Rand Paul – øjenlægen, der øjner magten

Seks republikanske kandidater ligger lige nu med mellem 7,5% og 11,5% i meningsmålingerne, og dermed kan ingen påkalde sig en foreløbig favoritværdighed. Med stadig knap to år til udnævnelse af kandidaten har ingen af de seks kandidater endnu proklameret et officielt kandidatur. Især én formodet kandidat har dog allerede indtaget startpositionen – Kentucky-senatoren Rand Paul.

Rand Paul, der oprindeligt er uddannet øjenlæge, er lige returneret fra en vidt publiceret tur til Guatemala, hvor han udførte gratis operationer mod grå stær. Forklædt som filantrop understregede han her flere kardinalpunkter i sin egen libertarianske politik. Øverst på listen skal nævnes hans svar på Obamacare, der jo er unødvendig, da de fattige vil overleve på andres velvilje, samt hans åbne arme overfor Latinamerika, der står meget højt på forsyningslisten af immigranter til USA. Paul har selvfølgelig ikke, som hans libertarianske ideologi byder ham det, agiteret for åbne grænser. Men alligevel ses her et startskud til hans appel til minoriteternes stemmer. Over Pauls ambitioner hviler dog et tungt spørgsmål; er Tea Party bevægelsen ’fem, fed og færdig’?

Tea Partys forsvindende styrke
For fem år siden opstod Tea Party i kølvandet på Obamas gennemførsel af W. Bush’ finansielle støtte til bla. banker og bilproducenter. Dengang var det udelukkende ’økonomisk konservative’ ført an af libertarianere, der krævede en begrænsning af det statslige forbrug. Snart vedtoges Obamacare og helvede brød løs, og alle afskygninger af konservatisme stødte til. Midtvejsvalgene i 2010 og 2012 så således de første Tea Party støttede kandidater valgt ind i kongressen. Men nu i 2014 har kun én Tea Party kandidat kunnet slå en moderat i de republikanske primærvalg, og selvom der var tale om en af de tunge drenge blandt de moderate, Eric Cantor, må Tea Partys momentum ved kongresvalgene siges at være standset.

Imidlertid vil flere politiske kommentatorer ikke begrave bevægelsen. Bag svækkelsen ligger nemlig det forhold, at flere moderate har måttet rette ind til højre for at slå udfordrerne. Konklusionen lyder, at selv når bevægelsen taber, vinder den, så længe man kan trække republikansk politik længere mod højre. Men når selv et nederlag er en sejr, står Rand Paul vel til et ganske godt resultat uanset hvad? Ikke nødvendigvis. For der sås flere steder tvivl om, hvor langt til højre Paul vil have USA.

Hvor står Rand Paul?
Den rendyrkede libertarianer er i virkeligheden ikke konservativ i den amerikanske forstand, selvom flere ideer er fælles for de to ideologier. ’Libertarianer’ er et ord udviklet for at distingvere mellem den klassiske laissez faire liberalisme og den amerikanske betydning af ordet ’liberal’, der har indtaget den amerikanske venstrefløj. Derfor kan en libertarianer være fortaler for åbne grænser og menneskers ret til at bo, hvor de ønsker, samtidig med at ønske al velfærd afskaffet for at begrænse beskatning.

Rand Paul, der kalder sig selv konstitutionelt konservativ for yderligere at frigøre sin ideologi, viser tendens til en blandet politik, der ikke umiddelbart kan placeres på nogen fast side af skellet, selvom han jo som bekendt stiller op som republikaner. Bla har han selv vurderet, at én af de trusler, han kan byde Hillary Clinton er, at han faktisk stiller op til venstre for hende mht. udenrigspolitik. Hans udenrigspolitik er nemlig, at USA skal trække sig tilbage til eget revir og lade frænder som fjender passe deres egne konflikter. Og selvom Paul har indset, at kritikken fra højre mod sin bløde politik kræver en revidering af politikken, kalder han stadig på et skarpt øje mod, hvorvidt den gængs amerikanske politik har båret frugt tidligere. Udenlandshjælp skal begrænses markant inklusiv støtten til Israel. Hvor Hillary er kommet ud på en mere aggressiv side, indtager Paul således en position, der alle steder vurderes at være mere i takt med den offentlige mening. Amerikanerne er krigstrætte, og bag ’bring our sons home’-retorikken arbejder Paul ganske enkelt på besparelser.

Ryggen vendt mod mærkesager
Den offentlige hemmelighed, at Paul er kandidat med reel vinderchance, ses i, at han markerer meninger på flere aktuelle områder. Problemerne i Ferguson, Missouri efter politiets nedskydning af en ubevæbnet afroamerikansk teenager har afstedkommet kommentarer fra Paul. Men imod hvad man forventer af den yderste højrefløj, har han ikke støttet politiets handlinger i kampen mod kriminalitet. Tværtimod har han skudt med spredehagl mod militariseringen af det amerikanske politi. Selv ganske små flækker får nu om dage foræret materiel af hæren. Sågar tanks er i det almindelige politis arsenal flere steder. Ydermere har Paul modtaget kritik fra højre på grund af sin svage politik omkring kriminalitet, efter at han har talt for en styrkelse af stemmeretten her iblandt genetablering af stemmeret for tidligere dømte.

I flere henseender emulerer Rand Paul faktisk Bill Clinton, idet netop stemmeretten har været en varm kartoffel for Clinton. I øvrigt er Paul begyndt at referere mere til Clinton end til hans store helt Ronald Reagan. Han viser f.eks. sin anerkendelse af Clintons popularitet ved at påstå, at hvis Hillary havde været udenrigsminister i husbondens præsidentperiode, var hun blevet fyret. Paul skriver sågar i sin egen bog, at han foretrækker Clinton frem for Bush alene på grund af det bedre resultat på betalingsbalancen. Alt sammen kan det såvel blive Pauls svaghed at appellere for svagt til sine basale støtter, som det kan blive hans styrke at appellere bredt om end med ringe troværdighed i et demokratisk øje.

I mellemtiden venter vi stadig til ’i løbet af 2015’, før vi får en officiel udmelding om kandidatur fra Paul – eller nogen anden. Chris Christie har indtil videre overvundet stigmaet fra den blokerede bro i tilstrækkeligt omfang til at føre feltet med de 11,5%. Ligeledes moderate Jeb Bush følger med 10,8% foran Rand Pauls 10,3% Med andre ord er det et regulært terningkast på dette tidspunkt, hvem der løber med nomineringen. Vi får et spændende efterår i 2016, hvis Rand Paul når først til floden Rubicon.