Præsident Trump giver ingen garantier til Taiwan

Præsident Donald Trumps spørgsmålstegn ved et-Kina-politikken og en mulig tilbagetrukken udenrigspolitik i Asien skaber flere problemer for Taiwan. I kulissen står Kina klar til at styrke sin position i Asien, hvor Taiwans demokrati er dets bedste forsvar. Taiwans reaktion bør være et endnu tættere samarbejde med Europa og undgå at falde ind i det traditionelle trekantsdrama mellem USA, Kina og Taiwan.

Af Michael Danielsen, ph.d., formand for Taiwan Corner

Taiwan’s præsident Tsai Ing-wen ønsker en era af fred mellem Taiwan og Kina. En udmelding, der skal udstille Taiwan som fredsduen efter Taiwans medieturbulens i den internationale presse oven på samtalen i december mellem Taiwans præsident Tsai og USA’s præsident Trump før hans indsættelse.

Samtalen fik Kina op i det røde felt rent retorisk til trods for, at samtalen ikke strider mod USA’s et-Kina-politik. Flere har opfattet samtalen som et befriende brud på en ellers fastlåst diplomatisk tradition og selvpålagte begrænsninger. En fastlåst tradition, der har bundet Taiwan til en proces via et-Kina-politikken, der skal lede til, at en endelig aftale mellem Taiwan og Kina kan blive indgået fredeligt.

Det ønskede resultat af processen er væsentligt anderledes i dag end da et-Kina-politikkerne blev formuleret fra starten af 1970’erne. I dag er Taiwan et demokratisk samfund og det helt store flertal ønsker, at Taiwan bliver et selvstændigt land. I Taiwan betragter kun 3,5-4% sig som kinesere. Dette resultat står i skarp modsætning til Kinas ønsker om, at Taiwan bliver en del af den kinesiske familie.

Troen på Trump er svækket i Taiwan

Flere politikere i Taiwan var i begyndelsen fast i troen på, at præsident Trump ikke vil ændre væsentligt i forholdet mellem Taiwan og USA på grund af kongressens demokratiske kontrol. Det er korrekt når det det gælder konkrete love som Taiwan’s Relation Act, der blandt andet styrer våbensalget til Taiwan.  Det er dog en fejlvurdering på mange andre dimensioner af et komplekst forhold.

Alene det, at Trump er klar til at sælge Taiwan til Kina ændrer forholdet. Det var nemlig langt fra et politisk ideal om støtte til Taiwan, der motiverede samtalen med Taiwans præsident Tsai. Trump afslørede kort tid efter, at et-Kina-politikken er til salg. Han vil kun følge et-Kina-politikken, hvis der indgås en aftale med Kina, der kan omfatte handel. Dermed er Taiwan som tidligere i historien faldet ned i det klassiske trekantsdrama mellem USA, Kina og Taiwan. Taiwans håb er, at Trump er omgivet af rådgivere, der støtter Taiwan.

Taiwan får heller ikke mulighed for at bryde med isolationen og komme med i en kommende frihandelsaftale. USA forlader nemlig frihandelsaftalen Trans-Pacific Partnership (TTP), hvor Taiwan havde en chance for medlemskab. Det er tvivlsomt om de resterende lande kan løfte frihandelsaftalen alene og dernæst diskutabelt om Taiwan kan deltage selv med Japans støtte.

Taiwan har heller ikke brug for, at Kina bliver endnu stærkere i Asien, som kan blive resultatet af USA tilbagetrækning fra TPP. Målet bag TTP var også at knytte USA endnu tættere til asiatiske nationer som Japan, Malaysia, Vietnam og Singapore. TPP vil kunne stå som en modvægt til Kinas egne ambitioner om en frihandelszone. Allerede i dag ser Vietnam mod Kina og har tilkendegivet, at stridigheder i det sydkinesiske hav kan håndteres bilateralt og ikke multilateralt som USA og andre nationer ønsker.  Måske varer det heller ikke længe før Japan retter blikket endnu kraftigere mod Kinas frihandelszone.

Kina har ingen sammenhængende strategi for Taiwan

Kina er kommet med stærke retoriske reaktioner efter samtalen mellem Tsai og Trump. Kina har også sendt sit eneste hangarskib Liaoning igennem Taiwan-strædet. Hangarskibet har dog kun 15 fly og piloterne har ringe erfaring. Ifølge militære kilder sætter Liaoning sig i fare for Taiwans forsvar ved gå så tæt på Taiwan.  Kina har også sendt fly omkring Taiwans luftrum, men det er også sket før samtalen. Herudover har Taiwan mistet to diplomatiske allierede til Kina, Sao Tome and Principe.

Det er usikkert om disse hændelser er en direkte reaktion på samtalen, men der var relativt fredelig før samtalen. Faktum er dog, at Kina forsøger at skabe et billede af, at der er problemer med Taiwan. Uanset Trump er problemets kerne, at Kina har indset, at kampen om Taiwan er på vej til at blive tabt.  Kinas situation er blevet forværret af, at de ikke længere har en sammenhængende strategi for Taiwan efter, at taiwanerne valgte en regering, der ønsker, at Taiwan bliver et normalt land på sigt. Kinas tidligere allierede i Taiwan, det tidligere regeringsparti KMT, står i dag uden for indflydelse og er et meget splittet parti. Tabet af det tidligere regeringsparti KMT, som en stærk allierede i Taiwan, gør det vanskeligt for kinesiske embedsmænd at skabe en ny strategi, som de ønsker at blive målt på. Årsagen er, at en ny strategi næsten kun kan skade deres karriere da den vil fejle. Derfor vender Kina tilbage til den gamle strategi med intimidering, der kun får taiwanerne til stå endnu mere sammen.

Taiwan og Kina taler sammen

Der er ikke decideret spændinger mellem Taiwan og Kina. Og det er ikke alle de officielle kommunikationskanaler, der er lukket ned. Immigration, kystvagt- og kriminalitetssamarbejde foregår f.eks. normalt og med fast kommunikation.  Det er på de højere politiske niveau, at der ikke er samarbejde.

Handel foregår normalt, og der er ikke opbakning blandt taiwanerne til flere handelsaftaler eller politiske aftale.

Turismen fra Kina er faldet. Det er et fald som taiwanere byder velkommen. Taiwanerne er glade for at slippe for kinesernes støjen og overfyldte turistattraktioner, der skræmmer bedre turister fra Japan og Europa væk. Gevinsten ved den kinesiske turisme er samtidig meget begrænset.

Diplomatiske forbindelser med små allierede betyder mindre for Taiwan

De små stater som Sao Tome and Principe har ikke længere samme betydning for Taiwan. De store nationer i EU samt USA og Japan er langt vigtigere. Taiwan har repræsentationskontorer i flere Europæiske lande, i USA, Japan og mange andre steder. Det gælder også den modsatte vej.

Taiwans venner

Taiwan bør rette blikket mod EU, der stiller sig overvejende positiv over for Taiwan. EU vil gerne igangsætte en udvidet handelsaftale med Taiwan. Når det gælder Taiwans deltagelse i internationale organisationer har EU f.eks. talt for Taiwan i den internationale organisation for luftfart. Ydermere er EU den største investor i Taiwan og flere store europæiske og danske virksomheder er i gang med clean-tech investeringer i Taiwan.  Derfor er det begyndende til det pinlige, at Taiwan endnu ikke har udskiftet østatens repræsentant i Bruxelles, der absolut ikke deler den nuværende regerings politik.  Hvis man ikke kender taiwansk politik grundigt kan man let få det indtryk, at Taiwan nedprioriterer EU til fordel for højreorienterede politikere i USA.

Der er store muligheder mellem Taiwan og Europa, hvis de midtsøgende politikere tør stå tydeligere frem i støtten til Taiwan i stedet for at overlade scenen til Trump, der ikke leverer nogen former for garantier til Taiwan. En era af fred kan komme fra EU, som er en langt mere stabil samarbejdspartner.

Om forfatteren
Michael Danielsen, ph.d. er formand for Taiwan Corner. Taiwan Corner er en medlemsbaseret forening, der oplyser om Taiwan i Europa og har afdelinger i København og London.  Michael Danielsen kommenterer på taiwansk politik i danske medier og i Taipei Times. Han har afholdt foredrag i Europa-Parlamentet og på London School of Economics.  Han er også medforfatter på en bog om Taiwan, hvor han har skrevet om Taiwans identitet.