State Of The Union i modvind

Donald Trump har ladet op til årets State of the Union-tale på vanlig konfliktfyldt manér

Trumps tid i Det Hvide Hus synes kun at tage til i dramatik. Der er de daglige skærmydsler og twittertirader mod ansatte, politiske modstandere og medierne. I årets første måned var det ikke kun efterforskningen af Trump-kampagnens forbindelser til Rusland, der simrede under det hele, men også den historisk lange lukning af store dele af USA’s offentlige sektor. Selvom lukningen er midlertidigt løst, så vil dette seneste drama også være en del af Trumps State of the Union-tale i år – der på et tidspunkt selv så lukningstruet ud.

Præsidenten i centrum
Med State of the Union-talen handler det ikke kun om, hvad der tales om, men hvordan. Hele begivenheden er med tiden blevet iscenesat på en måde, der giver præsidenten mulighed for at tale fra den stærkest tænkelige taleposition i det politiske system i USA. De to andre grene i magtens tredeling, Kongressen og Højesteret, spiller rollen som det lyttende publikum, mens præsidenten taler til dem. Derfor kunne det heller ikke ses som andet end en provokation, da Demokraten Nancy Pelosi midt i januar foreslog Trump, at talen blev rykket, indtil finansieringen af den offentlige sektor var på plads.

Indtil nu har hans taler i Kongresbygningen været eksempler på hans mest præsidentielle taler. Hvor han, i modsætning til andre talesituationer, har holdt sig til, hvad der forventes af en præsident, som taler til offentligheden. Der har f.eks. været færre improvisationer, kontroversielle udtalelser og udfald mod modstandere. Alligevel er der elementer unikke til Trumps retorik, som formodentlig også vil være tilstede i årets udgave af statustalen.

Angreb er det bedste forsvar
Trump har til enhver tid foretrukket at give igen med samme mønt, hvis han blev kritiseret. Hvis nogen gik under bæltestedet, så gik han lavere. Det så vi senest med Nancy Pelosis forslag om at udskyde State of the Union-talen, som fik Trump til at trække den militære sikkerhed på en rejse til bl.a. Afghanistan for Pelosi og en gruppe politikere fra Repræsentanternes Hus. Efter nogle overvejelser gik Trump fra at kalde Nancy Pelosis beslutning for en ”stor grim plet på landet, vi elsker”, og fordi hun ikke ville lade den amerikanske befolkning høre sandheden, til at acceptere, at det gav mening at flytte datoen for talen.

State of the Union-talen er som sagt en talesituation, der viser præsidenten fra en ophøjet position i det politiske system. Trump kunne godt vælge at være overbærende i forhold til Nancy Pelosis historiske valg om at rykke SOTU-talen, og ikke nævne de tiltagende gnidninger imellem dem i talen. Det virker dog ikke sandsynligt, set i forhold til Trumps tidligere måder at håndtere konflikter på.

Trump tabte politisk terræn i efteråret
Ved midtvejsvalget sidste år oplevede Trump godt nok ikke den samme store vælgerlussing som f.eks. Barack Obama og Bill Clinton var udsat for i deres tid som præsidenter, men Trump blev også reddet af et valgkort, der favorisererede Republikanerne. Trump behøvede derfor ikke at forholde sig til den ændrede parlamentariske situation med det samme i dagene efter valget. Nu hvor den nye kongres er indsat, bliver han formodentlig nødt til at anerkende Demokraternes styrkede plads i salen, om han taler til. Om det så bliver med en udstrakt hånd eller en advarende finger må vise sig.

En mulig tilgang kunne være en ’del og hersk’-strategi i forhold til Demokraternes flertal, hvor Trump flere gange har luftet ideen om, at Pelosi er underlagt den ”radikale” venstrefløj hos Demokraterne. Dette kunne også være en tidlig stikpille til Demokraternes kommende udfordring med at finde en præsidentkandidat, der kan repræsentere hele partiet i kampen om Det Hvide Hus i 2020.

Vil Demokraterne holde dekorum
Inden 2020-valgkampen skal Trump dog søge at finde en måde at få Republikanerne og Demokraterne til at mødes for at få noget ud af det kommende politiske år. Det skal han gøre på bagkant af lukningen af dele af den offentlige sektor, som han i stor grad selv har fået skylden for. Normalt er State of the Union-talen en rendyrket hyldest af, hvor godt det går for USA. Indholdet af talen er som regel gearet til at få regeringsapparatet til at fremstå så effektfuld som muligt, hvilket vil stå i skærende kontrast til forløbet i december og januar. Trump skal, i modsætning til sine første TV-taler til nationen i januar, tale om baggrunden for denne lukning foran et stort, og delvist kritisk, live publikum. Det vil sætte grænser for, hvor langt han kan gå i den partipolitiske beskrivelse af konflikten. Obama oplevede f.eks. ved en tale til Kongressen om sin store sundhedsreform at blive kaldt en løgner af en Republikansk politiker i salen, fordi vedkommende var uenig med Obamas udlægning af reformen. Hvis Trump giver sig for meget i kast med sine vanlige vridninger af sandheden, bliver det interessant at se, om Demokraterne kan holde sig til traditionerne og lade præsidenten tale uden afbrydelse.

Måske vil Demokraterne finde en mere stilfærdig måde at protestere imod præsidenten, i stil med de kvindelige kongresmedlemmers hvide ”dress code” i 2017, der skulle ses som en kritik af Trumps nedladende bemærkninger om kvinder under 2016-valgkampen. Det er ikke kun præsidenten, der er i fokus, når det gælder det visuelle indtryk, som State of the Union-talen kan efterlade seerne med. TV-kameraerne hviler også ofte på de gæster, som den præsidentielle taler har indbudt og henviser til undervejs i talen. Trumps gæster har tidligere været bl.a. en enke af en soldat, en undsluppet nordkoreaner og forældrene til ofre af immigrantvold. Det sidste kunne meget vel blive aktuelt igen på Trumps gæsteliste. Da det er svært at forestille sig, at Trump ikke kommer ind på behovet for større sikkerhed ved USA’s sydlige grænse i talen.

Status er ikke quo
Trumps tidligere taler foran Kongressen har som sagt været nogle af de mere traditionelle taleøjeblikke, han har præsteret i sine første år som præsident. Men det har været foran en Kongres, hvor begge kamre har haft Republikansk flertal. Trump har fået en tidlig forsmag på, hvad de næste to år kan byde på af politisk tovtrækkeri med Demokraterne. Spørgsmålet er om dette også vil betyde en ændret talestil for Trump. Det får vi, måske, at vide tirsdag aften amerikansk tid, hvor Trump efter planen endelig skal træde frem foran Kongressen og levere en status på Unionen.