Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Republikanerne får svært ved at holde Huset

Få ting peger i deres retning, som tingene står lige nu, men de har en strukturel fordel og en stærk økonomi.

Washington D.C. – Speaker Paul Ryan (R-Wi.), den Republikanske leder af Repræsentantenes Hus, må have adskillige søvnløse nætter ved tankerne om at bibeholde sit partis flertal.

Der har været rygter i månedsvis om, hvorvidt Ryan er på vej væk fra Capitol Hill. Han står ikke bare overfor et midtvejsvalg, hvor dusinvis af partikollegaer har trukket sig tilbage, og op til en tredjedel kunne være i fare, han har for første gang i sin politiske karriere en seriøs modstander i Demokraten Randy Bryce.

Intet resultat er givet. Så hvorfor er Republikanernes bekymrede?

Modsat Senatet så er samtlige medlemmer af Repræsentanternes Hus på genvalg. Men det betyder ikke, at du skal kigge på alle kongresdistrikter for at lede efter, hvor slaget om flertallet skal stå.

Valganalytikere sætter i øjeblikket antallet af pladser, der kan skifte parti imellem 48 (Upshot) og 94 (Cook Political Report). Og her er GOP mere sårbare.

Moderne kongresvalg er nationaliserede som aldrig før.

”Kongresmedlemmer og senatorer valgpolitiske skæbne er i stingende grad forbundet med vælgeres villighed til kreditere eller bebrejde de politiske partier for nationens tilstand, i stedet for at stemme baseret på den individuelle politikers historik,” skriver professor Matthew Dickinson fra Middlebury College.

Vælgere som splitter deres stemme og sætter kryds ved en præsident og et medlem af Kongressen fra forskellige partier er så godt som ikke eksisterende i dag.
'Split' House districts have declined

Demokraterne skal blot vinde 24 pladser for at overtage flertallet. Det kan de sikre sig alene ved vinde de 25 republikanske distrikter, hvor Clinton vandt i 2016.

Kongresmedlemmer nyder typisk en såkaldte incumbency-effekt. Effekten har svinget over tid, men kan typisk være mellem to og otte procentpoint. Det giver mening. Nuværende medlemmer er bedre kendt i deres distrikter, har kontorer der hjælper vælgere, et politisk apparat og institutionel viden om distriktet og bedre finansiering. I de seneste tre midtvejsvalg så siddende medlemmer fra præsidentens parti desuden et gennemsnitligt fald på 11 procentpoint (altså 22 procent) fra det foregående præsidentvalg ifølge en analyse fra University of Virginias Center for Politics. Derfor er det vigtigt at have et siddende medlem søge genvalg. Men republikanske medlemmer falder nærmest over hinanden på vejen ud af Kongressen.

Kilde: CNN

41 Republikanere har allerede valgt at træde tilbage, nægtet af søge genvalg eller meldt sig som kandidat til et højere politisk embede. Det er det højeste antal i dette århundrede.

De ved, hvad de fleste kan se: Det politiske klima er blåt

Kigger du på data er det svært at se mange lyspunkter som republikansk politisk strateg.

Præsident Trump er voldsomt upopulær. Hans job-håndtering er 42-53 ifølge RealClearPolitics seneste gennemsnit af målinger. Demokraterne har ligeledes et forspring på et sted imellem 6-9 procentpoint i målingerne, der spørger om vælgere helst vil stemme på en Demokrat eller en Republikaner til valget i november. Flertallet af amerikanerne mener, at landet er på vej i den forkerte retning. Og demokratiske vælgere er mere entusiastiske over at stemme.

Resultaterne fra specialvalgene rundt omkring i landet peger i Demokraternes retning. Chokvalget i Alabama fra slutningen af sidste år sidder stadig i Republikanernes bevidsthed. Conor Lambs sejr i det daværende 18. distrikt i Pennsylvania fandt sted i et distrikt, der støttede Trump over Clinton med 20 procentpoint. I de 21 specialvalg i år har det Demokratiske Partis kandidater i gennemsnit overpræsteret med 24 procentpoint i 2018 set i forhold til 2016.

Demokraterne har flere velfinansierede kandidater og har formået at rekruttere kvalitetskandidater i stort set alle distrikter. Nye organisationer som Swing Left, Run for Something, Brand New Congress, Indivisible er sprunget frem og parties kampagne-arme har udvidet deres liste over mulige politiske mål.

Alt er på papiret sat op til en blå tsunami. Alligevel er Demokraterne kun moderate favoritter til at vinde flertallet tilbage.

Gerrymandering kan blive Republikanernes redning

USA er geografisk og demografisk sorteret. Republikanere bor typisk i områder, hvor der bor flest republikanere. Det samme er sandt for demokrater. De to partiers koalition kan også splittes gennem de type steder, de bosætter sig. Demokrater klumper sig typisk sammen i byer, mens du finder flere Republikanske vælgere på landet og i de såkaldte ex-urbs, velstående områder uden for forstæderne. Demokraterne er derfor klumpet sammen i færre distrikter på landsplan.

Politikere tegner desuden selv distrikterne i langt de fleste stater. Og politikere manipulere kortene ud fra ideen om at maksimere deres eget partis politiske magt. Tag Maryland, hvor Demokraterne har syv ud af de otte pladser i Kongressen, på trods af, at de kun vandt 60 procent af stemmerne til Huset på statsplan. Eller Pennsylvania, hvor kortet tidligere i år blev fundet forfatningsstridigt, og hvor det er Demokraterne der har en ulempe. De har vundet mellem 44 og 50 procent af stemmerne i staten i henholdsvis 2012, 2014 og 2016, men dette har blot givet 5 ud af de 18 pladser i Huset ved alle tre valg.

Fænomenet, bedre kendt som gerrymandering, efterlader Republikanerne med en stor strukturel fordel. I 2016 vandt Republikanerne stemmeantallet i Huset 49-48 procent, men fik stadig et disproportionalt stort flertal på 47 af de 435 sæder.

Det samme kan ske i 2018. Ifølge en analyse fra Decision Desk HQ kan Demokraterne få 54 procent af stemmerne på landsplan, men stadig kun få 206 pladser i Huset, hvilket efterlader Republikanerne med 229 medlemmer og flertallet. Og selvom de skulle tabe på nationalt plan, så er der ifølge den samme analyse 33 procent chance for, at Demokraterne stadig ikke får flertallet.

Kilde: The Crosstab

Økonomien forbliver ligeledes solid. Væksten er høj, arbejdsløsheden er lav og forbrugertilliden er tæt på sit højeste niveau siden 2000. Og det er Trump evne til at håndtere økonomien, hvor hans popularitet er stærkest. Selvom målingerne omkring skattelettelserne er en blandet pose bolsjer for Republikanerne er deres mest højst profilerede lovgivning i Trump-æraen vokset i popularitet.

Der er desuden en gruppe vælgere, som erklærer sig tilfredse med Trumps førte politik, selvom de ikke er fan af hans præstation som præsident.

”Selv efter et kaotisk år er der er en mulighed for præsidenten for at flytte hans jobhåndtering til et positivt flertal. Det kan han gøre ved at konvertere tilbageholdende vælgere til supportere,” skriver de Republikanske konsulenter Ed Goeas and Brian Nienaber i deres seneste GWU Battleground memo.

Det vil desuden være svært for Demokraterne at holde valgkampen til en national mærkesag eller til sundhedsforsikring som er deres stærkeste emne, når russer-affæren, immigration, våbenkontrol, Nordkorea eller et af fem andre emner hele tiden kan eksplodere i medierne. Det er også en fordel for Republikanerne, at deres flertal giver dem evnen til at sætte den lovgivningsmæssige agenda. Forvent en række lovforslag, som vil sætte Demokraterne i akavede situationer. Det kunne for eksempel være at gøre indkomstskattelettelserne i sidste års skattelov permanente.

Demokraternes leder i Huset, Nancy Pelosi, er upopulær. Især iblandt republikanske vælgere, som ikke er lige så meget oppe at køre over valget i 2018. Og Republikanerne har stadig en velfinansieret kampagneoperation. For ikke at tale om Koch-brødrenes netværk, der har lovet at bruge mellem 300 og 400 millioner dollars i denne kampagne.

Som sagt så er intet givet. Størstedelen af vælgerne begynder ikke at tænke mere grundigt over politik før til efteråret. Der er en række ukendte faktorer, der pludselig kunne ændre valgkampens gang.

Men på nuværende tidspunkt vil du hellere være en demokratisk kandidat end en republikansk.

Søren Dal Rasmussen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og MA i 'Elections and Campaign Management' fra Fordham University i New York. Han er medforfatter til bogen 'Krigen på Capitol hill' og har bidraget til bøgerne 'PræsidentPortrætter', 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'JFK100'. Bor til daglig i Washington D.C. og er tilknyttet Kongressen.com som politisk analytiker.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen