Sessions skal sikre Trumps hårde juridiske kurs

Med udnævnelsen af Jeff Sessions som ny justitsminister, har Trump igen belønnet en af sine loyale støtter fra valgkampen. Den snart tidligere senator fra Alabama vil i sit nye embede forblive en af Trumps tætteste allierede

Når oppositionen vinder præsidentposten, skifter justitsministeriets prioriteter. Mens republikanske justitsministre prioriterer lov og orden, har demokratiske fokus på borgerrettigheder. Men med udnævnelsen af Jeff Sessions til nationens øverste lovgiver og rådgiver for præsidenten, kan retfærdigheden blive vendt på hovedet. I stedet for at repræsentere princippet om lighed for loven, er der fare for, at det kan blive retfærdighed for de få.

Trofaste Trump-støtter jubler. Men når han er værst, viser Sessions sider, der minder om tidligere senator Jessie Helms fra North Carolina og tidligere senator Strom Thurmond fra South Carolina. Frygten er, at en dødelig trekant mellem justitsministeriet, Det Hvide Hus og Højesteret vil tackle den hvide arbejderklasses modgang på bekostning af alle andre.

Der er allerede et tæt samarbejde. Ifølge Washington Post, var Session ‘rådgiver i forbindelse med stort set alle større beslutninger og politiske forslag Trump fremsatte under sin kampagne’. Hvis han godkendes af flertallet i senatet som justitsminister, vil Sessions blive ansvarlig for at rådgive Trump med at vælge den nye højesteretsdommer og få vedkommende godkendt.

Ikke alt ved Sessions er negativt. Han var medforslagsstiller til en lov om vold mod børn i 2013 og modtog en pris for ‘forsvar for små virksomheder’ på baggrund af sine stemmeafgivelser. Senatets republikanske flertalsleder Mitch McConnell kaldte Sessions ‘principfast, direkte og hårdt arbejdende’ og udtalte, at han stærkt støtter nomineringen.

Men den kommende demokratiske mindretalsleder Chuck Schumer sagde til Washington Post: ”Jeg er meget bekymret for, hvad han gør med afdelingen for borgerrettigheder.”

Selv om justitsministeriet kan stoppe legaliseringen af marihuana og fortsætte undersøgelserne af Hillary Clintons e-mails, er fokus rettet mod mulige tilbageskridt med hensyn til stemmeret, borgerrettigheder, immigration og kriminallovgivning.

Han ligner en hyggebamse og taler med bred sydstatsaccent, men Sessions er en repræsentant for det gamle syden. Han er født i Selma, Alabama i 1946 og voksede op i sydstaterne, mens der var kamp om raceadskillelseslovene. Da det lokale politi angreb demonstranter på ‘Bloody Sunday’ i 1965, var Sessions aktiv republikaner på college, hvor han var valgt som formand for studenterrådet.

Sessions professionelle baggrund kvalificerer ham til det nye job. Efter at han tog sin juridiske eksamen fra University of Alabama i 1973, blev han advokatfuldmægtig og i to år stedfortrædende statsanklager. Fra 1981 til 1993 var han udnævnt til statsanklager af præsident Ronald Reagan. I 1995 blev han valgt som delstatens justitsminister. To år senere blev han valgt som senator, og det er han stadig.

Men racemæssige modsætninger har kostet Sessions posten som føderal dommer. Han blev nomineret af Reagan i 1986, men er den ene af to kandidater der ikke er blevet godkendt af senatets juridiske komite gennem de seneste 50 år. Det første søm i kisten var udsagn fra hans kolleger fra justitsministeriet, der afslørede Sessions racistiske udtalelser. Et andet bevis stammede fra hans tid som statsanklager, hvor han havde retsforfulgt tre kendte sorte aktivister for valgsvindel, inklusiv en af Martin Luther Kings tidligere kolleger. De blev alle frikendt.
Sessions nominering blev senere trukket tilbage.

Hvis han godkendes som justitsminister, vil Sessions igen kunne genoptage sin kamp mod ‘valgsvindel’. I værste fald kan det lede til omstødelse af et 50 år gammelt fremskridt i retning af at sikre minoriteters valgret. Det kan ske ved, at en konservativ højesteret nyfortolker lovgivningen.

Sessions har også tidligere forsøgt at bekæmpe LGBT-gruppers rettigheder. Som statsanklager tabte han en sag om statsstøtte til grupper af homoseksuelle universitetsstuderende. I senatet har han stemt imod at inkludere seksuel orientering som grundlag for sager om had-forbrydelser. Og han har stemt for et forslag om, at ægteskaber kun skulle kunne indgås af en mand og en kvinde.

Sessions holdninger peger i retning af svære tider for borgerrettigheder. Som konsekvens heraf forbereder mange sig på ekstra årvågenhed.

En anden bekymring tager udgangspunkt i de konflikter, der eksisterer mellem politiet og dele af lokalsamfundene. Under Obamas administration har politiets nedskydning af den 18-årige ubevæbnede Michael Brown ført til en statslig undersøgelse.
I Ferguson optrevlede justitsministeriet ikke alene uberettiget vold men også institutionaliseret racisme i et mønster, hvor fattige sorte gentagne gange blev anholdt for trafikforseelser for at skaffe indtægter til byen.

Ferguson har indgået en aftale om at rette op på disse forhold. Tilsvarende aftaler eksisterer i Chicago, Baltimore, Albuquerque og Cleveland. Men mange frygter at den nye justitsminister ikke vil videreføre dem. Hvad der er værre er, at lokalt politi som ikke kontrolleres kan fortsætte racebestemte vaner, der kan føre til yderligere dødsfald.

Siden han blev valgt til præsident, har Trump erklæret, at han vil deportere cirka to-tre millioner kriminelle illegale immigranter. Den nye justitsminister, der af det konservative magasin National Review engang blev døbt ‘Amnestys værste fjende’, kan beordre politiet til at hjælpe immigrationsmyndighederne. Han kan også tillade en genfortolkning af loven for at gøre deportationerne nemmere. Den teknik blev brugt under Georg W. Bush for at lovliggøre vandtortur.

Trump har også talt om at registrere alle muslimer og om at gøre det sværere for immigranter fra lande med terrorisme at komme til USA. Selv om det sandsynligvis vil være ulovligt, kan justitsministeren tillade en fortolkning af loven som værende nødvendig af hensyn til den nationale sikkerhed. Og en kommende konservativ højesteret vil måske støtte det.

Dette er mareridts scenarier. Men, som den demokratiske Luis Gutierrez fra Repræsentanterne Hus skrev: ”Hvis du længes efter de dage, da de sorte var stille, homoseksuelle var i skabet, immigranter var usynlige og kvinder blev i køkkenet, er senator Jefferson Beauregard Sessions din mand.”

I øjeblikket har Demokraterne ikke magt i Senatet til at blokere for godkendelsen af justitsministeren. Derfor er det op til det republikanske flertal at beslutte, om man kan godkende ham med simpelt flertal.

Så snart vil vi vide om Trumps synspunkter svarer til det republikanske partis. Indtil da er det eneste der står i vejen for et splittet USA: moral, anstændighed og muligheden for at miste senatsflertallet ved midtvejs¬valget om to år.