Ret og rimelighed for homoseksuelle i mulighedernes land

Kampen for homoseksuelles rettigheder i USA er for alvor kommet på dagsordenen i de seneste år. Men selv om præsident Obama har gjort det til en sine mærkesager i denne valgperiode, så er det fortsat et emne, der deler amerikanerne. Og som, især i sydstaterne, kan sætte sindene i kog.

Amerikanerne kan lide at se sig selv i et særligt lys, der fremhæver universelle rettigheder og uendelige muligheder for ethvert individet, der arbejder hårdt nok for sin sag og tager lykken i egen hånd. De tror på, at alle kan arbejde sig op igen efter tilbageslag og kriser, i det Amerika, der kaldes for land of opportunity (red. mulighedernes land). Men for mange amerikanske homoseksuelle er kriserne alligevel et noget mere nærværende fænomen end mulighederne, og den enkelte kæmper ofte en ulige kamp mod urimelighed og diskrimination.

Ser man ud over de smukke landskaber i de amerikanske sydstater, tegner der sig her i udpræget grad et mønster, der tydeliggør de samfundsmæssige kløfter, der findes mellem dele af befolkningen og delstaternes lovgivere og justitsministerier. Ifølge Executive Director, Jeff Graham, fra organisationen Georgia Equality, der arbejder professionelt med at fremme LGBT’s rettigheder i Georgia, finder diskriminationen af homoseksuelle i stort omfang sted på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser og organisationen får ofte rapporter om jobfyringer på grundlag af den ansattes seksuelle orientering. Alligevel har organisationer som Jeff Grahams haft noget at fejre siden Obama gjorde kampen for LGBT’s ret til at indgå ægteskab til en af sine mærkesager ved hans anden indtrædelse i præsidentembedet.

Jeff Graham og hans partners historie taler sit tydelige sprog og understreger de komplekse og fremmedartede kløfter mellem lovgivningen på delstats- og nationalt niveau. De to mænd har været gift i mere end 20 år. Han og partneren var dengang tilpas økonomisk velstillede til at kunne flyve til Washington og blive gift: ”mange har ikke penge til at gøre det samme.”, siger Jeff Graham og fortsætter: ”der er ingen stat i Syden, der tillader ægteskab blandt personer af samme køn, men vi forsøger, at påvirke lokalsamfund og udbrede forståelsen for, at ønsket om ægteskab mellem to mennesker af samme køn, er skabt ud fra de samme ønsker og drømme som heteroseksuelle par – ud fra kærlighed”. ”Diskriminationerne og fyring fra dit arbejde er ikke kun noget, der vedrører den enkelte. Det er et spørgsmål, som påvirker hele samfundet og vores måde at behandle hinanden på”. Ordene lyder fra den engagerede borgerrettighedsaktivist hele 49 år efter, at lignende håb om retfærdighed og kærlighed blev fremført af Dr. Martin Luther King i selv samme del af USA. Dr. King talte brændende om lige rettigheder og et sandt demokrati i den berømte ”I have a dream”-tale, som tydeligvis stadig har relevans i dag.

Desværre er mangel på ligeværdig behandling af homoseksuelle et uoverskueligt problem i flere delstater. Efter at de historiske triumftog, der tidligere førte USA ud skyggen af århundreders diskrimination af sorte, der med de forkrøblede raceadskillelseslove frem 1960’erne blev håndhævet i Syden, er der stadig lang vej hjem. Fortiden trækker fortsat tråde til nutidens diskrimination af homoseksuelle amerikanere. Følelser, kultur og religion træder stadig ofte i forgrunden frem for jura, Grundlov og oplysning i den ophedede debat om homoseksuelles rettigheder, som har domineret mediebilledet i de første måneder af 2014.

Måske viser den aktuelle debat, at der forandring på vej ud over de mest konservative politiske landskaber? De fleste objektive analytikere peger i hvert fald på, at det er et spørgsmål om tid før USA tillader ægteskab mellem mennesker af samme køn fra Syd til Nord og fra Øst til Vest. Senest har Højesterets dommere i Washington DC vundet nye sejre på de homoseksuelles vegne i stater som Utah, Oklahoma og Texas. Og siden en højesteretsafgørelse fra juni 2013 slog fast, at ægteskab er en konstitutionsbundet rettighed for alle amerikanere på tværs af nationen, er der fornyet håb hos fortalerne for ægteskab mellem mennesker af samme køn.

Foråret, der lod vente på sig
Efter en usædvanlig lang og kold vinter i store dele af landet har foråret for mange homoseksuelle ladet vente på sig i mere end én forstand. Svære tider for kærligheden og uoverensstemmelser over fortolkningen af højesteretsafgørelser er ikke nyt. Kontroverser om retten til ægteskab med tilnavnet DOMA (red. Defense of Marriage Act) gav for bare en måned siden genlyd i Detroit, Michigan, hvor 300 homoseksuelle havde fået hjælp fra Washington DC til at beholde deres lovligt registrerede ægteskab. Hvedebrødsdagene viste sig at blive få, da Michigans guvernør kort tid efter registreringen af ægteskaberne alligevel gjorde dem ugyldige. Få dage efter ægteskaberne blev indgået ansøgte Michigans Justitsminister, Bill Schuette, Højesteret om en nødlov, der annullerede de indgåede ægteskaber midlertidigt. Og sådan bliver historien rullet frem og tilbage for at trække afgørelser i langdrag.

Fra en dansk synsvinkel kan de mange politiske benspænd synes forældet og nedværdigende for alle parter. At der overhovedet er grund til at kæmpe videre for de homoseksuelles rettigheder, ser man også i Arizona. Et lovforslag, der skulle give butiksejere lov til at afvise homoseksuelle kunder, blev først i sidste øjeblik afvist med veto fra Arizonas guvernør Jan Brewer (R.) efter massivt nationalt pres. Tilsvarende love blev med nød og næppe afværget i Mississippi og Georgia.

Arizona, Mississippi og Georgias lovforslag fik fremtrædende Republikanere til at stå frem. Loven ville ifølge flere Republikanere være skadende virksomhed for delstatens omdømme, og dermed blive en finansiel katastrofe for de handlende. Tidligere præsidentkandidat og nuværende senator for Arizona, John McCain, tilføjede til den sag: ”jeg håber, vi kan komme videre og forsikre det amerikanske folk om, at alle er velkomne til at bo, leve i og nyde dejlige Arizona”. Der er tydeligvis stadig langt fra Tennessee, Arizona eller Georgia til Washington DC og i hvert fald er den værdimæssige afstand enorm.

Sig det ikke til nogen
De homoseksuelle par, der ikke er så heldige at bo i den nordlige del af Østkysten (red. New England), på Vestkysten, i Illinois, Iowa eller Hawaii og dermed har fået anerkendt deres ægteskaber af delstaten, må desuden gå til centralregeringen og søge om hjælp til at opnå sociale ydelser, som i USA blandt andet inkluderer ældrepleje. Det er ydelser der ellers kun har været garanteret af arbejdsgivere til den samlede husstand i registrerede parforhold.

Obamas Affordable Care Act, bedre kendt som Obamacare, har gjort livet som LGBT (red. lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle) lettere. Mange LGBT-personer har indtil Obamacare trådte i kraft ikke haft adgang til fornødne social- og sundhedsydelser. Manglende adgang til sundhedsbehandling blandt LGBT-personer, har hidtil været et overset problem, og især mange ældre homoseksuelle borgeres sundhed er en trist historie. Netop de ældre generationer har oplevet en livslang diskrimination på arbejdspladser, hvilket har betydet manglende jobmuligheder og tilsvarende lav livsindkomst. Det har Obama-care nu afbødet, så de ældre homoseksuelle borgere i dag kan modtage pleje- og sundhedsydelser, selvom den delstat han eller hun bor i, ikke anerkender deres rettigheder.

Også blandt forsvarets homoseksuelle familier går det mod lysere tider og øget social sikkerhed. Efter opgøret med krænkelser mod homoseksuelle som ofte har ledt til fyringer, fratagne fortjenstmedaljer og militærpersonens levebrød, tegner der sig en omstilling på nationalt plan. En omstilling, der har stået på gennem en årrække og gået fra nul-tolerance til 1980-90’ernes don’t ask, don’t tell- kultur, som man kaldte militærets indforståede kultur for ikke at spørge om den ansattes seksualitet og vice versa. I dag har man gjort op med den kultur og en øget åbenhed og ligebehandling i militæret er vundet frem. En meget direkte udbedring af de juridiske huller i lovgivningen er blevet sat i gang under Obama, hvor forsvaret har sikret udbetaling af pension og erstatning til den efterladte part i et homoseksuelt ægteskab, hvis den militæransatte mistede liver under tjeneste.

En af vor tids vigtigste borgerrettigheder
Kulturændringerne på nationalt plan kan være sværere at se på delstatsplan. I et to-partis system, som det amerikanske, ses den brede befolknings opbakning til homoseksuelles rettigheder ofte skævt repræsenteret af den politiske elite og tilhængerne af øgede rettigheder er her oftest Demokrater. Den uforløste politiske spænding som emnet gang på gang frembringer i befolkningen, blev for et par uger siden synlig, da det anseelige firma Mozilla, der står bag bl.a. webbrowseren Firefox, lod deres nye direktør, Brendan Eich, gå af efter et synligt mismatch mellem hans konservative indstilling til homoseksualitet over for Mozillas ansatte og kundernes protester mod hans holdninger. At store dele af det amerikanske samfund har rykket sig og nu har nået de højeste politiske tinder står klart, efter at LGBT-samfundet igen i februar i år kunne glæde sig over endnu en anerkendelse fra Washington DC. En af Obamas nærmeste toprådgivere, Attorney General, Eric H. Holder proklamerede i en stort anlagt artikel i New York Times, at han anser homoseksuelles rettigheder for at være vores tids vigtigste borgerrettighedskamp, på linje med de sortes borgerrettighedskampe i 1950’erne og 60’erne. Han er den første sorte juridiske chefrådgiver i amerikansk historie og er ikke bleg for at drage fortidens udbredte racediskrimination ind i debatten. Han har nu for alvor sat sig for at udfordre den tekniske og juridiske delstatsautonomi og opfordrer sine kolleger, justitsministrene, i delstaterne til at rette ind efter Højesteretsafgørelsen fra 2013 og slår fast at homoseksuelles rettigheder skal beskyttes i hele nationen. Der er måske håb forude.