Sakker Østeuropa bagud i kampen om generalsekretærposten?

Udvælgelsen af FNs næste generalsekretær er for alvor gået i gang. Den banebrydende gennemsigtig-hedsfase med officielle høringer af de 12 kandidater er afløst af en ny fase, hvor Sikkerhedsrådet gennemfører de traditionelle hemmelige afstemninger, der som altid foregår bag lukkede døre. Selvom afstemningsresultatet af de første to afstemninger er sivet ud til offentligheden, er det svært at gennemskue disse, da de 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet stemmer anonymt og alle kandidater generelt er gået tilbage i 2. afstemning.

Af Lena Jørgensen, FN Forbundets Repræsentantskab

I starten af juli måned meldte den 6. kvinde som ventet sit kandidatur til den diplomatiske toppost som FNs 9. generalsekretær, nemlig Christiana Figueres fra Costa Rica, der som Executive Secretary i FNs Klimaorganisation United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC), stod i spidsen for, at klimaaftalen i Paris sidste år blev en realitet. Dermed kom ansøgerfeltet op på 12 kvalificerede kandidater, som er det højeste antal nogensinde. Samtidig er det første gang, at der i ansøgerfeltet er lige mange kvinder og mænd. Ønsket om at den næste generalsekretær for første gang i FNs 70-årige historie skal komme fra Østeuropa afspejler sig ligeledes i kandidatfeltet, idet otte kandidater kommer fra denne region, mens to kandidater kommer fra Vesteuropa og to fra Latinamerika. Sikkerhedsrådets første hemmelige prøveafstemning har resulteret i, at en kandidat fra Østeuropa har trukket sig.

Som led i udvælgelsesprocessens indledende fase har hver enkelt kandidat været igennem en 2 timer lang uformel høring – hvor samtlige 193 medlemslandes repræsentanter har haft en dialog med kandidaten om deres vision for, hvordan FN skal tackle udfordringerne indenfor områder som fred og sikkerhed, bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og humanitære kriser samt ledelsen af FN. Desuden har 10 af de 12 kandidater deltaget i en offentlig debat, der blev transmitteret live af Al Jazeera i sidste måned. Disse historisk nyskabende formater i FN-regi eksponerer kandidaterne i den internationale scenes rampelys og tester især deres kommunikationsevne i en presset situation. På den måde har både høringerne og FN-debatten givet en smagsprøve på, hvem der er bedst til at løfte opgaven som generalsekretær.

Der stilles tårnhøje krav til den, der skal bestride posten som organisationens øverste administrative leder. Men der er ikke nogen præcis stillingsbeskrivelse for generalsekretærposten i FN-pagten. Efter mange års reformønsker blev kravene konkretiseret i resolution 69/321, der blev vedtaget af FNs Generalforsamling sidste år: Kandidaten skal personificere den højeste standard af effektivitet, dygtighed og integritet, som – i h.t. FN-pagtens §101, stk. 3 – også gælder for personale, der ansættes i Sekretariatet. Desuden skal generalsekretæren efterleve FN-pagtens formål og principper til punkt og prikke. FN-pagtens fremmeste formål er at bevare og sikre international fred og sikkerhed. Derfor lægges der vægt på, at den ideelle kandidat har de rette kompetencer i form af dokumenteret lederskab og lederevner, omfattende erfaring med internationale relationer, stærke diplomatiske og kommunikations-kompetencer samt beherskelse af flere sprog.

Fælles for de 12 kandidater er, at de er blevet indstillet til stillingen af deres respektive regeringer og derfor anses for at leve op til de specificerede krav: Ansøgerfeltet tæller således forhenværende premierministre, præsidenter og en enkelt nuværende vicepremierminister, samt fire forhenværende, og tre nuværende udenrigsministre. Derudover har flere haft topposter i FN og to af de kvindelige kandidater er ledere af hver deres FN-organisation, nemlig Helen Clark fra New Zealand, der er leder af UNDP, og Irina Bokova fra Bulgarien, der siden 2009 har været Director General for UNESCO – i øvrigt som den første kvinde fra Østeuropa.

Selvom der i resolutionen er lagt op til, at medlemslandene prioriterer kandidatens meritter og kompetencer højere end symbolpolitiske kriterier som køn og geografi, spiller disse også en vigtig rolle. For at fremme ligestilling mellem kønnene opfordres medlemslandene til at præsentere kandidater af begge køn. En interessegruppe bestående af 56 medlemslande, The Group of Friends in Favour of a Woman Candidate for Secretary General of the United Nations støtter, at FN for første gang skal have en kvindelig generalsekretær. Ingen af Sikkerhedsrådets fem permanente medlemmer er medlem af denne gruppe og har derfor ikke nogen officiel holdning til spørgsmålet. Ligeledes tilstræbes det geografiske rotationsprincip anvendt, som er en uskreven regel, der har været praktiseret i FN i årevis, og som går ud på, at f.eks. lederstillinger skal gå på skift mellem FNs fem regionale grupper. Dette princip har bl.a. været praktiseret i to af FNs hovedorganer: Ved udpegningen af formanden for FNs generalforsamling og dommerne i International Court of Justice. Derfor mener mange, at princippet også bør gælde ved udvælgelsen af generalsekretæren, som endnu aldrig har været repræsenteret af den mindste regionale gruppe, Østeuropa-gruppen, som Rusland tilhører.

Sikkerhedsrådet indledte indsnævringen af kandidatfeltet den 21. juli. Det foregår ved, at der afholdes hemmelige prøveafstemninger, hvor hver af Sikkerhedsrådets 15 medlemmer stemmer anonymt for, imod eller blankt for hver af kandidaterne. Denne metode har været praktiseret siden 1946 og er traditionelt en lukket fase. Selvom Sikkerhedsrådets skiftende formænd i juli og august afviste at offentliggøre resultatet af de første to prøveafstemninger, er resultaterne sivet ud. WFUNA, World Federation of United Nations Associations, der står bag 1 for 7 billion kampagnen, der ønsker at fremme gennemsigtighed i processen, har offentliggjort resultaterne.

Hvis man ser på kandidaternes præstationer i de uformelle høringer og den live-transmitterede FN-debat, er det fristende at konkludere, at de der scorer højest i prøveafstemningerne, er dem der er bedst til at kommunikere klare budskaber. Det gælder f.eks. Antonio Guterres, der var Portugals Premierminister fra 1995-2002 og FNs Flygtningehøjkommissær fra 2005-2015. Antonio Guterres er nemlig den ubestridte topscorer med 12 stemmer for og 3 blanke i den 1. prøveafstemning og holder føringen i den 2. prøveafstemning med 11 stemmer for, 2 imod og 2 blanke. Guterres styrke er, at han kommunikerer energisk, sikkert og knivskarpt, og møder pressen med begejstring.

Sloveniens tidligere præsident og juraprofessor, Danilo Türk, der i fem år arbejdede med forhenværende generalsekretær Kofi Annan, lå på en 2. plads med 11 stemmer for, 2 imod og 2 blanke i 1. afstemning, men er gået tilbage i 2. afstemning og deler nu en 3. plads med Irina Bokova fra Bulgarien, som også lå på en delt 3. plads i 1. afstemning. Irina Bokova er derfor p.t. det bedste bud på en kvindelig kandidat fra Østeuropa, men hun er dog i 2. afstemning blevet overhalet af Susana Malcorra fra Argentina, der er hoppet fra en 6. plads til en delt 2. plads med Vuk Jeremic, Serbiens forhenværende udenrigsminister.

Der har ikke været den store opmuntring til de to andre kvinder fra Østeuropa-gruppen om at fortsætte kampen. Vesna Pusic, Kroatiens forhenværende Vicepræsident og Natalia Gherman, Moldova’s forhenværende Minister for Udenrigspolitik og Europæisk Integration, er blandt dem, der har fået mindst opbakning. Vesna Pusic fik 12 stemmer imod og har som konsekvens trukket sit kandidatur den 4. august. Natalia Gherman har i Sikkerhedsrådets 2. hemmelige prøveafstemning fået den laveste opbakning med 10 stemmer imod og kun 3 stemmer for og må derfor forventes at være den næste, der trækker sit kandidatur.

Sikkerhedsrådet vil i nærmeste fremtid afholde flere prøveafstemninger med henblik på at indskrænke kandidatfeltet yderligere. I de hidtil afholdte prøveafstemninger har permanente og ikke-permanente medlemmer stemt på lige fod. Men på et tidspunkt vil de fem permanente medlemmer kunne benytte deres veto-ret i afstemningerne. Det betyder, at hvis Rusland, der er medlem af Østeuropa-gruppen, foretrækker kandidater fra deres egen gruppe, kan de få stor indflydelse på resultatet ved at bruge deres vetoret i forhold til kandidater fra andre regioner. I givet fald kan det få den konsekvens, at den nuværende favorit, Antonio Guterres fra Portugal ryger ud. Alt kan ske.