Den 8. og 9. juli holder NATO topmøde i den polske hovedstad Warszawa. Alliancens ledere skal tale om verdenssituationen, og hvordan alliancen kan håndtere de udfordringer man står overfor på flere flanker. NATO er helt central for transatlantiske forhold og en hjørnesten i dansk sikkerhedspolitik. Derfor sætter Sikkerhedsrådet fokus på alliancen over den næste tid.
”Et stærkt NATO er forudsætningen for at kunne imødegå de trusler og udfordringer, som vi står overfor. Kun et stærkt NATO kan komme terrororganisationen ISIL og dens handlinger til livs. Kun et stærkt NATO forstår Rusland – en styrke som er forudsætningen for overhovedet at indgå i en dialog med præsident Putin.”
Sådan skrev forsvarsminister Peter Christensen i sin artikel til Sikkerhedsrådet den 7. januar 2016. Siden 1949 har alliancen været en fælles sikkerhedsgaranti for de vestlige lande mod eksterne trusler. Truslen var først Sovjetunionen, og efter Murens fald redefinerede man alliancens opgaver til den nye verdensorden.
Er historien ved at gentage sig? Skal Rusland igen være det primære fokus for alliancens arbejde eller kan man fortsat lave større out-of-area missioner? Hvordan håndterer man de mange sikkerhedspolitiske udfordringer som alliancen står overfor fra Mellemøsten, Afrika, Rusland og i Arktis? Hvordan håndterer medlemslandene deres økonomiske udfordringer, samtidig med at man har et krav fra NATO om højere forsvarsbudgetter? Det er sådanne spørgsmål, som bliver diskuteret i disse måneder og år. Den gamle alliance kan altså være på vej ind i endnu en transformationsfase.
Danmark har været et af de mest aktive medlemslande de seneste år, men samtidig også et af de lande som ikke har levet op til de økonomiske krav fra alliancen. Det står vi ikke alene om. I øjeblikket er flere andre medlemslande ved at tage konsekvensen af den øgede trussel fra Rusland, og øger deres forsvarsbudgetter og militærets størrelse. Men kan alle andre medlemslande også gøre det? I gennem en længere periode var Smart Defense det nyeste tiltag for at håndtere de økonomiske udfordringer. Her skulle medlemslandene tænke smartere, når de købte våben og i højere grad tænke og arbejde sammen ved indkøb. Det projekt havde ikke meget vind i sejlene, men de økonomiske udfordringer er stadig en faktor.
Fra russisk perspektiv har man siden begyndelsen af 1990’erne kunne observere NATO komme tættere og tættere på Ruslands grænse – et scenarie som har været en grundlæggende russisk frygt i generationer.
Med annekteringen af Krim-halvøen i 2014 blev Rusland igen i højere grad en trussel for NATO, og landets senere ageren i Østukraine har bestemt ikke afhjulpet dette billede. Men hvordan ser den østlige nabo på NATO’s udvidelse og ageren i disse år?
På hvilke måder ser vi spændingerne mellem NATO og Rusland i disse år, og hvad betyder det for fremtidens trusselsbillede?
Frem til topmødet i Warszawa den 8. og 9. juli sætter Sikkerhedsrådet fokus på NATO alliancen, dens udfordringer, de transatlantiske bånd, forholdet til Rusland, og situationen set fra et russisk perspektiv. NATO er den stærkeste militæralliance verden nogensinde har set. Derfor er det enormt vigtigt at følge den udvikling som alliancen gennemgår, og specielt fordi Danmarks medlemskab af denne eksklusive klub udgør en hjørnesten i vores sikkerhedspolitik.
Følg med her på Sikkerhedsrådet når vi bringer en lang række artikler, som vil belyse flere af de udfordringer som både Danmark og NATO som helhed står overfor i disse år.
You must be logged in to post a comment Login