Operation Desert Storm præger fremtidens krigsførelse

25 år efter Operation Desert Storm er erfaringerne fra den krig stadig yderst relevante. Krigen viste USA’s militære overlegenhed til hele verden, et faktum som Kina især blev pinsomt opmærksomme på. Siden dengang har de søgt at modernisere deres militær ud fra hvad de så dengang i 1991. Nu er situationen så den at USA er nødt til at løbe stærkt igen for at holde forspringet.

På søndag er det 25 år siden at fly fra en amerikansk ledet koalition begyndte bombninger af Saddam Husseins regime i Bagdad, og de irakiske styrker som siden august 1990 havde besat nabostaten Kuwait.

Bombningerne var begyndelsen på Operation Desert Storm, en FN-sanktioneret operation ledet af USA, som søgte Iraks tilbagetrækning fra Kuwait. Da dette ikke skete, sendte USA en styrke på cirka 500.000 soldater til den Persiske Golf, støttet af cirka 300.000 soldater fra andre koalitionslande. Det var den største militære operation, som USA var engageret i siden Vietnamkrigen.

Vietnamkrigen kom på mange måder til at præge, hvorledes USA udkæmpede Operation Desert Storm. Alle de ledende amerikanske generaler havde været underofficerer under Vietnamkrigen, og siden havde de brugt mange år på at bidrage til genrejsningen af det amerikanske militær. Det var alle lige fra den amerikanske chef i regionen, general Norman H. Schwarzkopf til den amerikanske forsvarschef, general Colin Powell. Nu skulle de klare testen, og verdens øjne var rettet mod den Persiske Golf for at se om USA igen ville blive draget ind i et nyt ”quagmire”, ligesom Vietnamkrigen havde været det.

Efter en flere uger lang bombekampagne gik landkrigen i gang den 24. februar. Efter 100 timer kunne koalitionen, med præsident George H. W. Bush i spidsen, erklære at målsætningen for Operation Desert Storm var opnået, og at man ville standse kampene.

USA’s sejr over de irakiske styrker i 1991 var så total, at den stadig præger det sikkerhedspolitiske billede. De kinesiske myndigheder så nemlig krigen, og de umådelige kapaciteter som USA præsenterede verden for – og blev nervøse. USA kunne præsentere verden for præcisionsbomber, bombefly som ikke kunne ses på radaren, og kampvogne som havde langt længere rækkevidde end deres irakiske modstandere.

Derfor begyndte kineserne en militær oprustning, med det mål at modstå USA’s teknologiske overlegenhed og bringe det kinesiske militær ind i det nye årtusinde. Det er en proces som er i gang den dag i dag, og er en udvikling som nu har fået alarmklokkerne til at ringe i Pentagon.

Lige som Golfkrigen var blevet præget af fortiden, lige så vel kom den altså til at præge fremtidens krigsførelse.

USA’s overlegenhed er truet – til dels
Den udvikling, som Kina har gennemgået gennem de seneste 20 år, har været rettet mod at modvirke USA’s militære overlegenhed. Den er altså ikke rettet mod en krig, som skal ende i en kinesisk sejrparade ned ad Pennsylvania Avenue. I stedet søger man at kunne besejre USA, således at supermagten ikke har mulighed for at besejre Kina i Østasien, og inddæmme den opstigende stormagt og dens indflydelse i regionen. Det skal altså gøres så dyrt for USA at blande sig i de (i øjeblikket) politiske stridigheder i Østasien, at USA vil blive afskrækket fra dette.

Denne målsætning har betydet, at den kinesiske udvikling ikke har været rettet mod at kunne besejre eller matche USA’s kapaciteter på alle områder. Det behøver Kina ikke. I stedet har man fokuseret på en række centrale kapaciteter, som skal hæmme USA’s operationsevne i Østasien. Det inkluderer bl.a. udvikling af langtrækkende anti-skibsmissiler, jord-til-jord missiler og udvikling i cyberkrigsførelse.

På disse områder er afstanden mellem USA’s og Kinas kapaciteter langsomt men sikkert blevet mindre over de seneste år. Der er ingen tvivl om at USA stadig er den militært altdominerende magt i verden. Men med Kinas øgede kapaciteter indenfor disse områder, kan det gå hen og blive ekstremt dyrt for USA at engagere sig i en militær konflikt med Kina.

USA skal til at løbe stærkt igen
Udviklingen i Kinas kapaciteter har betydet, at USA nu skal til at løbe stærkt for at fastholde sin massive overlegenhed på disse centrale områder. For at kunne løbe stærkere annoncerede Pentagon i slutningen af 2014 at man forfulgte en ny strategi: ”The Third Offset Strategy”. Denne strategi har til formål at sikre den teknologiske overlegenhed, som USA har nydt i årtier. Den første ”Offset periode” var i 1950’erne da USA fokuserede og udviklede avancerede kapaciteter inden for atomvåben. Den anden foregik i 1980’erne, hvor præsident Reagans øgede forsvarsbudgetter ledte til massiv forskning og udvikling af højteknologiske våben, som stadig bruges den dag i dag.

Den nye strategi skal fokusere på at udvikle USA’s kapaciteter, som skal modstå Kinas udvikling. Samtidig følges den teknologiske udvikling af fokus på strategiudvikling, som skal definere hvorledes USA anvender disse nye våben, som er under udvikling. Den primære doktrin for denne udvikling er i øjeblikket den såkaldte AirSea Battle Concept, som er et samarbejde mellem søværnet og flyvevåbnet. Dette koncept er helt klart rettet mod den kinesiske udvikling i teknologisk krigsførelse. Her 25 år efter Operation Desert Storm, definerer denne krig altså stadig modsætningsforholdet mellem de to stormagter, som vil præge international sikkerhedspolitik i det 21. århundrede.