Danske forhåbninger om grønne eksportordrer bliver ikke knust, selvom parlamentariske benspænd forhindrer præsidenten i at levere resultater på føderalt niveau. Succes i USA har nemlig oftest meget lidt at gøre med, hvem der regerer i Det Hvide Hus, skriver to erfarne eksport-kræfter.
Indlægget er skrevet af Louis Funder, direktør i Danish Cleantech Hub i New York, og Finn Mortensen, direktør i State of Green.
Danish Cleantech Hub er et offentligt-privat samarbejde mellem Dansk Industri og State of Green.
Med Bidens indtog har 2021 budt på en lind strøm af grønne ambitioner fra Det Hvide Hus. Klimatopmødet i april og landets genindtræden i Parisaftalen er de foreløbige højdepunkter.
Senest har det nye USA også annonceret en halvering af drivhusgasudledninger inden 2030. Hertil kommer præsidentens valgkampsløfter om CO2-neutral strømforsyning i 2035 og et fossilfrit USA senest i 2050.
Mens klimaeuforien sender danske forhåbninger om grønne eksportordrer til tops, påpeger analytikere de parlamentariske benspænd, som kan forhindre præsidenten i at levere konkrete resultater.
I den kabale er der én væsentlig detalje, man skal have for øje. Delstaterne rykker uanfægtet eventuelle forsøg på at blokere for Bidens ambitioner. Det gjorde de også under Trump. Selv om eksportudsigten i debatten herhjemme ofte knyttes til de føderale beslutninger, bliver kontrakterne underskrevet lokalt.
Vejen til at gennemføre føderal lovgivning er i al beskedenhed lang og snørklet, og man skal se USA som 50 markeder med flere særegne interesser, end nødvendigvis fælles dagsordener.
Stater, byer og virksomheders egne energi- og klimaplaner vil fortsat være katalysatoren for de muligheder, som danske eksportvirksomheder kan kæmpe om. I takt med at vores største eksportmarked bliver stadigt grønnere, bør dansk erhvervsliv folde hele kortet ud og have blik for alle hjørner af USA.
Hver stat sit potentiale
Den grønne danske eksport til USA koncentrerer sig hovedsageligt om vind, biogas, fjernvarme, energieffektivitet og vand, hvor den amerikanske efterspørgsel matcher Danmarks grønne styrkepositioner.
I New York står Danmark stærkt i udviklingen af byrum og cirkulær økonomi. Danske virksomheder har knækket koden til, hvordan løsninger kan kopieres og skræddersys til andre byers behov, hvorfor New York blandt andet har skabt nye klimakvarterer efter københavnsk forbillede.
Samarbejdet mellem de to byer afspejler en klar lyst fra newyorkernes side til at udnytte danske erfaringer. Ikke mindstbyens genopretningsplan, der skal skabe 100.000 nye jobs og stiller skarpt på klimatilpasning og energieffektivitet, skaber gode eksportbetingelser.
Langs østkysten står samarbejdsmulighederne kraftigst i udsigten til nye havvindmølleparker. Det kraftige prisfald på strøm fra havvind har forplantet sig hos beslutningstagere fra Maine, New Hampshire og Massachusetts i nord til North Carolina og Virginia i syd.
Alle øjner en stor økonomisk gevinst ved at satse på vedvarende energi. Frem mod 2040 forventes det, at nye havvindmøller med en samlet kapacitet på mere end 40 gigawatt skal forsyne millioner af husstande langs østkysten.
Foruden tekniske løsninger vil satsningen afstedkomme et behov for kompetenceløft og styrket offentligt-privat samarbejde til at integrere de vedvarende energikilder i elnettet. Danmark er verdensmestre i den disciplin, hvorfor danske myndigheder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner står i forreste række til at hjælpe østkyststaterne.
Houston rummer stort potentiale for danske virksomheder
Kører vi indlands til USA’s fjerdestørste og måske hurtigst voksende by, rummer Houston et stort potentiale for dansk vandteknologi og klimatilpasning. Siger man Texas og Houston, tænker mange givetvis på olie. Det ændres der dog ved.
Texas er i dag blandt de førende stater inden for vedvarende energi, og i takt med at industribyen Houston ventes at fordoble sit indbyggertal frem mod 2050, afsættes milliarder af dollars til bæredygtig byudvikling, energioptimering og spildevandshåndtering.
Til den tid vil Houston være verdens 26.-største økonomi på niveau med Sverige. Som rygstød til eksportfremmen har Danmark for nylig underskrevet en række samarbejdsaftaler med bystyret i Houston.
Et amerikansk klimaoverblik kan selvsagt ikke afsluttes uden et stop i landets grønne frontløber. I Californien, hvis økonomi alene overgår Storbritanniens, har Danmark et tæt myndighedssamarbejde på spildevand, havvind og energieffektivitet i industrien.
Staten har med fokus på energiforskning, bæredygtig teknologi og transport samt et førende grønt vækstlag vist, at miljøreguleringer går i spænd med sund økonomi. Overalt i USA hæfter man sig ved statens særstatus, hvorfor Californien er en oplagt indgang til resten af landet. Specielt det fælles fokus på bæredygtig teknologiudvikling baner vejen for øget samarbejde.
Don’t wait for Washington
Tidligere på året igangsatte statsminister Mette Frederiksen og danske topledere en målrettet indsats for styrke det danske eksportfremstød til USA. Og selv om eksportmulighederne er spredte, er det afgørende, at vi sammen rider på ryggen af de stærke danske kompetencer.
Danmark skal ikke bare levere løsninger. Danmark skal levere muligheder. Det kan være bud på, hvordan man omstiller industrien, eller hvordan offentlige og private partnere i fællesskab bidrager til den grønne udvikling – som vi har set med klimapartnerskaberne i Danmark. Selvom opgaven i USA er anderledes og mere kompliceret, skal vi give opskriften videre.
Danmark forløser sit enorme eksportpotentiale i et grønnere USA, hvis vi fortsat beviser vores evne til at levere fremskridt på tværs af samfundet. Det er groft sagt vores evne til at skabe den store fortælling, der sikrer mulighederne i det små. Takket være en årelang indsats fra danske repræsentationer, erhvervsorganisationer og tætte partnerskaber er forudsætningerne for et grønt dansk gennembrud lovende.
Og når de politiske benspænd kommer, er det vigtigt at hæfte sig ved talemåden: ”don’t wait for Washington”. Succes i USA har oftest meget lidt at gøre med, hvem der regerer i Det Hvide Hus. Det handler i sidste ende om at se på hele landkortet og forstå, hvad der sker i delstaterne.
LÆS OGSÅ: Eksperter ser gode takter i ny grøn eksportstrategi
Foto: Filip Mishevski/Unsplash
