Scott Walker – fra favorit til fortid

Scott Walker var i foråret en af topkandidaterne til at blive republikanernes bud på USA’s næste præsident. Siden da er opbakningen til Walker forsvundet mere og mere, og i går aftes amerikansk tid tog Walker så konsekvensen og trak sig officielt fra valgkampen.

CHICAGO: Det er en dramatisk udvikling for Wisconsin-guvernøren, der i lang tid lå allerforrest i feltet i nabostaten Iowa, hvor han i øvrigt har boet en del af sin barndom. Tilsyneladende lå det lige til højrebenet, at han kunne hive sejren hjem i Iowa, hvor primærvalget begynder til februar, og herefter være foran på point, når de næste stater skulle overbevises.

Walker blev en stjerne i republikanske kredse, da han begrænsede fagbevægelsens muligheder for kollektive forhandlinger i hjemstaten Wisconsin og efterfølgende overlevede et omvalg som den første guvernør i USA’s historie. Men Walker kunne ikke leve op til de høje forventninger fra baglandet, da hans præsidentkampagne endelig blev skudt i gang. Han formåede ikke at bevise, hvorfor amerikanerne skulle vælge ham frem for de utroligt mange andre republikanske kandidater, og han har været i frit fald i meningsmålingerne særligt de seneste uger. Han er gået fra 17,3% i april til nu at ligge på 1,8% ifølge RealClearPolitics. Den nyeste CNN-måling placerer endda Walker helt nede under 0,5%.

De to republikanske tv-debatter forbedrede ikke situationen for Walker. Han fik liret et par indøvede one-liners af, men resten af tiden var han fraværende. Ved CNN-debatten i sidste uge var Walker den af deltagerne, som sagde allermindst. Også uden for debatterne har Wisconsin-guvernøren haft begrænset med taletid i de landsdækkende medier. Han har ikke formået for alvor at bryde igennem og blive et kendt ansigt i den brede offentlighed. Her er han blevet overstrålet af kandidater som Donald Trump, Ben Carson og Carly Fiorina. Walker har forsøgt at spille rollen som politisk outsider. Han har gjort meget ud af at vise, han er en almindelig amerikansk familiefar i øjenhøjde med vælgerne. Iført ternet skjorte og jeans har man set ham spise burgere og spareribs som en del af hans kampagne. Men det image har gjort Walker alt for anonym. Imens har Trump overgået Walker med sine opsigtsvækkende udtalelser og store armbevægelser, og han har tiltrukket mange af de vælgere, som generelt er trætte af politikere. Desuden er Trump en endnu større modpol til det politiske etablissement. Walker er godt nok en outsider i Washington-sammenhæng, men han har beklædt politiske poster i Wisconsin i størstedelen af sit voksenliv.

Uheldige mediesager
Walkers nedadgående kurve har været mere markant end nogen anden kandidats, og han har haft nogle dårlige mediesager, der har sat spørgsmålstegn ved hans parathed til primetime. Medierne har tegnet et billede af en mand, der ikke helt kan finde ud af, hvad han skal mene, og derfor er kommet med forskelligrettede udtalelser i løbet af sin kampagne. Det tog ham for eksempel tre forsøg at forklare, hvad hans holdning er til, at alle børn født på amerikansk jord automatisk har ret til statsborgerskab – et emne som Donald Trump bragte ind i valgkampen. På andre områder har han helt nægtet at udtale sig om sit synspunkt, hvor han har kaldt journalisternes spørgsmål for hypotetiske. Det gjorde Walker for eksempel, da han blev spurgt, hvorvidt USA skulle tage flere syriske flygtninge. Han mødte efterfølgende kritik for at undgå spørgsmålet, hvorefter han så tog til genmæle og udtalte, at USA ikke skulle tage flere flygtninge på nuværende tidspunkt.

En af de andre episoder, der har skabt uheldige overskrifter for Walker, handlede om USA’s nordlige landegrænse. I et interview med tv-stationen NBC blev Walker spurgt, om der skulle bygges en mur langs den canadiske grænse for at sikre USA mod terrorister. Til det svarede Walker, at det ville være berettiget at se nærmere på den problemstilling. Efter interviewet skrev mange medier om Walkers mur til Canada. Hans modkandidater gjorde grin med forslaget, og flere medier kaldte det for Walkers forsøg på at overtrumfe Trump. Et par dage efter forsøgte Walker i et andet interview at udrede situationen og forklarede, at han ikke ønskede nogen mur, og at han var blevet misforstået af medierne.

Vejen mod bunden
Walkers stejle fald i meningsmålingerne skyldtes ikke kun, at Trump i samme periode blev mere populær blandt vælgerne. Walker har selv bidraget yderligere med sine egne fejltrin. Han troede tilsyneladende, at han kunne ride sejren hjem stille og roligt, fordi han havde gode målinger til at begynde med, og en stor del af sommeren har han holdt sig under radaren. Da opbakningen fra både vælgere og pengedonorer begyndte at forsvinde, forsøgte Walker at genstarte sin kampagne. Han var klar over, at sidste uges CNN-debat var hans store chance for at vende udviklingen. Men hans comeback udeblev, og da meningsmålingerne faldt det sidste stykke ned mod bunden, valgte han i aftes at trække stikket. I Walkers exit-tale gav han ikke sin støtte til nogen bestemt modstander. Til gengæld opfordrede han andre republikanske kandidater med lav opbakning til at følge trop, så vælgerne kan fokusere på et mere begrænset antal kandidater og finde et alternativ til den nuværende spidskandidat, Donald Trump. Hvorvidt den opfordring bliver fulgt, vil de kommende måneder vise.
Med Walkers exit er det republikanske kandidatfelt nu nede på 15 og der er dermed fortsat lang vej igen før det splittede parti kan krone vinderen af primærvalgkampen.