Trump og Xi Jingping har sendt USA ud i en handelskrig og en konkurrence mellem stormagterne, der har stor betydning for hele verdenshandlen og de diplomatiske linjer.
Af Jonas Parello-Plesner, USA-Kina analytiker
I fredags talte den amerikanske udenrigsminister Pompeo til Copenhagen Democracy Summit og satte et klart valg op mellem tyranni og frihed. Det var selvfølgelig Kina, han tænkte på. Til europæere var budskabet, at ’vi må tage de økonomiske bånds gyldne skyklapper af’ og anskue ’enhver investering fra en kinesisk statsejet virksomhed med mistænkelighed’. Det bør man også lytte til som dansk erhvervsleder – ligemeget om man er enig eller ej. Det kan nemlig påvirke bundlinjen.
Stormagtskonflikten mellem Kina-og USA har nemlig i stigende negativ påvirkning på erhvervslivet også selvom Trump holder kunstigt åndedræt i sin såkaldte ’fase 1 -handelaftale’, der har sat midlertidig opbremsning i handelsafgifter, men den gradvise afkobling af verdens to største økonomier fortsætter.
På teknologi-området startede det med den kinesiske telegigant Huawei, som USA ikke tillader på sit hjemmemarked. USA beder allierede som Danmark om at fravælge firmaet pga. sikkerhedsrisiko. Og den anden vej rundt truer Huawei gerne med, at det samlede Kina Inc. fravælger et land, hvis ikke Huawei lukkes ind. Det har vi set i kongeriget både på Færøerne og i Danmark.
Men koldfronten på teknologi stopper ikke med Huawei. USA er også mistænkelig overfor andre kinesiske tech-selskaber. Og på områder som kunstig intelligens og kvantecomputere har USA tænkt sig at vinde stormagtskampen. USA sætter derfor begrænsninger ind i deres højteknologiske samarbejde med Kina. Det ses med visumrestriktioner på kinesiske forskeres adgang til USA, som arbejder for det kinesiske militær eller tætknyttede institutioner. Sådanne regelsæt kommer også til at ramme europæiske og danske virksomheders samarbejder, hvor man indtil nu har været ganske åben – måske naiv- overfor hvilke dele af det kinesiske system, en virksomhed eller forsker repræsenterer.
På den anden side er kinesiske selskaber ofte så sammensmeltede med staten, at de fremstår som eller er medvirkende til at gennemføre det kinesiske kommunistpartis politik. I Xinjiang, en kinesisk provins primært beboet af uighurere, et muslimsk mindretal er en stor del af befolkningen sendt i genopdragelseslejre. Kinesiske tech-selskaber som Hikvision er dybt involveret i den omfattende overvågning igennem ansigtsgenkendelse og andre tiltag. Det danske forsvarsministerium er i gang med at granske om man har købt ind hos Hikvision og dermed understøtter undertrykkelsespolitikken. På den anden side slår europæiske selskaber som Volkswagen og BASF, der har investeret i provinsen, sproglige knuder for at sige så lidt som muligt, så de kan opretholde deres markedsadgang i Kina.
Læg dertil coronavirus, hvor Trump gerne fortsat kalder det Wuhan-virusen for at påminde os om, hvor udbruddet startede. USA trak sig fra det internationale samarbejde i Verdenssundhedsorganisationen pga. organisationens blinde vinkler på Kina. I både Kongressen og administrationen er der et stærkt ønske om ikke at være så afhængig af medicinske forsyningskæder ind i og fra Kina.
Det kan blive endnu et skridt i en bredere afkobling af de to økonomier. Også her kan danske virksomheder se deres forsyningslinjer skåret over, hvis der skal være to selvstændige bindeled og i et grellere tilfælde kan det også tænkes, at USA begrænser adgang for udenlandske firmaer, som ikke følger de amerikanske nationale restriktioner. Det forløb har man set med sanktioner på Iran, hvor de amerikanske myndigheder bruger adgangen til amerikanske marked som en blanding af stok og gulerod for at europæiske virksomheder fravælger Iran. Lignende metoder kan komme i brug med Kina.
Men det er også et spørgsmål om demokratiske værdier. Det sås også til Copenhagen Democracy Summit, hvor Kina ville have lukket ned for konferencen og særligt den for dem uhellige tre-enighed af, at den amerikanske udenrigsminister, Taiwans præsident og Hong Kongs demonstrant-lederen Joshua Wong alle talte. Kina blander sig på livet løs i andre lande for at kvæle negativ debat – om Kina. I stigende grad forsøger de at sætte mundkurv på debatten i frie og demokratiske lande. Særligt virksomheder med markedsandele i Kina presses til at makke ret. Både flyselskabet Cathay Pacific har fyret en medarbejder som udtalte sig positivt om demokrati i Hong Kong og hotelkæden Marriott fyrede en kommunikationsmedarbejder som udarbejdede et spørgeskema, hvor Taiwan fremgik som selvstændigt land.
Mange danske erhvervsledere er fortsat forblændede af Kina som et forretningseventyr med de nybyggede glashøjhuse og den købelystne kinesiske middelklasse. Men det er også historien om Kinas kommunistparti, der fortsat vil gøre alt for at holde sig ved magten. Og en stigende risikofaktor er stormagtskonflikten mellem USA og Kina, der kommer til at give genlyd i årsregnskaberne over den næste periode.
Info:
Jonas Parello-Plesner er USA-Kina analytiker bl.a. som non-resident Fellow på German Marshall Fund i Washington DC og direktør for Alliance of Democracies Foundation. Jonas har mødt alle fem nulevende præsidenter, rejst i 45 stater, og kender det amerikanske politiske establishment og embedsapparatet ud og ind efter at have arbejdet som dansk diplomat og tænketanksansat i Washington DC.
