Snowden var en brændende dumpling i skødet på Xi

Edward Snowden brugte kun en måned i Hong Kong. Der er dog ingen tvivl om, at Beijing glæder sig over at være sluppet af med ham, og de kriser han kunne medføre

Edward Snowden valgte at overvære sit selvorkestrerede festfyrværkeri af lækage detonerer fra sit eksil i Hong Kong. Den gamle opiumshavn var hans foretrukne destination på grund af Hong Kongs stærke tradition for ytringsfrihed. Hong Kong er dog også en del af Kina, og selvom den tidligere britiske koloni fortsat har sit eget system med visse rettigheder frem til 2047, så er der ingen tvivl om, at Beijings skygger strækker sig langt ind i Hong Kong.

Hvorfor Edward Snowden vitterligt valgte Hong Kong, som sit tilflugtssted hænger også uforeneligt sammen med denne skygge. Der er nemlig to forhold, som formentligt gjorde Hong Kong til Snowdens foretrukne destination.

Beskyttende vinger og kvældende skygger
Kinas vælde fungerer nemlig ikke kun som en mørk skygge, der infiltrerer Hong Kong og truer med at nedbryde stedets frihedsidealer. Kina lægger også sin beskyttende dragevinge omkring Hong Kong og ville ikke kunne tillade sig at se svage ud og lade sig bosse rundt med af USA.

Herudover befinder Hong Kong sig også i en kamp mod Beijing. De lokale ser ikke med milde øjne på Beijings stadigt større indflydelse over deres område, og Edward Snowden blev også hurtigt et symbol på frihed for honkyerne. Derfor ville en udleveringssag kunne ses som kinesisk indblanding og skabe intern splid i det allerede spændte forhold mellem Beijing og Hong Kong.

Set fra Xi Jinpings nye kontor i Zhong Nan Hai i Beijing var Edward Snowden ankomst derfor langtfra nogen velsignelse. Modsat sit russiske modstykke, så Xi tydeligvis ikke nok værdi i at score indenrigspolitiske point på at spille stærk mand, når prisen helt tydeligt ville være et dårligere forhold til Obama og USA.

De godter sig i Beijing
Ingen tvivl om, at de sidder og godter sig i Beijing, over at de tidligere overhellige amerikaneres rolle som frihedens beskyttere nyder endnu et knæk. Et knæk der gør, at amerikansk kritik af Kinas menneskerettigheder og Tibet i fremtiden vil klinge endnu mere hult.

Snowdens afsløringer er særligt relevante i forhold til amerikanernes gentagne kritik af kinesernes cyberspionage. Amerikanerne vil nok også finde det lidt sværere at kritiserer fængslingen af nobelprismodtageren Liu Xiaobo. Endeligt er der helt klart også et aspekt af ”tilbage i hovedet på jer”, i forhold til sagen om den blinde menneskerettighedsforkæmper Chen Guancheng, der flygtede til den amerikanske ambassade, med alt det indebar af diplomatisk krise.

Uønsket flygtning
For Xi Jinping har Snowdon dog været lidt af en brændende dumpling at få i skødet. På den ene side kunne han ikke fremstå svag og på den anden side var han heller ikke interesseret i at ødelægge sit forhold til Washington på grund af amerikansk anliggende. Derfor var det i den grad også i Xi Jinpings interesse, at Snowden blev gelejdet videre til Moskva.

Anonyme kinesiske regeringskilder har talt med både Reuters og Times og forklaret, at det var Beijings dukkefører, der arrangerede Snowdens tur til Rusland. Faktisk forsøgte amerikanerne at stoppe hans videre flugt, men det blev mere eller mindre ignoreret i Hong Kong, angiveligt efter ordrer fra Beijing. Snowdon skulle videre. Han skulle hverken være kimen til intern splid eller ødelægge forholdet til USA.

Denne manøvre fortæller noget om, hvad verden generelt kan forvente af Xi Jinpings tid ved magten. Lige som sin forgænger er Xi Jinping en pragmatiker. Det er allerede blevet tydeligt, at Xi Jinping glædeligt forfalder til nationalistisk propaganda og har en noget mere populistisk tilgang til sit embede end sin ultra kontrollerede forgænger Hu Jintao. Alligevel viser hans ageren i denne sag, at han sætter forholdet til USA over en chance for at drille konkurrenten.

Vand på den brændende murs mølle
Et pudsigt aspekt ved Snowdons handling er, at hans lækage umiddelbart må ses som et slag for åbenheden. I Kina kan det dog få den helt modsatte effekt. En af de mest upopulærere skikkelser i Kina hedder Fang Binxing og er kendt som faderen til den store kinesiske firewall, og Snowdens afsløringer er i den grad vand på hans mølle.

Fang Binxing har i årevis agiteret for, at man skal undgå at bruge amerikansk software, da det giver amerikanerne en fordel, når det kommer til at spionere på Kina. Nu kan han med rette hævde, at amerikanernes spionage er en reel trussel og ikke et tankespind i en paranoid mands hjerne.

Så opsummeringen af Snowden sagen for Kina må være, at Xi Jinping har styret uden om de drilske skær, der truede med at slå buler i det kinesisk fartøj. Samtidigt har USA’s troværdighed lidt et knæk, hvilket altid er med til at underminerer Vestens mulighed for at kritiserer kinesiske overgreb på menneskerettigheder eller cyberspionage.