Ruth Bader Ginsburgs død ændrer radikalt dynamikken i amerikansk politik i de kommende uger op til valget. Ginsburg, som var en af Højesterettens mest liberale dommere, stod i afgørende sager i opposition til rettens konservative flertal. Nu kan senatorerne effektivt rulle hendes eftermæle tilbage.
Dette skaber en helt anderledes dynamik i det amerikanske senat, og senatorer, der tænkte, at de havde sat sig fast på de emner, som skulle til debat i valgkampen, må gøre op med sig selv, hvad der betyder mest: Partiet eller genvalget.
En af de delstater, hvor udpegelsen af føderale dommere allerede spiller en stor rolle er Maine. Senator Susan Collins’ bekræftende stemme af Brett Kavanaugh til Højesteretten for to år siden er hovedfokus i hendes valgkamp mod Demokraten Sara Gideon. Hvis Susan Collins stemmer for endnu en Trump-nominering til Højesteretten vil det uden tvivl være et dødsstød til hendes egen kampagne for et genvalg. Collins har allerede udtalt, at hun ikke vil bekræfte en Trump-nomineret højesteretsdommer, hvis Joe Biden vinder præsidentvalget i november.
Susan Collins er dog ikke den eneste, som står overfor allerede svære udsigter til genvalg. I Colorado og Arizona har de Demokratiske udfordrere John Hickenlooper og Mark Kelly åbnet solide føringer mod de siddende senatorer Cory Gardner og Martha McSally. Spørgsmålet er blot, hvad de udsatte senatorer vinder ved at gå imod partilinjen, når de allerede står i valgkampe, som virker tabte på forhånd.
Republikanske senatorer er klar til at trykke på knappen, når Trump er – eller er de?
Denne sag står i stor kontrast til den lignende situation, som senatet stod med i februar 2016 efter Antonin Scalias død. Her valgte det Republikansk-sindede flertal og leder Mitch McConnell at se bort fra Præsident Obamas nominerede Merrick Garland med argumentet: ”Det amerikanske folk burde have en stemme i valget af den næste Højesteretsdommer. Derfor bør dette frisæde ikke blive fyldt, førend vi har en ny præsident.”
Nu er der dog kommet andre boller på suppen og Republikanernes nummer to i senatet, John Thune, har allerede forsikret, at det partiets lederskab går efter, at Trumps nominerede skal have mulighed for at blive bekræftet i forbindelse med en afstemning.
Det bliver sagt, selvom formand for senatets retsudvalg, Lindsey Graham, i 2018 udtalte, at der i hans mening ikke skal stemmes om en Trump-nomineret dommer i det sidste år af præsidentembedet. Det bliver interessant at se, hvad Grahams holdning er nu, hvor hypotesen med et er blevet til virkelighed, mens senatoren står i en valgkamp, der udvikler sig dag for dag.
Ingen er udnævnt – men Demokraterne svarer allerede igen
Det er en underdrivelse at sige, at Ginsburgs dødsfald sender Demokraternes vision for USA på slingrekurs. Rollerne er nu byttet om, og det virker helt paradoksalt, at det, Mitch McConnell brugte som sit hovedargument for fire år siden, nu er den nøjagtig samme besked, som Demokraternes leder Chuck Schumer fremhæver i 2020: Det amerikanske folk skal høres i forbindelse med udnævnelse af den nye højesteretsdommer!
Allerede nu er der forvirring om, hvad der fremadrettet skal ske, hvis det Republikanske lederskab formår at bekræfte den tredje højesteretsdommer på fire år. Demokraten Ed Markey har allerede varslet, at han er klar til at indføre store ændringer i senatets regelsæt ved at rulle filibusteren tilbage og øge antallet af dommere i et forsøg på at komme politiseringen til livs.
Dette er blot begyndende indikationer i en kamp, der kommer til at have enorme konsekvenser for valgkampene til føderale embeder. Kandidater til præsidentvalg, senatsvalg og valg til Repræsentanternes Hus kommer til at skulle svare på spørgsmål om sammensætningen af Højesteret. En ting er sikkert: Det sidste er endnu ikke sagt i denne sag.
