Sociale medier kan blive kvindernes våben ved midtvejsvalget

Den, der har flest penge, vinder. Sådan kunne en grundregel i amerikansk politik måske lyde. Men det mantra kan de sociale medier vende op og ned på, og det kan blive de kvindelige kandidaters fordel ved det kommende midtvejsvalg. Særligt hvis de kan mobilisere millennial-generationen.

I 1991 satte Anita Hill sig i vidneskranken i Senatet. Hun var sort, og foran en kommite kun bestående af hvide mænd, fremlagde hun sine anklager om sexchikane begået af Clarence Thomas, der netop stod til at skulle udnævnes til ny højesteretsdommer.

I sidste måned, 27 år senere, gentog scenariet sig næsten, da det var Christine Blasey Ford, der måtte i skranken og vidne mod Brett Kavanaugh. Og selvom kommiteen denne gang bestod af en lidt mere broget flok, bestod panelet dog også stadig af fire gengangere fra 1991.

Både Thomas og Kavanaugh endte med at blive godkendt til USA’s højesteret.

I kølvandet på Anita Hills afhøring valgte et stort antal kvinder dog også at stille op til politiske embedder, og året er senere blevet døbt ”Year of the Woman”.

Og noget kunne tyde på, at 2018 bliver det samme.

Ifølge New York Times stillede 476 kvinder op til valg til Kongressen i år, og 323 kvinder er stadig i spil til politiske poster. Et rekordhøjt antal sammenlignet med andre år.

Sociale medier mobiliserer kvinderne
Selvom særligt demokraterne har haft en progressiv, politisk agenda for kvinder siden Anita Hill-sagen i 1992 , så har årene også ført et nyt, politisk våben med sig: de sociale medier.

Det var på grund af de sociale medier, at bevægelser som #MeToo og Women’s March kunne spredes med lynets hast både nationalt og globalt. Det var på de sociale medier, at kvinder organiserede sig og senere samledes i titusindevis i DC – og på globalt plan – for at demonstrere mod Trumps politiske administration. Og det er på grund af de sociale medier, at selvsamme bevægelse i år kunne skifte sit fokus fra udelukkende at protestere imod den politiske agenda til i stedet også at fokusere på at få kvinder registreret til at stemme.

Her i ugerne op til midtvejsvalget d. 6. november er det da heller ikke uvant at støde på opråb på de sociale medier fra kvinder, der opfordrer andre kvinder til at stemme – på en kvinde naturligvis.

Ifølge Huffington Post steg opkald til den nationale hotline for seksuelle overgreb med 201 procent i kølvandet på Kavanaughs høringer, og på de sociale medier delte kvinder straks ud af egne oplevelser, bl.a. under hashtagget #WhyIDidn’tReport, der eksploderede på Twitter. Måske har Senatet afsluttet endnu en sag, og endnu en Højesteretsdommer vil få sin plads, men kvinderne vil ikke længere være usynlige.

Ovre på Facebook kan man derfor også i disse dage støde på alt fra en ukulele-spillende kvinde, der synger ironisk om, hvorfor det er så hårdt at være mand i 2018 – og hvorfor kvinder derfor bør gøre en forskel ved midtvejsvalget – til kvinder, der deler oplevelser med mænd, der har overskredet deres grænser – og som er endt med at blive straffet, fordi kvinderne vel at mærke gjorde brug af deres demokratiske rettigheder.

Sociale medier rammer mere præcist end et billboard
For de kvindelige kandidater til midtvejsvalget er sociale medier også blevet en magtfaktor. Hvor mantraet måske tidligere har lydt, at den, der har flest penge, vinder i amerikansk politik, så har de sociale medier også skabt en ny kampplads for kvindelige kandidater.

Traditionelt set er de amerikanske tv-kanaler i månederne op til et valg fyldt med kampagne-reklamer fra de politiske partier. Men flere kandidater kaster sig også over muligheden for at køre målrettede kampagner via de sociale medier.

Ifølge analysefirmaet Borell vil 60 procent af alle digitale reklame-dollars i år gå til kampagner på de sociale medier. I 2014 var det ifølge firmaet kun 3,3 procent af kandidaternes samlede reklamebudget.

Målrettede reklamer på Facebook koster da heller ikke alverden og kan startes af alle med en Facebook-side. Til gengæld rammer de– hvis brugt korrekt – en del mere præcist end en stor reklamesøjle i ‘downtown’ eller en reklame på TV.

Tag nu bare eksemplet med Kathleen Williams fra Montana.

Ifølge The Washington Post er en kvindelig kandidat fra Montana ikke blevet valgt til Kongressen siden 1940, og mange spåede da heller ikke Williams de store chancer, da hun meldte sit kandidatur – faktisk relativt sent i processen. Hun havde i hvert fald ikke den store opbakning fra sit parti, Demokraterne.

Oven i det formåede hun ikke at indsamle de samme pengesummer til sin kampagne som sine, mandlige, modkandidater, og ved mange af hendes meet’n’greet seancer med mulige vælgere, dukkede der kun to personer op.

Til gengæld formåede hun at mobilisere sin kampagne på de sociale medier. På platforme som Facebook, Instagram og Twitter dokumenterede hun sit kandidatur, hun nåede en større rækkevidde end sine modkandidater, og hun formåede dermed også at gøre sin politiske stemme hos vælgerne mere vidtrækkende, end hvad pengesummen fra de politiske støttere kunne formå. Det hele resulterede i en sejr til Williams med lige under to procentpoint og dermed den demokratiske nominering.

Eller hvad med demokraten Naomi Bechtold fra Indiana. Hun bruger ifølge en lokalavis i Indianapolis Facebook til at ramme yngre, kvindelige vælgere. Hvorimod politiske tv-reklamer ofte kan være et skud i tågen, kan politikerne med Facebook både vælge, hvilke mulige vælgere de ønsker at ramme, ligesom de kan danne rammerne for deres kampagner ud fra de data, Facebook leverer. Bechtold har derfor i september skudt penge i en kampagne, som har fokus på en ung, kvindelig entreprenør, som hun har mødt på det lokale madmarked. Facebook-kampagnen har kostet mindre end 100 dollars, til gengæld har den ramt lige den målgruppe, som Bechtold ønsker; 60 procent af de, der har fået den vist i deres feed, er kvinder mellem 18-24 år.

Kvinderne skal mobilisere millennial-generationen
Williams og Bechtold er ikke de eneste. I 2018’s ”Year of The Woman” har flere kvinder ført demokratiske ”snig-kampagner”, der har vippet flere erfarne politikere af pinden – til trods for mangel på både politisk og økonomisk opbakning. Og mange af dem takket være deres konstante tilstedeværelse på de sociale medier.

Og hvad kan de kvindelige kandidater så bruge det til? Ikke alene kan 2018 gå hen og blive endnu et ”Year of The Woman”, men millennials-generationen står også til at blive den største vælgergruppe i USA. For første gang overgår de både baby boomers og de ældre amerikanere.

Eneste problem? Kun 55 procent af millennial-generationen har ifølge en rundspørge fra NBC News/GenForward i sinde at stemme ved midtvejsvalget. Og 25 procent af dem er endnu ikke sikre på, om de overhovedet vil begive sig ned til stemmeurnerne.

Til gengæld er millennials-generationen ifølge Pew Research den mest ”connected” generation, når det kommer til brugen af sociale medier. 85 procent af de 22-37-årige, som generationen dækker over, bruger sociale medier.
Og det kan i sidste ende blive en fordel for de kvindelige kandidater – hvis de altså formår at ramme rigtigt med deres Facebook-reklamer og dermed få millennials-generationen afsted til valgstederne d. 6. november.