Selma spøger stadig

50 år efter marchen i Selma, fylder racisme stadig meget i flere dele af det amerikanske samfund. Den nye film ‘Selma’, om begivenhederne den gang i Alabama, rammer derfor ned i et emne, der efter et halvt århundrede, fortsat er aktuelt

Den lille by Selma i Alabama har siden 1965 været kendt for én ting: Det var her, at en fredelig demonstration for lige stemmerettigheder blev til ”Bloody Sunday”, og det var disse tragiske begivenheder, der resulterede i, at præsident Lyndon B. Johnson underskrev Voting Rights Act i 1965, der sikrede den sorte befolknings rettigheder ved stemmeafgivning.

De tragiske billeder af hvide betjente, der slår og sparker sorte, ubevæbnede demonstranter på en bro i Montgomery gik verden rundt i 1965. Demonstranterne forsøgte at løbe væk og undgå konfrontationen, men der var ingen steder at gemme sig. Betjentene slog og sparkede kvinder, gamle og unge mænd, som var man i krig. Det var den dag, der efterfølgende blev kaldt ”Bloody Sunday”.

50 år efter Selma
”Bloody Sunday” skete i 1965, og i februar 2015 var det 50 år siden paniske demonstranter løb tilbage over broen i et forsøg på at undgå politistavene. Begivenhederne i de dage i Selma, som også inkluderede protestmarchen til Montgomery, var indirekte grunden til at præsident Lyndon B. Johnson følte sig tvunget til at handle, og han var hårdt presset, men klar i mælet, da han underskrev the Voting Rights Act of 1965, velvidende at han havde gjort det rigtige og sikret sorte lige rettigheder til at stemme som hvide.

På 50-års dagen, 7. marts 2015, holdt præsident Obama en af sine til dato bedste taler, da han var mødt op i Selma sammen med blandt andre forhenværende præsident George W. Bush, for at mindes dagen. ”Der er steder og øjeblikke i Amerika, hvor nationens skæbne er blevet bestemt… Selma er et af disse steder,” sagde præsidenten, og lagde ikke skjul på, at hans helte var blandt demonstranterne tilbage i 1965.

Filmen Selma, om begivenhederne omkring ”Bloody Sunday” og protestmarchen fra Selma til Montgomery, blev også til for at mindes 50-året. Den har Kongressen.coms udsendte set og er slet og ret begejstret. Men det vender vi tilbage til.

Billederne gik verden rundt
Begivenhederne i Selma blev nogle af de vigtigste i 1960’ernes borgerrettighedsbevægelse. I Selma havde bevægelsen i flere år gennem forskellige grupper arbejdet for at få registreret sorte vælgere, der ifølge loven havde ret til at stemme. Men de lokale myndigheder, ligesom så mange andre steder i Sydstaterne under raceadskillelsespolitikken, gjorde det næsten umuligt for sorte at registrere sig. Og uden registrering, ingen stemmeafgivelse i USA.

I 1965 besluttede Southern Christian Leadership Conference, som Martin Luther King Jr., stod i spidsen for, at satse på Selma som værende eksemplet på uretfærdighederne i Sydstaterne. Efter en fredelig demonstration resulterede i en sort, ung mand ved navn Jimmy Lee Jacksons død, besluttede man, at en protestmarch ville tiltrække mediernes og dermed politikernes opmærksomhed. Og det fik man ret i.

Protestmarchen skulle være en 87 km lang gåtur fra Selma til Montgomery, Alabamas hovedstad. Da gruppen af sorte demonstranter af alle aldre nåede broen uden for Selma, stod en hær af politibetjente klar med et heppekor af hvide civile bag sig. Gruppen stoppede, men nåede ikke væk, før betjentene fik besked på at gå til angreb. Og det gjorde de. De voldsomme begivenheder blev både overværet af flere medier og filmet, og optagelserne gik først landet, så verden rundt. Amerikanerne sad måbende foran fjernsynet. Flere demonstranter blev hårdt såret med åbne kraniebrud og brækkede lemmer, og det hele lige foran næsen på dem. Det fik aktivister fra hele USA til at tage til Selma for at støtte sagen.

Tredje gang blev lykkens gang
Efter en mislykket anden march med støtte fra USA’s præsteskab, blev en hvid præst, der var rejst fra Boston for at støtte sagen, dræbt af hvide, lokale i Selma. Det fik præsident Lyndon B. Johnson i gang, der på trods af at have været hårdt presset af medierne, Martin Luther King Jr. og flere politikere, havde tøvet med at handle. Johnson var nemlig helt klar over, at en lov der forbedrede mulighederne for sortes stemmeafgivelse, ville skade demokraternes flertal i Sydstaterne.

Herefter tøvede Johnson ikke længere. Allerede 15. marts 1965 blev loven Voting Rights Act of 1965 godkendt med et tværpolitisk flertal. Alabamas guvernør Wallace nægtede dog stadig at beskytte de demonstrerende i en tredje protestmarch, så præsidenten tog over. 21. marts startede den tredje march, beskyttet af 2000 soldater, 1900 fra Hjemmeværnet og flere agenter fra FBI. Protestmarchen ankom til hovedsædet i Montgomery 25. marts med omkring 25.000 mennesker, som viste deres støtte til lige stemmerettigheder.

Anbefalelsesværdig film
Martin Luther King Jr. og hans kone Coretta gør sig klar til at modtage Nobels Fredspris i 1964 i Norge. Det er en stor begivenhed, men King føler sig forkert i de fine omgivelser. Klip til fire sorte skolepiger i fint tøj på vej ned af en trappe. De taler håropsætning og beundrer Mrs. Kings smukke hår. I næste nu er alt kaos og det hvirvler rundt i en storm af en bombeeksplosion, der dræber alle pigerne.

Filmen ”Selma” inviterer seeren direkte ind i den hårde virkelighed for Sydstaternes sorte i 1960’erne. Døden ligger som en tåge over alt, som Kings kone siger til ham i filmen. Frygten er allestedsværende, når man kæmper imod generationers raceadskillelse og racisme i Syden.

Filmen ”Selma” tager udgangspunkt i begivenhederne i Selma i netop disse dage. Den beskriver borgerrettighedsbevægelsens kamp for at ændre stemmerettighederne, og med Oprah Winfrey som birolle beskriver den de forskellige borgerrettighedsgrupper og deres indbyrdes rivalisering. Men vigtigst af alt giver den et troværdigt og historisk korrekt billede af 60’ernes Alabama og af den sorte befolknings liv og hverdagens kampe.

David Oyelowo spiller en overbevisende, vellignende og næsten enslydende Martin Luther King. Jr. Han spiller rollen som en stærk, men følsom mand, med en byrde så stor, at han ikke ved, hvor længe han kan fortsætte.

Filmen tager sin opgave seriøst. Den skal minde om og oplyse yngre generationer om de historiske begivenheder, der udspillede sig i Selma i 1965. Men den forsøger heller ikke mere end det. Den portrætterer ikke Martin Luther King Jr. som en martyr, men som den menneskelige helt, han var, der både tvivler og ikke er tilstede for sin kone og fire små børn. Og den holder sig fint til begivenhederne i Selma og kommer ikke ind på borgerrettighedsbevægelsens mange andre sejre og kampe.

”Selma” er en rørende, flot og en næsten historisk korrekt film om en tid, man ikke må glemme og som man skal lære af. Den bliver ikke mindre rørende af, at de ægte filmklip fra protestmarchen bliver vist i slutningen af filmen. Den kan anbefales til enhver, der har interesse i amerikanske forhold og historie.