Præsident Trump har aktiveret Defense Production Act, som giver ham ret til at diktere til private virksomheder, at de skal omstille deres produktion for at hjælpe med håndteringen af Corona-epidemien. Under Anden Verdenskrig havde præsident Roosevelt sin danske rådgiver William Knudsen til at lede omstillingen af den civile industri. Præsident Trump har udnævnt sin handelspolitiske rådgiver, Peter Navarro til opgaven som koordinator. Det kan få videre konsekvenser for amerikansk industri i fremtiden.
Den amerikanske indsats mod Corona-epidemien har været præget af mangel på nødvendigt materiel, og derfor har præsident Trump i slutningen af sidste uge aktiveret den såkaldte Defense Production Act. Den giver den føderale regering ret til at kræve af den civile industri, at de accepterer ordrer fra staten og give dem prioritet frem for andre kunder. I sig selv er det ikke en stor begivenhed, at DPA aktiveres af den føderale regering. Ifølge Pentagon selv henviser man til loven ca. 300.000 gange om året for at sikre produktion af vigtigt materiel eller sikring af råstoffer.
Men præsident Trump har selv omtalt sig som en ”wartime president” i denne krise, og han har nu skulle finde en betroet medarbejder til at koordinere den føderale indsats med at dirigere den civile industri. Hvis man skal sammenligne med den ultimative ”wartime president”, Franklin D. Roosevelt, så udnævnte han danskeren William S. Knudsen til at dirigere omstillingen af den civile industri til at håndtere USA’s krigsbehov. Knudsen kom fra en toppost hos General Motors og for hans forståelse for industrien blev han præsident Roosevelts rådgiver. Det er en historie du kan læse mere om i ”One Dollar Man” af Ole Sønnichsen.
Til at løfte denne opgave har præsident Trump udpeget økonom, Peter Navarro, hvis primære ”claim to fame” er hans forfatterskab af flere bøger om den eksistentielle trussel, som han mener Kina udgør for USA. Han skal nu koordinere den amerikanske industris svar på Corona-epidemien og bestillingerne fra den føderale regering. Det er en udnævnelse og rolle, som kan få mere vidtrækkende konsekvenser end som så. For Navarros ambition er et opgør med Kinas centrale rolle for amerikansk handel og industri, og den aktuelle krise udstiller netop problemerne ved at være afhængig af produktion i udlandet. På denne måde kan Navarros ambitioner altså få mere vind i sejlene, for krisen anskueliggør visse af globaliseringens udfordringer, og brugt rigtigt kan ”America First” budskabet endnu en gang vinde genklang i den amerikanske vælgerbase, som betyder så meget for præsident Trump.
En afkobling fra Kina
En af de store udfordringer som vi står overfor i Vesten i disse krisetider, er at en stor del af vores produktion er flyttet til udlandet af økonomiske årsager. Det har i mange år været billigere at få varer produceret i lande som Kina end hjemme. Dette er en overvejelse, som giver god mening på bundlinjen i almindelige tider. Problemerne begynder dog for alvor at vise sig i krisetider. I amerikansk kontekst har man f.eks. indset at en stor del af det livsvigtige materiel, som sundhedspersonale lige nu har brug for i massive mængder, ganske simpelthen ikke produceres i stort nok omfang hjemligt. Fordi man skal til udlandet og hente produkterne løber man ind i konkurrence fra andre lande, samt det pågældende land hvor produktionen foretages egne behov. Det er svært for den amerikanske stat at gå ind og tvinge kinesiske virksomheder og staten til at give forrang til amerikanske ordrer.
Det er en problematik, som Pentagon i længere tid har haft øje på, og Kongressen har også været del af den proces. Man har for længere tid siden erkendt, at den amerikanske forsvarsindustri ganske enkelt ikke ville kunne opfylde de behov, som Pentagon måtte have i tilfælde af krig.
Med en Kina-høg som Peter Navarro i spidsen for den amerikanske håndtering af industriens omstilling, så vil problemer, som at medicin og mange andre ting produceres i Kina, komme i sigtekornet. En større grad af afkobling fra afhængighed af kinesisk produktion står centralt for Navarro, og brugt rigtigt, så vil det kunne give ammunition til præsident Trumps budskab om ”America First”, når præsidentvalgkampen igen kommer op i gear. Én ting er, at amerikanske arbejdspladser ryger til udlandet, men hvis man oven i det skal lægge, at amerikanske liv går tabt, fordi produktionen ligger i udlandet, så giver ”America First” måske en del mere mening.
Defense Production Act
Hvad er det så for en lov, som præsident Trump har aktiveret? Defense Production Act (PDA) blev lavet 1950 for at sikre produktionen af krigsmateriel til Korea-krigen, og senere hen var den central i samarbejdet mellem den føderale regering og den civile industri i udviklingen gennem Den Kolde Krig.
Som tidligere nævnt er det langt fra sjældent, at den føderale regering benytter sig af DPA. Ifølge en rapport til Kongressen fra 2019, så anslår Pentagon, at man bruger loven ca. 300.000 gange om året, mens Department of Homeland Security (herunder Federal Emergency Management Agency (FEMA) bruger loven ca. 2.000 gange årligt. Derfor har det vakt undren, at præsident Trump igen og igen har været modstræbende mod at aktivere DPA med henvisning til, at “You know, we’re a country not based on nationalizing our business […] Call a person over in Venezuela, ask them how did nationalization of their businesses work out? Not too well.”
Loven gør, at den føderale regering bl.a. kan:
- Pålægge virksomheder at accepterer ordrer på produkter og materiel, som den føderale regering måtte have behov for
- Giver præsidenten lov til at udpege bestemte produkter, som det efterfølgende forbudt at hamstre eller udsætte for voldsomme prisstigninger
- Sikre lån til private virksomheder til indkøb af materiale til produktion til levering til den føderale regering
Med et præsidentielt dekret gjorde præsident Trump i sidste uge altså denne vidtrækkende lov del af fundamentet for den amerikanske håndtering af Corona-krisen med Peter Navarro i spidsen.
