Skal Trump have ny national sikkerhedsrådgiver igen?

Rygterne har svirret om at udenrigsminister Tillerson stod til udskiftning, men det lader til at Trumps nationale sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster kan stå overfor at blive skiftet ud. Kilder i Pentagon siger at man er på udkig efter en ny stilling til ham. McMaster har tilsyneladende mistet opbakning hos stabschef John Kelly, og aldrig haft den hos præsident Trump.

Der er skrevet meget om udenrigsminister Rex Tillersons kvaler i Trump-administrationen, og han er flere gange blevet dømt ude. Han har faktisk ligefrem måtte holde et pressemøde med det ene formål at understrege, hvor forkert det var at han sad yderligt på taburetten.

Nu er der dog stærke rygter om at Tillerson kan blive overhalet indenom til en udskiftning. Ifølge CNN er Pentagon i gang med at lede efter en stilling, som den nationale sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster kan flyttes over i. McMaster er tjenestegørende generalløjtnant i den amerikanske hær, og derfor skal Pentagon finde en ny stilling til ham, hvis ikke han skal pensioneres.
I øjeblikket er H.R. McMaster trestjernet general, men ifølge CNN’s kilder så søges der efter en firestjernet stilling til den nationale sikkerhedsrådgiver.

Det der giver rygterne troværdighed er at McMaster i modsætning til stabschef John Kelly og forsvarsminister James Mattis, som begge er pensionerede firestjernede generaler fra marinekorpset, så har McMaster aldrig formået at etablere en personlig forbindelse til præsident Trump.
Senest var præsident Trump ude med en opsang til den nationale sikkerhedsrådgiver for at have udeladt vigtige pointer i sine udtalelser ved den internationale sikkerhedskonference i München om russisk indblanding i den amerikanske valgkamp i 2016.

En traditionel udenrigspolitisk stemme
24 dage efter han begyndte på sin post som national sikkerhedsrådgiver, måtte Michael Flynn trække sig. Jagten gik hurtigt ind efter hans afløser.
Det blev ikke præsident Trumps første-valg, pensioneret viceadmiral Bob Harward, som takkede nej til posten, og vi ved ikke om der lige var nogle andre som også fik tilbuddet. Tidligere CIA-direktør David Petraeus var også i spil til posten, men røg ud efter at man ikke kunne blive enige om bestemmelsesret over personale i staben for det nationale sikkerhedsråd. Valget endte på generalløjtnant H.R. McMaster. Det kom ret meget ud af det blå, men alle var enige om at det var et godt valg.

Siden har McMaster været en traditionel udenrigspolitisk stemme for en præsident, som går ind for en radikal ændring af amerikansk udenrigspolitik. Derfor har McMaster også været objekt for intens kritik fra Breitbart, særligt da Steve Bannon stadig var del af administrationen og havde hårde kampe med McMaster.

Det er aldrig lykkedes McMaster at etablere et godt forhold til præsident Trump, da de to har vidt forskellige arbejdsstile, som ofte kolliderer. McMaster er klart et produkt af sin militære baggrund, og er kendt (eller berygtet) for at være benhård i sine briefinger og ikke være ovenud pædagogisk i sine præsentationer. Dette matcher dårligt med en præsident, som kan have svært ved at koncentrere sig, og ofte lader diskussionen afspore med andre emner.
Det er i sig selv et problem, at den nationale sikkerhedsrådgiver ikke har et godt forhold til præsidenten, men det største problem for McMaster er nu, at hans forhold til stabschef John Kelly også lader til at være dårligt. Kelly søger i højere grad råd hos forsvarsminister James Mattis i stedet for at finde rådgivningen internt i Det Hvide Hus hos McMaster. Dermed er en barriere mellem præsidenten og hans nationale sikkerhedsrådgiver forsvundet, og magasinet Politico kunne i sidste uge fortælle, at man mødes og diskuterer McMasters afløser. Et sådan møde fandt allerede sted i november, men McMasters job blev reddet af at Trump og Kelly ikke kunne blive enige om en afløser.

Nyt job til McMaster?
I flere år har McMaster være en ”rising-star” i den amerikanske hær. Han blev krigshelt under Golfkrigen i 1991 som kampvognskommandør, og i 1990’erne fortsatte hans karriere – dog med et ry for at sige sin til tider meget kontante meninger. Denne kvalitet var ikke altid populær hos de overordnede, og McMaster steg kun langsomt i graderne.
Han tildeles æren for i 2006 at have lagt fundamentet til det der blev til Anbar-opvågningen, som var en central faktor i stabiliseringen af Irak fra 2007-2008 under general David Petraeus.

McMaster var på dette tidspunkt upopulær i ledende kredse i hæren for at arbejde for en strategi i Irak baseret på tankerne om oprørsbekæmpelse – noget som hæren som institution var meget imod. Dog var tiderne ved at ændre sig i hæren, godt hjulpet af general Petraeus’ indsats for en ny doktrin om oprørsbekæmpelse og senere implementeringen af en sådan strategi i Irak fra 2007-2008. At han var fortaler for en ny strategi baseret på oprørsbekæmpelse gjorde, at McMaster to gange ikke blev forfremmet fra oberst til brigadegeneral. Tredje gang han blev indstillet blev Petraeus hentet hjem til USA, mens han var chef for koalitionsstyrkerne i Irak for at være formand for den forfremmelseskomité, som skulle beslutte hvilke oberster som skulle forfremmes til brigadegeneral. Formålet med at hive Petraeus hjem fra Irak var at han som formand kunne sikre McMaster sin første stjerne. Komitéen fik tilnavnet “McMasters Forfremmelseskomité”.

Senere fik Petraeus McMaster med til Afghanistan i 2010 for at stå i spidsen for indsatsen mod korruption i landet. Efter sin hjemkomst fra Afghanistan blev han generalmajor og chef for Army Capabilities Integration Center – en post som sikrede ham en plads blandt verdens 100 mest indflydelsesrige personer ifølge Time Magazine.

McMaster har altså i mange år på flere måder været en person, man har skullet holde øje med i den amerikanske hær, og derfor er det oplagt at han står til en fremtrædende post efter hans tid som national sikkerhedsrådgiver slutter.

Det er fortsat spekulationer, men med en offentlig irettesættelse fra præsidenten på Twitter, generelt dårligt forhold til sin Commander-in-Chief og et svigtende forhold til stabschef John Kelly, så er det dårlige forhold for McMaster. Problemet ved en udskiftning er at der ikke på nuværende tidspunkt er nogen åbenlyse poster åbne, som han ville kunne flyttes over til. Først i 2019 åbnes posten som stabschef i hæren og en række andre poster. Men kan Trump og McMaster klare et helt år til i hinandens selskab? Tiden må vise det. Rygterne om medlemmer af Trump-administrationens afgang har før været overdrevne.