Eddie S. Glaude Jr. er blandt de fremmeste forskere i afro-amerikansk historie. I ny, bemærkelsesværdig bog, der allerede har vakt opsigt, indgår han i en indsigtsfuld “samtale” med den kendte forfatter James Baldwin.
Hvordan forstår USA’s borgere bedst, at nationens historie ikke blot er en diffus størrelse, der hører fortiden til, men lever i bedste velgående i nutidens samfundskonflikter? I sin nye bog, Begin Again: James Baldwin’s America and Its Urgent Lessons for Our Own (Crown Publishing), argumenterer Eddie S. Glaude, Jr. (f. 1968) for, at den afroamerikanske Baldwins (1924-1987) kritiske, men indsigtsfulde observationer om racisme og historisk erindring kan fungere som et moralsk og intellektuelt kompas i det 21. århundredes virvar af ideologiske og politiske konflikter.
Der er i det seneste årti pustet nyt liv i James Baldwins forfatterskab. Unge amerikanere finder intellektuel og politisk inspiration i hans romaner, digte, skuespil og essays, og den spinkle, aparte udseende mand med den karakteristiske stemme ses som et forbillede for moderne aktivister, der tiltrækkes af hans unikke erfaringsgrundlag. Som både sort og homoseksuel i efterkrigstidens USA oplevede Baldwin nemlig at blive diskrimineret på to forskellige fronter. Eddie S. Glaude, Jr. diskuterer Baldwins identitetsskabende idéer i sin nye bog, men hans samtale med “Jimmy” slutter ikke her. I stedet integrerer Glaude identitetspolitiske spørgsmål med en detaljeret drøftelse af forholdet mellem historie, demokrati og personlige erfaringer.
Glaude er ikke en hr. Hvem-som-helst i den amerikanske offentlighed. Som professor ved Princeton University er hans bidrag til tidsskrifter, aviser og elektroniske medier, blandt andet som politisk kommentator på MSNBC, spækket med autoritet. I det seneste par år er Glaudes profil desuden blevet mere markant på den europæiske side af Atlanten; i 2018 var han James W.C. Pennington-fellow ved Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg i Tyskland, og med et udførligt interview i Der Spiegel er Glaudes analytiske perspektiv for nylig også blevet viderebragt til tysktalende læsere.
Glaude har udtalt, at Begin Again er kulminationen på 30 års intellektuel og åndelig sparring med Baldwin. Bogens flydende prosa hidkalder idéer og begreber fra Kristendommen, nøjagtigt som Baldwins egne værker, og Glaude væver derudover Jimmys tekster elegant sammen med deres historiske kontekst. Glaude krydrer endvidere sin analyse af Baldwins politiske og æstetiske visioner med betragtninger om den demokratiske krise, som USA står overfor lige nu, og Begin Again er i den forstand en samfundskritik, en lidet flatterende skitse af den systematiske undertrykkelse, som stadig gennemsyrer ikke-hvide amerikaneres forhold til både landets historie og den demokratiske proces.
James Baldwins barndomsoplevelser i Harlem frustrerede ham så inderligt, at han så sig nødsaget til at migrere til Paris, og senere Istanbul, for at udtrykke sine erfaringer i kunsten. Dette kosmopolitiske element funderer Glaude flere gange over og, som han skriver i bogens introduktion, var han selv nødt til at forlade USA i en periode for at få sine tanker, og sin vrede, på plads. I sin dialog med Baldwin påpeger Glaude desuden, hvordan den verdensberømte forfatter i tiltagende grad mistede troen på, at reel lighed for alle amerikanere uanset hudfarve var andet end et politisk motiveret svindelnummer. Måden, hvorpå det politiske etablissement vendte ryggen til eller, som Glaude skriver, forrådte borgerrettighedsforkæmperne, hjalp bestemt ikke Baldwin ud af den depression, der endte med et selvmordsforsøg i 1969. Alligevel anfører Glaude, at man kan spore en afdæmpet optimisme i Baldwins forfatterskab, selv i de senere tekster, og derfor gør den amerikanske befolkning også klogt i at lytte til Jimmys profetiske vidneudsagn.
Ligesom i Glaudes tidligere udgivelser (se liste under artiklen), er den filosofiske altmuligmand John Dewey (1859-1952), der blandt andet skrev om forholdet mellem offentligheden og den demokratiske proces, hele tiden til stede i Begin Again. Kort fortalt mente Dewey, at demokrati ikke blot er en politisk mekanisme, som aktiveres når man går i stemmeboksen. Nej, demokrati er et projekt, der udleves i hverdagen. Hvor man bor, hvilke ressourcer man har til rådighed, eller hvordan man agerer når fremmede kommer én nær, betyder noget for demokratiets forfatning. Hvis ikke det politiske fællesskab formår at mindske afstanden mellem samfundets mest udsatte og mest privilegerede borgere, både økonomisk og moralsk, kan det demokratiske ideal derfor ikke efterleves. Med andre ord afspejler hverdagens indretning ifølge Dewey og Glaudes demokratiopfattelse, hvor velfungerende og egalitært et demokrati man lever i. Kongresmedlem og borgerrettighedsforkæmper John Lewis, der afgik ved døden den 17. juli, lagde vægt på lignende principper i et debatindlæg, som New York Times publicerede på Lewis’ begravelsesdag. “Democracy is not a state. It is an act,” skrev Lewis.
Ifølge Glaude står det amerikanske demokrati altså kun til at redde, hvis samfundets borgere erkender, at de alle tilhører det samme politiske fællesskab. At anerkende denne form for slægtskab er dog ikke en tilstrækkelig vaccine mod århundreders undertrykkelse. Det er også nødvendigt, mener Princeton-professoren, at den enkelte borger spørger sig selv om, hvordan fortidens ugerninger stadig påvirker hans eller hendes dagligdag, deriblandt de offentlige rum, hvor modstridende politiske parter ideelt set skal indgå i en demokratisk samtale.
Glaude færdiggjorde sit manuskript før covid-19 og Black Lives Matter-bevægelsen (anno 2020) påvirkede den offentlige samtale i USA, men Begin Again er alligevel fyldt med iagttagelser, der belyser de uoverensstemmelser, som påvirker amerikanernes politiske dagsorden i disse dage. Glaudes fremragende diskussion af monumenter og statuer i kapitlet “The Dangerous Road,” understreger eksempelvis, hvilken betydning det kan have for fællesskabets evne til at fremme en kollektiv dialog, hvis politiske modstandere ikke engang kan enes om, hvordan symboler og ikoner skal fortolkes.
Netop spørgsmålet om, hvordan amerikanerne erindrer deres fortid for at opretholde nationens selvopfattelse – altså hvilke historiske fortællinger der viderebringes i offentlige rum og institutioner, herunder skoler og medier – er fundamentalt for både Glaude og Baldwin. Fra deres synsvinkel symboliserer den politiske uenighed om statuers berettigelse eller konføderationens flag en idéhistorisk kamp om, hvem amerikanerne egentlig forestiller sig, at de selv er. Bør nationens grundlæggere for eksempel hyldes som foregangsmænd for et egalitært samfundssyn, eller skal de huskes som slaveejende patriarker, der ikke levede op til de idealer, de selv nedskrev i den amerikanske uafhængighedserklæring?
Amerikanske samfundsborgere foretager altså aktive valg, når de fejer historiske aktørers menneskelige begrænsninger ind under gulvtæppet og i stedet erindrer dem som helte. Men det vi kalder “historien” er blot en konstruktion, som holdes ved lige af nøje udvalgte fortællinger, bebuder Baldwin og Glaude i kor, hvorfor der også eksisterer en mulighed for at rekonstruere historiske begivenheder og individers ageren fra et moderne perspektiv, så amerikanerne eksponeres for mere sandfærdige, omend mindre romantiske, fremstillinger af deres nations plettede fortid. “The 1619 Project,” hvormed New York Times har markeret 400 års-jubilæet for de britiske kolonisters første bebyggelser på det nordamerikanske kontinent, er et glimrende eksempel på, hvordan identitetsforankrende fortællinger om fortiden kan udfordres i et offentligt forum.
Glaude skrev Begin Again med det forestående præsidentvalg in mente, og man fornemmer dets monumentale betydning i de historiske paralleller, som Glaude uafbrudt drager mellem nutidens og James Baldwins USA. Det er nu eller aldrig, hvis amerikanerne skal konfrontere den historiske erindringsproces, som han i bogens første kapitel benævner “The Lie.” Den insisterende hvidvaskning af USA’s fortid forhindrer nemlig det amerikanske demokratis udvikling. Det vil således være for letkøbt, mener Glaude, hvis præsidentvalget i 2020 udelukkende handler om at få Donald Trump ud af Det Hvide Hus. Det er strengt nødvendigt, at de enkelte vælgere, og nationen som helhed, kigger sig selv dybt i øjnene og spørger: Ønsker vi at være et ægte pluralistisk demokrati? Et demokrati, hvor samfundsborgerne forsoner sig med det grundlæggende princip, at lighed i dagligdagen er lige så vigtig, som lighed ved stemmeurnen?
Gennem sit forfatterskab stillede James Baldwin sine hvide medborgere det samme spørgsmål, men de svarede, igen og igen, med et højlydt “Nej!” Nu, midt i en økonomisk og sundhedsmæssig krise uden fortilfælde i moderne tid, har amerikanerne endnu en chance for at genoplive Jimmys demokratiske drøm. Glaude varsler – dog med et håbefuldt glimt i øjet, der minder om Baldwins egen, underligt afdæmpede optimisme – at det snart er sidste chance, hvis USA skal komme landets racistiske fortid til livs. For, som han bemærker, da han mindes sit besøg til Baldwins gravsted: “He has been waiting for us. Waiting to see what this history of ours, once we pass through it, has made of us all. He still waits.”
Andre bøger af Eddie S. Glaude, Jr.
– Exodus! Religion, Race, and Nation in Early Nineteenth-Century Black America (2000, University of Chicago Press)
– In a Shade of Blue: Pragmatism and the Politics of Black America (2007, University of Chicago Press)
– African American Religion: A Very Short Introduction (2014, Oxford University Press)
– Democracy in Black: How Race Still Enslaves the American Soul (2016, Crown Publishing)
– An Uncommon Faith: A Pragmatic Approach to the Study of African American Religion (2018, University of Georgia Press)
