Røde Kors: Vigtigt at stormagterne husker helheden i Afrika

Det er ikke nok bare at have fokus på enkelte områder i Afrika. Hvis ikke stormagterne – og verden generelt – forstår at styrke lokalsamfundenes modstandskraft, rækker det ikke ret langt, fortæller international chef i Dansk Røde Kors, Birgitte Ebbesen i dette interview med Kongressen.com

Af Pernille Bruun Nielsen og Anders Agner Pedersen

Stadig flere positive historier kan fortælles fra de afrikanske lande. Historier om vækst, fremskridt og nye muligheder. Men Afrika er fortsat også et kontinent med store udfordringer og et kolossalt behov for humanitært arbejde. For det er ikke nok at man kun har fokus på vækstpotentialer i enkelte landes industrier. Engagement i Afrika skal ses som en helhedsindsats, hvor den humanitære indsats er en inkorporeret del af investeringen. Den anden måde at tænke på er for kortsigtet, fortæller Birgitte Ebbesen, International chef hos Dansk Røde Kors, i dette interview med Kongressen.com

Røde Kors har lige udarbejdet ny strategi for det humanitære arbejde i Afrika. Hvad er målsætningen med den nye strategi?
”Røde Kors fokuserer i vores nye internationale strategi, der spænder fra 2015 – 2020, på humanitært arbejde; det vil sige at vi ikke længere skelner mellem langsigtet udviklingsarbejde og nødhjælp. I Afrika arbejder vi i tre regioner: Østafrika, Sydafrika og Vestafrika. Og vi ser helt klart, at Vestafrika kommer til at være et sted, vi skal gøre endnu mere. Vores arbejde i Mali er vokset betragteligt over de seneste år, vi har travlt i Liberia og Guinée med ebola for at nævne ,. nogle af de steder, hvor Røde Kors i regionen rigtig gerne vil noget mere, og hvor der også er blevet mulighed for at gøre noget mere i samarbejde med myndighederne og andre humanitære organisationer, der er til stede i områderne. Jeg ser Vestafrika, som et sted der er i stor vækst, men det er samtidig også en region, der er præget af enorme humanitære udfordringer. Mange lande er præget af interne uroligheder og konflikt, rammes af større udbrud af eksempelvis malaria, kolera og ebola og samtidig har de ikke er styr på helt basal fødevaresikkerhed, hvilket betyder at mange lande har store udfordringer i forhold til at fastholde et bæredygtigt landbrug og en ditto produktion.
Røde Kors strategi, rummer fire overordnede strategiske ambitioner og en række understøttende globale mål, og det er vores ambition at flere lokalsamfund er blevet mere modstandskraftige når vi nærmer os år 2020.”

Hvordan skal det realiseres?
”Hvis man forestiller sig et lokalsamfund som en svamp, så skal svampen kunne optage rigtig meget vand. Det er altså, når der sker noget ekstraordinært, så som krig, tørke eller oversvømmelse,. Lige så snart krisen er overstået, skal man få vandet ud igen og vende tilbage til normaltilstand . Vi har opsat en række mål for at det kan lykkes.
Vi skal være gode til respons i forhold til konflikter, for civilbefolkningerne har brug for hjælpen. Vi hjælper også lokalsamfundene med at have denne her svampeeffekt, altså gøre dem robuste nok til at komme på fode igen, når der sker noget. at de har et beredskab i forhold til eksempelvis oversvømmelser. Desuden arbejder vi med sundhed, både indsats i forhold til ebola og malaria, men også oplysning omkring sundhed med henblik på at skabt en større grad af forståelse og bevidsthed om forebyggelse så som hygiejne, undgå malaria, og brug af toiletter.”

Sker der en oprustning på den humanitære front fra stormagternes side, fordi de kan se, at det er vigtigt i forhold til ikke at ødelægge de store vækstpotentialer, der er i mange afrikanske lande?
”Jeg tror ikke, at det er tilfældet i forhold til Kina. Kineserne vil gerne bidrage direkte til myndighederne, til vejprojekter og den slags, men den del af, der handler om lokalsamfundene, som er Røde Kors’ fokus interesserer dem ikke så meget.

Hvad med amerikanerne?
”De investerer meget i Afrika og har gjort det længe. US Aid har en væsentlig andel af investeringerne i Afrika. Men jeg har ikke indtryk af, at det har forandret sig, således at det sker i endnu større omfang end tidligere.”

Går stormagtskampen i Afrika ud over det humanitære arbejde?
”Det er et meget stort spørgsmål. Der er jo nogen, der bliver løftet op i meget mere velstand, mens mange andre falder endnu længere ned. Og det er jo i forhold til den gruppe, at vores indsatsområde ligger. Derfor så vi jo gerne, at de enkelte lande i Afrika gjorde mere for at bekæmpe uligheden i samfundene. Det handler om helheden. Og det er vigtigt at huske. Og der sker jo fremskridt i eksempelvis Kenya. Der bliver delt lidt mere end tidligere.”

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er billigere at forebygge end at genopbygge. Har ebola været med til at synliggøre det yderligere, både over for stormagterne og verden generelt?
”Vi har jo hele tiden insisteret på, at sundhed er afgørende for at befolkningen kan udvikle sig. hvis man ser på situationen i Vestafrika er jo et meget tydeligt eksempel på, hvor galt det kan gå, når adgang til rent drikkevand og toiletfaciliteter fortsat er en udfordring i 2014. Jeg vil da håbe, at denne tragiske situation vi nu har set med ebola, vil være en øjenåbner for, hvorfor det er så vigtigt med forebyggende indsatser i forhold til sundhed. Der er jo ikke meget økonomi i at lade stå til ”

Hvor vigtig en rolle har Millennium-målsætningerne været for udviklingen i Afrika?
”Det har været rigtig godt at humanitære aktører og regeringer sammen har kunnet samle sig om nogle ting, som man satsede på. Fattigdomsbekæmpelse, sundhed med videre. Det, at der har været fælles målsætninger , har betydet en endnu større grad af fælles fokus. Koordineringen er blevet gjort nemmere på den måde. Vi er alle sammen forskellige aktører, som arbejder ud fra vores forskellige specialer. Men at vi har haft de her ti fælles mål, som vi alle sammen har arbejdet hen imod, har været utrolig nyttigt. Og det har betydet meget. Derfor bliver de nye målsætninger også meget vigtige.”