Spielbergs spionfilm sidder lige i skabet

‘Bridge of Spies’ rammer i dag de danske biografer. Et historisk drama om spionage under Den Kolde Krig med Tom Hanks i hovedrollen, Steven Spielberg i instruktørstolen og med Coen-brødrene som penneførere. Lyder det som noget, der har potentiale? Det har det bestemt også

Af Anders Agner Pedersen, redaktør, og Rasmus Søndergaard, udenrigsanalytiker

Et gammelt ord lyder, at skildringer af fortiden ofte ender med at fortælle mest om samtiden. En pointe, der i høj grad gør sig gældende i Steven Spielbergs nye storfilm ‘Bridge of Spies’. Vi spoler tiden 55-60 år tilbage til den gang, hvor Den Kolde Krig var på det absolutte frysepunkt. Striden mellem USA og Sovjetunionen var tilspidset og spionage et fast redskab i det strategiske spil.
Amerikanerne tager en sovjetisk spion til fange. Og da en amerikansk pilot kort tid efter styrter ned med sit fly over Sovjetunionen og tages til fange, kører den storpolitiske nervekrig for fuld udblæsning. Med advokaten James Donovan (Tom Hanks) midt i orkanens øje.

Der er med andre ord langt i kakkelovnen til et højspændt drama, leveret af de bedste, filmbranchen har at byde på. For med Tom Hanks i hovedrollen, Steven Spielberg i instruktørstolen og Coen-brødrene som manusforfattere er der tale om et regulært dream team hele vejen rundt. Et dream team, der leverer varen fra start til slut. Nuvel, der er tidspunkter undervejs, hvor den storladne strygermusik måske lige får et nøk for meget for at understrege dramaet og ‘good vs. evil’-pointerne, men generelt er der tale om et af de bedste historiske dramaer i flere år.

Coen-brødrene ved om nogen, hvordan et manus skal skæres, Spielberg mestrer de store historiske dramaer som få, og Tom Hanks, ja, han er som altid fremragende.

Alene af de grunde, bør man gå ind og se filmen.

Men der er faktisk en grund mere, som kun gør den yderligere relevant. For jævnfør pointen om, at historisk film tit ender med at fortælle en masse om deres samtid, er der mange af problemstillingerne i ‘Bridge of Spies’, som fortsat er relevante i 2015. Hvem har hvilke informationer? Hvordan skaffer man sig adgang til informationer? Hvordan bruger man informationerne? Hvordan validerer man informationerne? Og hvilke konsekvenser kan det få, hvis informationerne ender i de forkerte hænder? Spørgsmål, der var højaktuelle dengang, og som fortsat må siges at være det den dag i dag.

Filmen strækker sig over 2 timer og 20 minutter, hvilket kan lyde af meget, men det er ikke tilfældet. For modsat mange af de andre film, der i tiden spiller i biograferne, og hvor man efterfølgende tænker: ‘Det kunne snildt have været skåret en halv time fra, uden det havde gjort nogen forskel’, holder ‘Bridge of Spies’ intensitetsniveauet hele vejen. Den fortæller en historie der, inspireret af virkelighedens hændelser, er både fængende, dramatisk og tankevækkende.

Og netop det faktum, at ‘Bridge of Spies’ sætter de små grå i svingninger, er en af filmens helt store styrker. Modsat to timers tju-bang skyderi eller ligegyldige b-stjerne-komedier, er der her tale om en film, der gør indtryk og som man efterfølgende tænker over.

I slut-50’ernes ånd er der derfor al mulig grund til at lette på hatten for Tom Hanks, Coen-brødrene og ikke mindst Steven Spielberg. Han har på fornemmeste vis skabt en spionfilm, der sidder lige i skabet.