Maine, staten i det øverste nordøstlige hjørne af USA, er synonym for hummerruller og hygge. Politikken i delstaten har altid været en smule anderledes end resten af landet, og det er meget hyppigt, at uafhængige kandidater opnår store resultater med baggrund i det unikke valgsystem, hvor man bruger ranked-choice voting til at afgøre, hvem der bliver valgt til de store poster.
Susan Collins er i usædvanlig modvind
Susan Collins har siddet som senator for Maine siden 1996, hvor hun blev valgt som arvtager for den moderate republikanske senator William Cohen. Siden da er det blevet til genvalg tre gange – hvor hun hver eneste gang er blevet valgt med en større margin end det tidligere valg. Det kulminerede ved senatsvalget i Maine for seks år siden. “Hun vandt med 68 procent af stemmerne, så du skal overbevise en masse mennesker, der kunne lide hende for seks år siden om, at de ikke skal stemme på hende nu”, siger politisk reporter hos Bangor Daily News, Jessica Piper, som følger senatsvalget meget tæt.
Collins har været en atypisk figur i amerikansk politik de seneste år og især hendes mod til at turde sige fra overfor sit eget partis linje har været populær blandt vælgerne. Et af de klareste eksempler kom i forbindelse med Trumps nominering i 2016. “Hun var så stærk i 2016 – der var ingen, der bad hende om at markere, at hun ikke ville støtte valget af Trump som præsident”, understreger Professor i Statskundskab ved University of Maine, Amy Fried. Collins valgte ved præsidentvalget i 2016 i stedet at skrive Paul Ryan ind på sin stemmeseddel.
Det skulle blive efter Trumps sejr, at Collins’ stjerne for alvor blev kendt på den nationale scene. Det skete, da hun var en af de afgørende stemmer, som gjorde det af med hendes eget partis forsøg på at rulle dele af Obamacare tilbage i sommeren 2017. En episode, der cementerede hendes brand, som uafhængig politiker, der satte ”land over politik”, og som sendte hendes popularitet mod skyerne, både i national sammenhæng og i særdeleshed også i hjemstaten.
Hendes brand som moderat og uafhængig senator blev igen sat under pres i løbet af efteråret 2018. Nomineringen af Brett Kavanaugh til Højesteretten i efteråret 2018, satte senatorerne i et svært sted. Denne gang var senatoren dog ikke ligeså resolut i sin beslutning, og Collins holdte i lang tid medierne og vælgerne i Maine tilbage i forhold til at afsløre, hvordan hun ville stemme til Kavanaughs nominering.
Den endelige afgørelse om at bekræfte Brett Kavanaugh til Højesteretten udløste et komplet ramaskrig i amerikansk politik – og i særdeleshed i Susan Collins hjemstat. ”Beslutningen om at støtte nomineringen af Brett Kavanaugh var vigtig, fordi et af de elementer, som definerede hendes brand, som centrist, var at være pro-choice”, udpeger Amy Fried. Denne episode skadede ikke blot senatorens image blandt vælgerne. Det medvirkede også, at der blandt blev oprettet en fond til Collins’ kommende demokratiske modstander.
En senator, som ved sidste valg modtog over to/tredjedele af de afgivne stemmer, og hvis genvalg skulle være en ren formalitet, blev med et en af de mest upopulære og udsatte medlemmer af senatet.
”Me” – Susan Rice leger med tanken om, at hun gerne vil stille op mod Susan Collins til valget i 2020.
Et atypisk valg for Maine
Collins’ primære modstander er Demokraten Sara Gideon, lederen af delstatens underhus, som uden de store udfordringer vandt primærvalget i juli. Hun er den første reelle modstand, Collins er stået overfor siden hendes første valg i 1996. Gideon, som er en moderat Demokrat, er bestemt ikke uden chancer, hvilket også kommer til udtryk i den måde interessegrupperne har valgt af afgive deres støtte på. Amy Fried fortæller således, at pro-choice grupper, som i 2014 støttede Collins i år har valgt sætte liden til Gideon i stedet. Herudover er miljøgrupper heller ikke gået bag Collins, som det også var tilfældet for seks årsiden.
Senatsvalget i Maine ligner ikke noget, som delstatens indbyggere nogensinde har set før. Det er blevet overordentligt hårdt, og blot den mindste forseelse bliver udnyttet af de politiske modstandere. Det står i skærende kontrast til en normal valgkampagne i delstaten, hvor Maine er kendt for at vælge sine ledere med omhu, og hvor det nationale politiske klima ikke plejer at spille ind på samme måde. ”Politikere i Maine er ofte blevet set som adskilte fra det nationale miljø (…) Staten har tit set sig stolt på, at politikere er meget uafhængige”, påpeger politisk journalist fra Bangor Daily News, Jessica Piper.
Senatoren brander sig fortsat på at stå for nøjagtig de samme værdier, som da Maines befolkning valgte hende for seks år siden. Reklamer med Collins som en uafhængig og moderat stemme toner fortsat frem på tv-skærme i delstaten. Én ting er dog helt anderledes i år: Der er usædvanlig mange negative kampagner, primært pga. de mange grupper, der ikke har base i delstaten, men som ser valget som kritisk for, hvem der fremover har magten i senatet. Politisk journalist, Jessica Piper pointerer, at valget nu også involverer kandidaternes familier: ”Susan Collins’ mand plejede at arbejde for et firma, som vandt offentlige udbud, hvilket er meget typisk, men hendes modstandere siger, at det var korruption. Sara Gideons mand plejede at arbejde for en virksomhed, der på tidspunkt ikke betalte sine skatter til tiden, og hendes modstandere siger, at det er hendes mands skyld”. Det er tydeligt, at valget, som allerede har sat rekorder med baggrund i de atypiske store summer penge, som bliver brugt af kampagnerne, bliver et af de tætteste afgørelser i november.
Hvad bliver udfaldet?
Det er også en af grundene til, at begge eksperter mener, at det er for tidligt at antyde, at valget allerede er afgjort. Jessica Piper understreger, at hvis der skal komme en ”October-surprise”, så er tiden ved at løbe ud, da vælgerne allerede begynder at sende absentee ballots ind fra begyndelsen af oktober
Præsident Trump var for fire år siden tre procentpoint fra vinde delstatens overordnede valgmandsstemmer. De seneste meningsmålinger viser dog, at han højst sandsynlig ikke kommer i nærheden af det samme resultat i år. Jessica Piper mener, at det er værd at være opmærksom på, hvordan præsidentvalget spiller ind i valget til senatet: ”Senator Collins bliver nødt til at overbevise vælgerne om, at hun ikke er en typisk Republikaner, og at hun ikke er tæt med Præsident Trump, da han nok kommer til at tabe Maine. Meningsmålingerne viser, at han er nede med omkring 10-12 procentpoint, og hvis Collins ikke gør det meget bedre end ham, så kommer hun til at tabe.”
Det står klart, at Susan Collins er i sit livs kamp for at holde fast i sin plads i senatet, og hvis det ikke lykkes Collins at finde et angreb, der kan for alvor kan sætte sig på Gideon, er det muligt at Maines Republikanske Parti kommer til at stå helt uden repræsentation i Washington i de kommende år.
