Modsat stort set alle andre områder, er der noget, der minder om politisk våbenhvile mellem Demokraterne og Republikanerne i spørgsmålet om Edward Snowden. Men det er langt fra sikkert, at det bliver ved med at være tilfældet
ÆSLET & ELEFANTEN: Normalt kan de kun enes om en ting, og det er at være uenige. Demokraterne og Republikanerne har i de seneste år ligget i åben politisk krig, og klimaet i Washington D.C. har været så anspændt, at det var vanskeligt at forestille sig, at parterne overhovedet skulle kunne finde fælles fodslag om noget som helst. Men miraklernes tid er tilsyneladende ikke helt forbi endnu, for i spørgsmålet om NSA-afhopperen Edward Snowden er uenighederne mellem de to partier begrænsede.
I denne måneds udgave af ’Æslet & Elefanten’ ser Casper Strunge og David S. Miller nærmere på denne noget usædvanlige situation og analyserer, hvorfor lige netop denne sag er en af de få, hvor de normalt så stridende parter kan enes.
David: Jeg er meget imod overvågning, både under Bush og nu. Der ligger flere ting i det. Man gør det her, fordi man kan gøre det. Det er fysisk muligt at spionere, så derfor gør man det. Jeg tror at det har meget med det at gøre. I stedet for kun at sige, at det handler om at bekæmpe terrorisme. Men det er forfatningsstridigt. For det bryder både 4th Amendment og 1st Amendment.
Casper: Sagen udstiller Demokraternes hykleri på det her område, og man behøver ikke at bruge ret meget krudt på at sige, hvad man selv ville have gjort. Man kan nøjes med at påpege, hvad Obama sagde, og sammenligne det med, hvad han rent faktisk gjorde. Det kan man gøre på flere områder, men i den grad i spørgsmålet omkring overvågning. Og jeg synes lidt, at Obama har kørt et dobbeltspil i denne sag. Ikke mindst i forhold til Rusland. Russerne har været meget konsekvente i deres håndtering, modsat Obama. Nu må han skifte bane, og tage det øverste niveau af diplomatiet i brug. Så nu er der krise mellem Putin og Obama.
David: Men man kan godt argumentere for, at det også er godt for Putin, at Obama har aflyst mødet med Putin. For på den måde kan han se stærk ud indenrigspolitisk, fordi han ikke bare gør, hvad amerikanerne siger. Men i forhold til Snowdens afsløringer, så kan man sige, at der er ikke så meget nyt i dem. Vi vidste godt, at det her skete. Det nye er, at Snowden nu har fremlagt dokumentation for det.
Casper: Men alene det, at USA skal ind og garantere, at de ikke vil torturere Snowden, for at få ham udleveret, det er jo en grotesk omvæltning i forhold til den verden vi kendte for få år siden. Og der har Rusland virkelig udstillet den amerikanske dobbeltmoral, hvor man udadtil understøtter menneskerettigheder, men indadtil forvalter man tingene på en helt anden måde.
David: Vi er havnet i George Orwells ’1984’.
Casper: Som republikaner kan man sagtens skyde mod Demokraterne lige nu, og det er der også flere der har gjort. Men der hvor jeg ser et endnu større potentiale er, hvordan de kan bruge det offensivt. Hvordan ville man selv have gjort? Og det er det, der er interessant på den lange bane. Om Republikanerne vil lave politik på baggrund af det her. Og der kan det tænkes at blive en del af præsidentvalgkampen i 2016. Og man vil uden tvivl angribe Hillary med det. Det afgørende for mig er dog, hvordan Republikanerne så vil gøre det i fremtiden. For under Bush var det jo det samme.
David: Jeg mener faktisk at det er godt for Obama, at Snowden fortsat går fri. For så taler folk om Snowden og ikke om at amerikanerne bliver overvåget. De vil gerne have, at fokus er på Snowden så længe som muligt. For hvis de fik fat i ham, lige som de fik fat i Manning, har de et andet problem. Men lige nu snakker alle om Snowden og det tror jeg passer Obama fint. Hans problem er, at flere af hans vælgere synes, at Snowden er en helt og ikke en spion. Men Obama skal jo ikke genvælges. Og nu ved alle, hvad der foregår.
Casper: Tilsvarende slipper Republikanerne for at forholde sig til, hvorvidt de ville have gjort det samme. Og hvorvidt de støtter NSA. Og ikke at stå bag NSA er det samme som at sige, at man ikke står bag det amerikanske forsvar, så det er institutioner, som Republikanerne traditionelt støtter op om.
David: Hvis Republikanerne begynder at gøre en større politisk sag ud af det her, tror jeg, at det vil ramme dem som en boomerang. Derfor holder de lav profil. Men man skal også huske, at de faktisk er enige i det, som er omdrejningspunktet i denne her sag. De er ikke uenige med Demokraterne her. Det er en af de få sager, hvor tingene kører godt mellem Demokraterne og Republikanerne. Det er ret pudsigt.
Casper: Hvis sagen forbliver som den er nu, så er den nuværende strategi det, der kan få sagen til at lukke ned. Men det gør den ikke. Det er usandsynligt, at der ikke kommer mere til sagen. Der kommer nok flere afsløringer. Snowden sidder formentlig med nogle knapper, han kan trykke på. Og kan han afsløre konkret indhold, som Manning gjorde, kan det blive en kæmpe krise. Hvis eksempelvis han afslører interne korrespondancer mellem højtstående personer. Så jeg tror ikke at vi har hørt det sidste. Han har formentlig ting i baghånden, som skal beskytte hans liv.
David: Hvis USA ville fange Snowden, så havde de gjort det. Hvis de havde fanget ham, ville folk have krævet, at han fik en fair behandling. Der ville have været store demonstrationer i USA og så videre. Så jeg tror, Obama synes det er fint, at han sidder i Rusland. Snowden er langt mere whistleblower end Manning. Manning lækkede bare en masse dokumenter. Snowdens er langt mere gennemtænkt. Så jeg tror at man har tænkt, at det er fint, at han sidder i Rusland. Lad ham bare blive der.
Casper: Ja, da først sagen rullede, var det helt fint at det blev sådan. Selvfølgelig havde man gerne været sagen foruden, men når først den var i gang, var det her en fin udvikling. Selvfølgelig er det kritisk set ud fra et diplomatisk niveau.
David: Men er det så kritisk?
Casper: Ja, ud fra et diplomatisk synspunkt, så er det kritisk. Det er der ingen tvivl om. Udfordringen set fra et republikansk synspunkt er, at man skal finde en balance i denne sag. Både på den korte og den lange bane, hvis det ikke skal have boomerang effekten, som David talte om før. Men dem, der tænker lidt længere end et skridt frem ved godt, at det her kan være en potentiel tabersag. Hvis ikke man håndterer det rigtigt. Og ikke bare lader sig friste af at score nogle billige point ved at kritisere Obama nu. Men en type som Michelle Bachmann vil muligvis have vanskeligt ved at kunne se det.
You must be logged in to post a comment Login