Sanders-oprøret vil ikke overgive sig

På førstedagen af det Demokratiske partikonvent demonstrerede stædige Bernie Sanders-vælgere og gjorde klart at de ikke agter at falde i geled bag Hillary Clintons præsidentkandidatur. At Sanders selv gav sin støtteerklæring til rivalen om aftenen ændrede ikke demonstranternes negative syn på Clinton – deres mistro forstærkedes derimod af nylige afsløringer fra lækkede interne parti e-mails.

PHILADELPHIA, PENNSYLVANIA: Dette års Demokratiske partikonvent hvor Hillary Clinton skal modtage sin formelle nominering som præsidentkandidat falder sammen med en ubønhørlig hedebølge i værtsbyen Philadelphia.

Men selvom luften er tyk som melasse er rasende fans af den socialistiske senator Bernie Sanders ude i stort antal med plancher, trommer og endda sækkepiber for at demonstrere foran byens rådhus.

De er kommet fra alle egne af USA for at gøre det bekendt at de aldrig vil stemme på Clinton som præsident. Opvisning af politisk modvilje der opsluger store dele af byen, sammen med den ondsindede timing af en stor e-mail lækning der har resulteret i partiformanden Debbie Wasserman-Schultz’ afgang på baggrund af afsløringer om partiintriger, giver konventet en dårlig startafset.

Lækket er efter alt at dømme russisk sponsoreret og er rettet mod at skabe mest mulig ravage, men langt det meste der er kommet frem er ganske kedsommeligt. Det blegner i forhold til de parallelle åbenbaringer om Donald Trumps dybe bånd til netop russiske oligarker som også fungerer som kreditorer for hans valgkampagne.

Men for Sanders’ støtter er lækket dog en bekræftelse af at systemet og partiets valgproces er kontrolleret af eliten.
”[Demokraterne] har indgået i hemmeligt samarbejde for at stoppe Bernie og dette er blot det seneste af mange eksempler på valgfusk.” Mener Lois Raywood fra Dallas, Texas. Hun tøver dog ved spørgsmålet om hvor disse eksempler fandt sted.

Freda Velkovich fra Minnesota bryder ind og nævner at en stor mængde stemmer forsvandt fra et valgdistrikt i Brooklyn under New Yorks primærvalg. Mens dette var en stor fejl fra partiets side er det meget tvivlsomt om disse stemmer havde været udslagsgivende for en Sanders-sejr, og en forbindelse mellem valgstederne og Clinton-kampagnen er blevet grundigt tilbagevist.

Disse eksempler der grænser til konspirationsteori florerer ikke desto mindre blandt Sanders-folk.

Velkovich er oprindelig fra Bushwick i Brooklyn, ligesom Sanders, og med rødder i samme kvarter mener hun at kunne tyde ”i [Sanders’] øjne at ikke mener det når han giver sin støtte til Clinton.”

At deres kandidat er blevet presset til eftergivelse vil altså ikke få disse stemmer over på Clintons side. De giver heller ikke meget for at Sanders har haft succes med at veksle sine primærvalgsstemmer til at få indskrevet mange af sine valgløfter i partiplatformen.

”Platformen er blot et stykke papir – det gælder ikke for noget.” mener Raywood. ”Valgsnyd kan ikke heles – vi kan aldrig stemme Clinton.”

De fremmødte demonstranter i dag repræsenterer statistisk en minoritet, siden 90 procent af Sanders’ primærstøtter vil stemme på Clinton til valget i november.

Demonstranterne bryder ud i slagråbet: ”Bur hende inde!” og danner derved ekko til Republikanske delegerede der råbte det samme sidste uge til deres konvent. Fængselsråbene er blevet populære og bygger på en række tvivlsomme anklager imod Clinton omkring hendes håndtering af et 2011 terrorangreb i Benghazi, Libyen, og dertil hendes brug af en privat e-mail server til klassificerede statslige beskeder. Hun er gentagene gange blevet renset for nogen form for alvorlig lovovertrædelse.

Cheryl Miller er fra Austin i Texas og vil ikke lade Sanders støtteerklæring rykke ved hendes egen modstand overfor hvad Clinton står for.

”Deres politik er egentlig modsatrettet, de har nærmest intet tilfælles.” siger hun. ”Han er langt mere på linje med Jill Stein.” siger Miller og referer Det Grønne partis præsidentkandidat.

På det mest konkrete punkt hvor Sanders og Clinton kan sammenlignes: fra 2007 til 2009 hvor de to var senatorer sammen – havde de dog 93 procent overlap i hvordan de stemte. Så der var ganske meget de var enige om.

Faktisk føler hun at Clinton ikke rigtig har nogle standpunkter og ikke rigtig taler politik. Hun efterlyser at Clinton havde holdt flere store vælgermøder af den type Sanders blev kendt for.

På spørgsmålet om sandsynligheden for at Donald Trump skulle vinde fordi den venstreorienterede stemme splittes er Miller ikke videre bekymret.

”Folk bør stemme efter hvad de føler og hvis Trump får størsteparten af stemmen så er det det der gælder og så må vi se hvad han har af tanker og så bevæge os derfra. Jeg tror det kunne resultere i et oprør imod ham – så kunne vi virkelig få ændret på tingene.”

Gordon Dequatro er kommet helt fra Oregon for at støtte Sanders. Han er nylig universitetsuddannet med 100.000 Dollars i studiegæld og lever på mindsteløn.

Sanders-bevægelsen har for ham betydet et helt nyt fælleskab der har inspireret ham til politisk engagement:
”Det er noget af det mest positive ved bevægelsen, at et netværk giver én støtte og lader én vide at der er alternativ information og alternative kandidater derude … Bare at se en tale gennem en computerskærm giver mig en følelse af fælleskab.”

Sanders’ politiske surrogat Nina Turner, en delstatssenator fra Ohio, holder tale for de fremmødte og går en fin linje mellem accept af demonstranternes modvilje og den pragmatiske force-majeure der gør at hun og Sanders nu støtter Clinton. Hun fastslår ikke at ville bruge frygtargumenter til at presse demonstranterne til at stemme for Clinton, og roser deres ildhu og kampgejst. Clinton skal gøre sig fortjent til deres stemme.

Gennem hele aftenen viftes der med ’Bernie’-skilte i Wells Fargo-arenaen på den sydlige kant af Philadelphia hvor konventtalerne holdes.

Der råbes ’Bernie! Bernie!’, demonstranter udenfor arenaen stormer et hegn for at komme ind, og folk sender skulende blikke til hinanden på vej til madboden i halvejen inden aftenens store talere går på: førstedame Michelle Obama, senator Elizabeth Warren og Sanders.

Dagens hede akkumulerer i faretruende mørke skyer og det synes at trække op til storm som mørket falder på.
”Bur hende inde!”-råbene gentages og det begynder at blive klart at Sanders’ vælgere og delegater ikke vil gå stille ind i natten.

Selv en anmodning om moderation til hans støtter fra Sanders selv buh’es ud af hallen.

Efter en solid tale for Sanders hvor giver sin støtte til Clinton, strømmer folk ud. Mange bærer både Clinton og Sanders plakater men en gruppe falder ind i kampråb om at de aldrig vil stemme på Clinton.

Laura Sapransky er en delegat fra Illinois der ikke tror på at Sanders’ støtteerklæring er dybtfølt, og synes at hun opfylder sin pligt som delegat ved at positionere sig uafhængigt ligesom Sanders:

”Han tiltrak en masse uafhængige og fløjstemmer som normalt ikke stemmer Demokratisk, så partier mister ikke særligt mange vælgere. Han har konsistent klarede sig bedre i målinger mod Trump så det er ikke min eller vores skyld. Det er Demokraternes skyld.”

Chris Geiger er en suppleant fra Minnesota iført en grøn Robin Hood hat med rød fjer. Han føler sig endnu ikke overbevist trods Sanders’ tale og vil se tiden an mht. at stemme på Clinton. Hun skal lægge kraft bag ordene.

”Stol på det du ser, men verificér.” Er hans mantra frem mod november. Men han er forhåbningsguld om at Clinton vinder hans tillid.

Oprørsbevægelsen synes at være blevet større end og uafhængig af Sanders selv. En hård kerne af hans vælgere vil i hvert fald kæmpe til det sidste for deres sag.