har cv’et til at konkurrere med Hurd, der har en fortid i CIA. Hun var udsendt i Irak og arbejdede sig op til at blive kaptajn i luftvåbenet og har sikret sig støtte fra markante interesseorganisationer som EMILY’s List og VoteVets.

Demokraterne har brug for at vinde 23 pladser til november for at overtage flertallet. Hvis TX-07 og TX-32 flipper med en enkelt overraskelse i nogle af de mere røde distrikter, er de godt på vej.