Paul Ryan og præsidentplanerne

Spekulationerne om Paul Ryan som mulig præsidentkandidat er taget til den seneste tid. Ryan selv afviser, at der er noget om snakken. Men at Ryan har præsidentdrømme, er der ingen tvivl om. Spørgsmålet er bare, om han vil forsøge at indfri dem i 2016 eller næste gang?

Lad os starte med at slå en ting fast fra starten. Paul Ryan vil gerne være amerikansk præsident. Det ved hans tilhængere, det ved hans modstandere, det ved han selv. Hvad det imidlertid også kun er Ryan selv, der ved er, hvornår drømmen skal gøres til virkelighed.

Helst allerede i 2016, hvis det står til stadig flere i det republikanske parti. For med udsigterne til kampvalg på sommerens konvent i Cleveland, er spekulationerne om mulige nye kandidater for alvor begyndt. Og gang på gang dukker Paul Ryans navn op i den forbindelse.

Han vil kunne samle partiet mere end nogen af de andre, han ligger rigtigt politisk, han kan ikke lide Trump, men har ikke været i infight med ham på samme måde som de andre kandidater har. Derfor vil han være den helt rigtige mand, har det lydt i lovprisningerne af det mulige Ryan-kandidatur fra blandt andet Ryans forgænger som formand for Huset, John Boehner.

Paul Ryan selv har indtil videre kategorisk afvist at han kunne tænkes at blive en del af spillet til sommer. Tværtimod har han nærmest demonstrativt afvist at være interesseret. Andet ville også være mærkeligt. I det øjeblik han pludselig svarer: ‘ja’ på spørgsmålet om han er interesset, er der ingen vej tilbage. Så er han en del af ræset. Derfor vil Ryans svar også være ‘nej’, hver eneste gang han i de kommende måneder vil blive spurgt.

Den store ubekendte er som sagt: hvad sker der så, når konventet starter? Er svaret så fortsat ‘nej’? Eller giver Ryan alligevel præsidentdrømmen et hug i år?

Umiddelbart er der mest, der taler imod, at han kaster sig ind i valgkampen som aktiv kandidat. For det første, så skal vi huske på at Trump næppe overgiver sig uden kamp. Derfor vil et kampvalg imod ham gå voldsomt for sig, og skulle Ryan vinde den duel, vil partiet være revet i flere dele. Og sandsynligheden for at Trump går solo er stor. Og sker det, er chancerne for at Republikanerne kan vinde valget over Hillary Clinton meget små. For det andet, så er det spørgsmålet om Ryan har lyst til at løbe risikoen denne gang eller om han vurderer at det er klogere at vente til 2020 eller 2024? Det kan han meget vel tænkes at gøre.

Paul Ryan er en dreven politiker, der er kendt for en hurtigt kørende øverste etage, der allerede har bragt ham langt. I 2012 var han Mitt Romneys vicepræsidentkandidat og siden sidste efterår har han indtaget posten som formand for Repræsentanternes Hus. Og i en alder af blot 46. Så tag ikke fejl, Paul Ryan både kender magten og ved, hvordan man får den. Derfor gør han sig uden tvivl mange tanker lige nu om, hvorvidt han skal forsøge at række ud efter den denne gang.

For et par år siden udgav Ryan bogen ‘The Way Forward’, den klassiske visionsskrivelse, som en hver politiker med præsidentielle aspirationer på et tidspunkt forfatter. De fleste amerikanere har efterhånden også lært ham at kende som formand for Repræsentanternes Hus. Og selv om han ikke just kan betegnes som moderat, især ikke på den økonomiske politik, så er han lige nu ham, som stadig flere republikanere ser for sig som manden, der skal tage kampen op mod Trump til sommer. Om Ryan selv ser det sådan, går der nok nogle måneders tid før vi kender svaret på.