Pentagon håber på mere samarbejdsvillig kongres efter valget

Over de seneste år har resten af verden kunnet se amerikansk politik blive domineret af ideologiske forskelle og manglende evne eller vilje til kompromis. Pentagon er dog afhængig af politisk samarbejde og kompromis, for ellers rammes man igen af hårde nedskæringer. Det håber man også kommer til at gå ud over kongresmedlemmerne.

Pentagon håber i disse tider, at det bliver en mere samarbejdsvillig kongres, som kommer til efter midtvejsvalget den 4. november, end den man har set hidtil. Militæret er nemlig meget afhængig af, at Kongressen endnu en gang får gennemført en aftale om Pentagons finanser, som ikke inkluderer de automatiske nedskæringer, som blev indført fra 2011. De har været annulleret i finansåret 2014, og også for 2015 som netop er gået i gang fra september. Men de står til at træde i kraft igen fra september næste år, med mindre Kongressen igen går sammen og fjerner dem.

Hidtil har militæret prøvet at råbe de folkevalgte op gennem høringer, kampagner og lobbyvirksomhed. Men nu er der en anden ting, som måske kan få Kongressen til at springe til handling. Det rammer nemlig dem selv og kan have en potentiel negativ indflydelse på deres mulighed for (gen)valg. Det faktum er man fra Pentagons side mere end villig til at gøre opmærksom på.

Det er ikke min skyld – det er jeres egen
For kort tid siden modtog hærens generalstabschef, general Raymond Odierno, klager fra 40 medlemmer af Kongressen, fordi militæret har lukket anlæg og fyret personel i deres delstater.

Svaret for generalstabschefen var kort, det var ikke med hans gode vilje, at det skete, men politikernes beslutninger havde tvunget hans hånd. Ved at have ladet de automatiske nedskæringer på det føderale budget, bedre kendt som sequestration, træde i kraft tilbage i 2011, og ikke afklare om de vil vende tilbage, så må militæret tage sine forholdsregler. Det inkluderer bl.a. at skære ned på faciliteter rundt om i landet, og det betyder tab af arbejdspladser i kongresmedlemmernes hjemdistrikter.

For politikerne kan det betyde, at vælgerne ikke mener, at de kan sikre delstatens interesser, når militæret går hen og lukker ting i staten – noget som ikke er rart i en valgkamp.
Så hvor militæret i et øjeblik stod for skud, så har Pentagon skyndt sig at vende problematikken på hovedet. Det er ikke militærets skyld, at folk mister deres arbejde i delstaterne som følge af lukning af militæranlæg, det er delstatens egne repræsentanter i Kongressen.

Det går ud over nationens sikkerhed!
Et andet angreb som Pentagon fører mod Kongressen, og den uafklarede økonomiske situation er, at det går ud over nationens evne til at reagere på krisesituationer. Det er en anklage, som militæret er kommet med af flere omgange siden 2011, men i en valgkamp hvor mange kongresmedlemmer, fra begge partier, spiller på at præsidenten handler forkert inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik, så er det et effektiv anklagepunkt. Årsagen til at det vil gå ud over USA’s evne til at reagere, er at man ikke bare kan tage penge til nedskæringer fra personaledelen af budgettet. Der kan ikke skæres hurtigt i pension til veteraner, sundhedsydelser til tjenestegørende og veteraner og de mange andre ting som der bruges penge på i personaledelen. Det er en langsom proces at indføre besparelser på sådanne områder, tid som Pentagon ikke har fået. De har fået at vide, at de skal finde nogle penge nu, og de penge kan kun komme ud af budgettet til træning og beredskab.

Militæret prøvede i foråret at præsentere et forslag til forsvarsbudget for 2015, som skar visse våbensystemer, som man mente man kunne klare sig uden i fremtiden, og andre våbensystemer skulle sættes i en slags reserve, mens de blev moderniseret over en lang årrække. Disse ting ville have sparet Pentagon millioner, men nej. Det kunne potentielt koste arbejdspladser i distrikterne, så det har man fjernet fra budgettet, som del af arbejdet for at opnå en politisk aftale i Kongressen.

Et andet eksempel som undertegnede ynder at trække frem, er moderniseringen af kampvogne. For nogle år siden gik Pentagon ud og bad om at få standset moderniseringen af militærets kampvognsarsenal. Man mente, man havde hvad man skulle bruge, og derfor ville man godt spare de millioner som hvert år blev brugt på at sætte gamle kampvogne i stand.
Forslaget blev aldrig godkendt i Kongressen, for de anlæg som udfører moderniseringerne ligger i en delstat repræsenteret af den daværende formand for et af Kongressens forsvarsudvalg. Han ønskede ikke, at hans stat skulle miste arbejdspladser, så han dræbte forslaget.
Alle disse indenrigspolitiske hensyn gør det svært at for Pentagon at foretage nedskæringer. Men det bliver værre.

Våbenudvikling i delstaterne
Et andet sted hvor indenrigspolitiske hensyn, kombineret med industriel snarrådighed, har sejret, er inden for udviklingen af nye våbensystemer.
Pentagon har ind i mellem øje på udviklingsprogrammer, som de gerne vil have lov til at skrotte, men hvor Kongressen lader dem leve videre.
Årsagen? Projekterne skaber arbejdspladser i distrikterne.

Her har den amerikanske våbenindustri været snarrådig, og fundet en(dnu en) måde at udnytte systemet. Det bedste eksempel i nyere tid er den nye F-35 Joint Strike Fighter, kampflyet som Danmark også overvejer som afløser til F-16.
Projektet er syv år forsinket og gået 70% over budget, og ligger i øjeblikket i en samlet prisklasse omkring $400 mia.! Men problemet for Pentagon er, at projektet er fuldstændig beskyttet af Kongressen. For producenten Lockheed-Martin har nemlig fordelt projektet over 45 delstater. Det betyder, at Lockheed-Martin har repræsentanterne for 45 delstater på sin side hver gang der rejses kritik af projektet, for alle 45 delstater vil have fortsat del af det dyreste udviklingsprojekt i amerikansk historie. Den opbakning betyder, at projektet er noget nær urørligt.

Med alle de indenrigspolitiske interesser som er på spil i forhold til forsvarsbudgetterne, så er det klart, at et midtvejsvalg er af stor betydning for Pentagons husholdningsregnskab. En mere samarbejdsvillig Kongres som ville gå med til at afskaffe de automatiske nedskæringer, vil hjælpe Pentagon enormt. Spørgsmålet er, hvis republikanerne kommer sejrrigt ud på den anden side af midtvejsvalget, vil de så arbejde for at give Pentagon flere penge og økonomisk manøvrerum, eller vil de fortsat være tilfredse sådan som tingene er. Pentagon håber selvfølgelig på det første.