Russisk hybridkrig mod demokratisk konvent?

Med upåklagelig timing offentliggjorde Wikileaks i sidste uge en stor mængde emails, som var taget fra det demokratiske partis netværk. Der er nu klare indikatorer på at bagmændene er statsstøttede russiske hackere, som er brudt ind i netværket og lækket oplysningerne med det klare mål at svække Clinton i valgkampen. I givet fald vil det være et eksempel på russernes kapaciteter indenfor hybrid krigsførelse – noget som russerne har gjort det meget i gennem de seneste år.

Fredag lækkede hjemmesiden Wikileaks 19.000 emails, som var blevet lækket til dem. Disse emails var taget fra det demokratiske partis netværk, og gav et billede af hvordan partitoppen havde søgt at modarbejde Bernie Sanders’ kandidatur. Afsløringerne har haft store eftervirkninger i form af uro på det demokratiske konvent. Her vil Sanders-støtter ikke slå sig til tåls med resultatet af primærvalget, som de mener blev stjålet fra dem.

Beviserne peger på at folkene bag hackingen af demokraternes emailservere er russiske hackergrupper med tætte forbindelser til de russiske efterretningstjenester FSB og GRU. En rumæner søgte at tage ansvaret, men hans efterfølgende svar var på dårligt rumænsk med mange fejl, og han har også tætte forbindelser til de russiske efterretningstjenester.

Mistanken er at de russiske efterretningstjenester står bag lækket for at svække Hillary Clinton ved partikonventet i disse dage, og generelt styrke Trumps chancer ved valget i november.

I så tilfælde er det et tilfælde af såkaldt hybrid krigsførelse, hvor konventionel militær magt ikke er det primære magtmiddel for en stat. Det er en metode, som Rusland tidligere har brugt i især Ukraine, og tidligere hackingangreb mod baltiske lande.

Lækagen af emails og sporene
Det der er tale om er et læk af 19.000 emails fra toppen af det demokratiske parti. De afslører hvorledes partitoppen har arbejdet imod Bernie Sanders, og søgt at sikre Hillary Clintons kandidatur. Kort sagt så bekræfter de mange mails flere af de mistanker som Sanders-kampagnen kom med under primærvalgkampen mod Clinton. Samtidig bidrager de mange negative emails om Sanders til billedet af Clinton som en indespist del af eliten, som ikke vil sky nogle midler for at vinde. Kort sagt smider det benzin på bålet.

Sanders selv har strakt våben, men hans støtter protesterer i disse dage højlydt ved konventet, hvor de siger at partitoppen har stjålet valget fra dem. Sanders selv er i øjeblikket ude og få sine støtter til at samle sig om Clinton, hvilket i forvejen var en hård kamp, men fredagens afsløringer gør det endnu sværere.

Lækagen viser tydeligt hvor beskidt amerikansk politik er, det kan jo egentlig ikke komme som nogen overraskelse for nogen.

Det der er specielt i denne sag er, at mistanken og beviserne lader til at pege mod russiske hackere støttet af de russiske efterretningstjenester. At de på den måde blander sig og bruger stjålen information på den måde er bemærkelsesværdigt.

Beviserne i øjeblikket består i at demokraternes netværk allerede i maj blev hacket og beviserne har ledt sikkerhedsfolk til to russiske hackergrupper. I forbindelse med dette angreb er de mange emails blev stjålet, og det er altså dem som Wikileaks har offentliggjort lige inden konventet – et tidspunkt hvor det gør ondt på Clinton.

Man fandt ud af at grupperne kendt som ”Cozy Bear” og ”Fancy Bear”, begge grupper med forbindelser til de russiske efterretningstjenester. Det er derfor teorierne florerer i disse dage om at efterretningstjenesterne i sidste ende står bag lækagen.

Truslen fra russisk hybridkrig
Hvis det er de russiske efterretningstjenester som står bag hackingen og efterfølgende lækage, giver det et rigtig godt billede af de kapaciteter indenfor hybrid krigsførelse, som Rusland har opbygget gennem de seneste år.
Hybrid krigsførelse er en form for krigsførelse som statslige og ikke-statslige aktører kan benytte sig af som alternativ til konventionelle militære operationer.

I sådanne operationer benytter man sig af meget forskelligartede midler til at undergrave en modstander for at få en fordel. Det kan dreje sig om at udnytte politisk uro, cyberangreb, påvirkning af debatten i det givne land eller indsættelse af specialstyrker. Mange af elementerne af hybrid krigsførelse har man set i Ukraine og også i de baltiske lande.

Den store udfordring ved hybrid krigsførelse er, at det kan være svært at bevise at en statsmagt står bag og derfor svært at modarbejde. Derudover kan det være svært at opdage før det er for sent.

Indikationerne er altså, at det demokratiske parti er udsat for centrale elementer af russisk hybrid krigsførelse. Det skal ikke forstås sådan, at Rusland er i gang med en hybrid kampagne i størrelsesordenen set i Ukraine eller det store cyberangreb mod Estland i 2007.

Men det at russiske efterretningstjenester på den måde går ind i en valgkamp og søger at svække den ene kandidat er stærkt bekymrende. Det faktum at det sker i USA gør det kun værre, og viser den kapacitet og villighed som Rusland har udviklet i forhold til anvendelse af disse kapaciteter over de seneste år.

Hvor stor en effekt lækagen vil få er ikke til at sige lige nu. Umiddelbart har det haft en negativ påvirkning på begyndelsen af det demokratiske konvent, som ellers skulle have været modstykket til det noget rodede republikanske konvent i Cleveland.