Offensiv skolestart for uddannelsesministeren

Besty DeVos kommer flyvende ud af startblokken i det nye skoleår. Med en målrettet afvikling af lovgivning fra Obama-administrationen, lægger undervisningsministeren sig for alvor i selen for en af sine ideologiske mærkesager: Mindre regulering og bedre forhold for private undervisningsinstitutioner.

Undervisningssystemet i USA består af både private aktører og offentlige uddannelsesinstitutioner, som vi kender fra Danmark. Begge kæmper de om de studerendes gunst og ikke mindst deres pengepung. Videregående uddannelse i USA er nemlig i høj grad brugerbetalt, og det er uanset om man foretrækker at læse på en privat eller en offentlig institution. Undervisning i USA er med andre ord en industri.

Det er dog de færreste studerende, der har råd til at betale for mange års uddannelse, inden de selv begynder at tjene penge for alvor. De studerende er derfor i høj grad afhængige af muligheden for at optage studielån og for at søge om økonomisk støtte fra det offentlige. En stor del af indtægterne for de videregående uddannelsesinstitutioner er derfor afhængige af, at deres studerende får bevilget økonomisk støtte fra det offentlige (fx i form af optagelse af offentlige studielån), og det gælder uanset om uddannelsesinstitutionen er privat eller offentlig.

Da det i overvejende grad er det føderale Washington, der opstiller betingelserne for, hvornår studerende kan og ikke kan få økonomisk støtte, har politikerne i Kongressen indirekte en stor indflydelse på uddannelsesindustrien ved at stille betingelser for den offentlige støtte. Og hvor politikerne har stor indflydelse, er der potentiale for politiske opgør.

Beskyttelse af de studerende
Særligt de private uddannelsesinstitutioner har gennem de seneste år været en politisk slagmark. Obama-administrationen havde således en aktiv tilgang til at regulere de private aktører. I kampen mod profit-hungrende private udbydere af videregående uddannelser forsøgte Obamas undervisningsministre at skærpe reglerne for, hvornår studerende ved private institutioner kunne få offentlig støtte til at betale deres uddannelse.

Dette skete bl.a. på baggrund af en række sager, hvor studerende var endt i en dyb studiegæld og var efterladt med et stort set værdiløst eksamensbevis, fordi den private uddannelsesinstitution ikke havde styr på deres kvalitetskrav, eller fordi de simpelthen havde pyntet for meget på deres statistikker om jobfrekvens og jobmuligheder.

Det førte til en række retssager mod store private undervisningsselskaber hvor tidligere studerende sagsøgte private institutioner for bl.a. vildledende markedsføring, herunder i øvrigt også det nu hedengangne Trump University, hvor retssagen dog endte i et forlig.

På den baggrund stillede Obama-administrationen bl.a. krav til at private undervisningsinstitutioner skulle bevise, at de leverede reel adgang til ”lønnet beskæftigelse”. Dermed skulle de private institutioner dokumentere, at den fremtidige indkomst, man får med deres eksamensbevis i hånden, står i et rimeligt forhold til den gæld, de studerende oparbejder i deres studietid.

Kravet til lønnet beskæftigelse blev et nøglepunkt i Obama-administrationens forsøg på at beskytte studerende fra at oparbejde en stor studiegæld til private institutioner uden at få et anerkendt eksamensbevis med sig. Det betød omvendt, at det generelt blev vanskeligere for de private institutioner at modtage studerende med økonomisk støtte for det offentlige, da kravet om lønnet beskæftigelse ramte de private særlig hårdt. De private aktører så – ikke overraskende – dette som et angreb på dem og en svækkelse af deres konkurrencevilkår.

Mindre regulering af private institutioner
Det er dette krav til lønnet beskæftigelse, som undervisningsministeren Betsy DeVos går til angreb på og forsøger at få afskaffet netop som de studerende vender tilbage til skolebænken. Med henblik på at sikre større gennemsigtighed og give de studerende et oplyst grundlag at træffe deres beslutning på baggrund af, ønsker DeVos at ændre betingelserne for at modtage offentlig støtte, så der ikke længere stilles krav til, at de private institutioner skal leverer statistik om lønnet beskæftigelse.

På den ene side betyder det, at private og offentlige institutioner nu skal levere de samme oplysninger om jobfrekvens mv., og konkurrencen mellem de to sektorer bliver derfor mere lige på det område. På den anden side betyder afskaffelsen et farvel til et værktøj, der har vist sig relativt effektivt ift. at begrænse antallet af studerende, der står tilbage med en overvældende studiegæld og en værdiløs eksamen.

Ideologisk slagmark
Opgøret med kravet om lønnet beskæftigelse er derfor et godt eksempel på dilemmaet om på den ene side at sikre gode markedsvilkår for private aktører, som ligger dybt i amerikanerne, og på den anden side at beskytte forbrugeren. Debatten om betingelser for studielån er således ikke bare uddannelsespolitisk fnidder, men i virkeligheden en slagmark for en mere principiel og ideologisk diskussion om forholdet mellem staten og det private marked.
Og uddannelsesministeren er helt med på at tage det principielle opgør. Allerede da hun blev indsat lagde hun ikke skjul på, at reguleringen af private aktører på uddannelsesområdet var gået for vidt, og at hun ville kæmpe for at give private aktører bedre betingelser. Dermed lever DeVos op til de forventninger (eller bange anelser, afhængig af øjnene der ser), der var til hende ved indsættelsen. Pendulet skulle svinge tilbage i retningen af de private aktører.

DeVos er på en ideologisk mission ift. vilkårene for private aktører på uddannelsesområdet, og deltagerne i den uddannelsespolitiske debat i USA kan godt forberede sig på, at det nye skoleår byder på flere principielle opgør.