De demokratiske faner vejer overalt i Californien og Trump har ingen chance for at vinde her – Men hvilken kandidat vil staten vælge, og hvad er det for nogle områder som staten er kommet op at slås med administrationen om? Anden stop på Morten Tastums rejse gennem USA er San Francisco Bay Area for at tage pulsen på det politiske liv.
En skyfri himmel giver udsyn over hele Bay Area mens vores fly hastigt bevæger sig mod lufthavnen uden for San Francisco. Solen står højt og temperaturen ligger på omkring de 15 grader, alt i alt en dejlig nordcalifornisk vinterdag – men når man lige har forladt minusgraderne i Colorado, føles det mere som om man træder ud i sommervarmen når døren åbner. Det er skønt og jeg ser frem til de næste mange dage her.
Det kan nok ikke overraske mange at Californien er en demokratisk stemmende stat. Staten, og særligt Bay Area, har en lang historie med at støtte alternative og progressive tankegange, fra Beat generationen i 50’erne og 60’erne, borgerrettighedsbevægelsen, hippiebevægelsen fra 60-70’erne, og LGBT-forkæmperne. På grund af disse og lignende ”revolutioner” anses staten nu for at være et af de mest liberale i USA, et sted for frisindede og dem der føler sig pressede af kulturen i andre, mere konservative stater. At menneskene der bor her ikke synderligt synes om Præsident Trump, er derfor heller ikke nogen nyhed – eller for den sags skyld at Trump, der kendetegnes ved at være en anelse smålig, heller ikke synes særligt godt om Californien.
”Fuckin’ Trump – I can’t believe he is getting away with doing these horrible things” Således lød det for bestemt ikke første gang under de mange samtaler jeg havde om politik mens jeg besøgte byen. Nogen sagde det på en lidt mere stueren måde, men meningen var bestemt ikke til at tage fejl af – De politiske tiltag og udbrud som Trump over de seneste år er kommet med, er bestemt ikke faldet i god jord her. Særligt upopulær blev præsidenten under de voldsomme brande som i sidste del af 2019 hærgede hele Californien. Her truede han flere gange med at fratage staten deres føderale tilskud, og beskyldte den siddende demokratiske guvernør for at have taget nogle forfærdelige beslutninger. Det samme skete under brandene i 2018 der blev de mest dødelige i statens historie, med 86 dræbte.
Præsidentvalget i 2020 nærmer sig hastigt og det er fuldt forventet at Californien her stemmer på det demokratiske parti. Noget der kan måske kan overraske nogen læsere, er at Californien faktisk var domineret af republikanerne indtil 1992 og at stort set alle de præsidentkandidater der var blev stemt på siden 50’erne var med det røde parti. Til gengæld er situationen nu helt på hovedet og staten har kun stemt demokratisk siden da. Det interessante er her dog at der stadig findes enklaver gennem staten med stærk republikansk support – særligt inde i landet og ved landbrugsområderne. Det er her Trump og republikanerne finder støtte – også finansielt – og det er grunden til at Trump under sit seneste besøg i staten fokuserede på en landbrugs-venlig vinkel. Man ser dog ikke meget til republikanerne i dagligdagen, eller når man går ned ad gaden i San Francisco, for det er ikke velset i en så demokratisk domineret by.
Når jeg går ned ad gaden, eller kører langs vejene i Bay Area er der ikke skyggen af republikansk støtte at skimte nogen steder. Alt er blåt og alle politiske samtaler er afgjort anti-Trump. Selv oppe i Napas bakkedale og bjerge, med vinrankerne der strækker sig i uendelighed, er republikanerne ikke til stede. For selv om dette, og andre vinområder omkring i Californien kan betragtes som landbrug, så er arbejdsstyrken domineret af latinoer – mest lovlige men også illegale. Californiens andel af latinoer er vokset kraftigt over de seneste år, hvilket har været med til at sikre statens status som værende pålidelig demokratisk. Immigration er blevet et ”key issue” gennem årene under Trump og er et konstant uenighedspunkt mellem staten og administrationen. Vælgerne i Californien støtter meget op om immigration, med 72% der ser immigrationen som værende godt for staten og landet, og over 60% der støtter op om statens handlinger der skal beskytte udokumenterede indvandrere.
Lige netop det sidste, beskyttelsen af udokumenterede, også kendt som illegale indvandrere, er grund til konflikt med administrationen – for mange områder og byer i Californien er såkaldte Sanctuary Cities eller Sanctuary Counties – fristedsområder der beskytter udokumenterede. Californien er en af 10 stater, der i deres byer og regioner har love, regler, resolutioner, og politikker m.m. der gør det meget besværligt for immigrationsmyndighedernes politi, der nok bedre er kendt under akronymet ICE. Disse fristeder nægter eller giver forbud mod at deres myndigheder samarbejder med ICE, sætter umulige krav og betingelser overfor ICEs gøren og laden, eller på anden måde gør livet surt for immigrationsmyndigheden. Det ændrer dog ikke på at de findes – noget jeg blev mindet om kun 100 meter fra mit hjem når jeg ofte passerede et stort, gråt højhus der med store bogstaver proklamerede at her befandt sig US Immigration & Customs Enforcement. Bygningen var tillukket, med sorte vinduer, og udenfor stod der nu og da flere mørke busser – igen med sorte ruder, som en konstant tegn på hvad der ventede dem der blev fanget. Selv på en solrig dag kunne det give et gys at gå her forbi. Det mest paradoksale ved bygningen var dog at der på den anden side af den kunne findes US Citizenship & Immigration Services, der i modsætningen til sin anden halvdel der deporterer eller fængsler folk, kunne give mennesker og familier en chance i et nyt land – her er der sikkert mange der har grædt af glæde over at de, nogle gange efter årtier, endelig er blevet medborgere i USA.
Men hvem skal USA egentlig ledes af hvis det står til vælgerne i Californien? Der er uenighed om hvilken kandidat der passer bedst til at lede landet – eller måske hellere, hvilken kandidat der har den bedste mulighed for at slå Trump. Som det står lige nu, så ligger Bernie Sanders i en klar førerposition der er styrket af hans gode resultater i de seneste delstatsvalg. Ikke langt fra ham ligger Joe Biden, en mand som ellers har taget nogle gevaldige tæsk ved valgene og som gentagende gange er blevet fanget i at sige noget uheldigt. Pete Buttigieg stod kun til 9% af stemmerne inden han stoppede sin kampagne lige før Super Tuesday, noget der måske kan undre nogen hvis man husker hans homoseksuelle baggrund og Californiens støtte til minoritetsgrupper – Buttigieg havde den officielle støtte fra statens LGBT-organisationer, men der er mange vælgere der ikke synes om hans mere moderate politiske holdning. Dertil havde han haft svært ved at få støtte hos de andre minoritetsgrupper som hellere søger mod en af de to topkandidater, hvilket klart blev demonstreret ved delstatsvalget i South Carolina. Hans kampagne led også under at de fleste progressive vælgere går til Sanders, mens mange af de moderate vælger Biden. Det er dog ikke engang sikkert de andre kandidater uden for toppen kommer til at betyde noget – for i Californien gælder 15%-regelen, hvilket betyder at kommer man som kandidat ikke over disse 15% af stemmer, så får man næsten ingen delegerede tildelt. Som det står nu, er kun Biden og Sanders over denne grænse, og derfor er det meget muligt at de løber med de fleste.
Et kvalificeret gæt er derfor at, alt andet lige, så stemmer Californien overvældende på en demokratisk kandidat og at valget ligger på Bernie Sanders. Om han er en stærk nok kandidat til at slå Trump, er der dog ingen der kan svare på. Men uanset hvem der vinder, så ender de op det samme sted, den næste – og sidste – destination på min rejse gennem USA, for nu fører alle veje til Washington D.C.
Artiklen fra Californien er anden del i en trilogi der følger Morten Tastum gennem USA fra vest til øst. Morten runder den meget liberale by San Francisco og ender lukt i magtens centrum i Washington D.C.
