Ønsket om Green New Deal tager til i styrke

100% vedvarende energi – grønne jobs til alle – fossilfri transport. The Green New Deal, som vinder stadig større tilslutning blandt demokrater, er idealistisk klimapolitik med udgangspunkt i problemerne, og ikke i hvad der er politisk muligt. Og netop derfor er det en umulig opgave.

Synes du, at amerikanerne mangler et parti ligesom Alternativet, så vil du nok synes godt om the Green New Deal (GND), som er vokset ud af ungdomsbevægelserne på den progressive venstrefløj. GND ligner nemlig Uffe Elbæks vådeste drøm og er (næsten) også for god til at være sand. GND er båret frem af den progressive bevægelse The Sunrise Movement, hvis tilgang til politik minder lidt om den, man kan opleve i en diskussion i samfundsfagstimen på et gymnasie – idealerne er store og målsætningerne ambitiøse – ja måske endda naive.

På den anden side er det vel også på tide, at nogen tager truslerne om global opvarmning seriøst. I oktober 2018 udgav FN’s Klimapanel en rapport, der i tydelige vendinger understregede nødvendigheden af at handle hurtigt og i langt større skala, end vi har gjort indtil nu. Det er i lyset af denne rapport og de mange andre rapporter, som når til samme konklusion, at man skal se GND. Det er ikke en lappeløsning, der som så mange andre klimapolitiske tiltag vil sænke CO2-udledningen med 0,0-et-eller-andet. GND er en plan for at eksekvere den gennemgribende omlægning af energiforsyningen, transportsystemet, ja hele den amerikanske økonomi til det CO2-neutrale og klimavenlige samfund, som klimarapporten understreger er nødvendigt for at undgå en temperaturstigning på over 1,5 grader, hvilket FN’s klimapanel vurderer kan ske allerede om 12 år.

Målsætninger på grænsen af det realistiske
Men hvad er det så, denne GND vil gøre for at mindske CO2-udledningen? Svaret får du i punktform her:

• Omlægge til 100% grøn energi.
• Bygge et nationalt intelligent elnet, et såkaldt ”smart grid”.
• Opgradere alle boliger og industribygninger til bedst mulige energieffektivitet.
• Eliminere CO2-udledning fra produktion, landbrug og industri.
• Investere massivt i at fjerne CO2 fra atmosfæren, bl.a. ved at plante skove.
• Gøre USA absolut førende inden for grøn teknologi og eksport, hjælpe andre nationer med den grønne omstilling og udbrede en global Green New Deal.

Det er tydeligvis ikke småting, bevægelsen bag GND har sat sig for, og tidshorisonten er lige så ambitiøs som målsætningerne. Omlægningen til 100% vedvarende energi skal ske inden for 12 år, hvilket ikke er et tal, som de bare hiver op af hatten. Nej, 12 år er den tidsramme, som verdens førende klimaforskere har sat i forbindelse med rapporten beskrevet ovenfor. Og når man fristes til at kritisere GND for at være naiv og urealistisk (hvilket det er svært ikke at gøre), så skal man huske på, at Green New Deal ikke er et forsøg på at sætte realistiske målsætninger, men derimod et forsøg på at sætte de målsætninger, der ifølge forskere er nødvendige, hvis vi skal holde temperaturstigningen under 1,5 grader. De idealistiske ambitioner stopper imidlertid ikke her. GND er nemlig meget mere end en klimaplan.

Det er ikke kun klimaet, der er på dagsordenen
De enorme investeringer, som det vil kræve at indfri klimamålene, indebærer en unik mulighed for at skabe arbejdspladser, bekæmpe fattigdom og sikre økonomisk stabilitet til den hårdt prøvede amerikanske middelklasse. Derfor indeholder GND også planer om en national jobgaranti med gode velbetalte jobs, som skal fordeles socialt retfærdigt. Der skal rettes op på uligheden mellem regioner, racer og køn, og tages specielt hensyn til USA’s oprindelige befolkning. Og sidst men ikke mindst, så skal planen også indeholde andre socialt udlignende programmer som borgerløn og national, universel sygesikring (universal health care).

Som nogle nok har gættet, er GND inspireret af, og opkaldt efter, Franklin D. Roosevelts New Deal, som med gennemgribende reformer og massive offentlige investeringer hjalp USA ud af den store depression i 1930erne. Der er altså en tung arv, de unge aktivister prøver at løfte. Men fortalerne for GND bruger også historien som eksempel på at sådanne reformer faktisk kan lade sig gøre. Et andet historisk eksempel, fortalerne ynder at bruge, er den amerikanske mobilisering under anden verdenskrig. På grund af truslen fra nazismen og Japans angreb på Pearl Harbor lagde USA alt ind på at bekæmpe truslen og sikre fremtiden. Argumentet er således, at hvis truslen om klimaforandringerne tages seriøst, så kan man opnå rigtig meget på, også på kort tid.

Konceptet med en GND er imidlertid ikke nyt, men er dukket op i ny og næ i progressive kredse siden 2000. Tankegangen bag GND er også udbredt blandt Europas grønne partier. Det er dog første gang, at GND har fået så meget opmærksomhed og plads i den politiske debat.

Hvad er de konkrete politiske tiltag? – Det er der ingen der ved endnu
De mange ambitiøse målsætninger taget i betragtning, kunne man godt forestille sig GND som et kæmpe tårn af nærmest endeløse rapporter, investeringsplaner, politiske programmer og lovforslag. Men indtil torsdag d. 7. februar kunne planen faktisk være på to sider. I første omgang var målet at få nedsat en speciel komité i repræsentanternes hus med store beføjelser, hvis hovedopgave skulle være at udarbejde en konkret GND. Dette kom dog ikke til at ske. På trods af flere demonstrationer og sit-ins på Nancy Pelosis kontor, er der ikke udnævnt en Select Committee on a Green New Deal, som aktivisterne ønskede. En sådan komité var da også utroligt upopulær blandt de etablerede medlemmer i repræsentanternes hus. I stedet er det blevet til en Select Commitee on the Climate Crisis under ledelse af Kathy Castor fra Florida. Denne komité har meget begrænsede beføjelser, og Castor har gjort det klart, at Green New Deal indeholder nogle gode ideer, men at den vil ikke være hendes vigtigste fokusområde.

Den 7. februar kom så den ventede opfølgning og mere konkrete gennemgang af, hvad GND egentlig er. Opfølgningen kom i form af en ikke-bindende resolution, der er udformet så den kan vedtages i kongressen, såfremt den får den nødvendige opbakning. Det gør den højst sandsynligt aldrig. Det er ikke desto mindre et vigtigt skridt, at GND er gået fra at være et græsrodsprogram til at være et politisk program, der kan stemmes om. Da der er tale om en resolution, som oven i købet ikke er bindende på nogen måde, gør det dog ikke den store forskel om der stemmes om den eller ej. Resolutionen er derimod et skridt på vejen til at opbygge og formulere en reel lovpakke. Resolutionens hovedformål er således at gøre planen mere konkret og afgrænset.

Selvom der med resolutionen er kommet flere detaljer på the Green New Deal, må den dog fortsat betragtes som et politisk slogan, en luftig og temmelig udefineret plan. Resolutionen fylder ikke mere end 14 sider i punktform, så der er stadig mange spørgsmål, der skal besvares, og utroligt meget politik der skal formuleres, før GND begynder at ligne en reel lovpakke. En række progressive tænketanke og organisationer arbejder nu på højtryk for at få mere kød på planen og samtidigt styrke dens opbakning i kongressen. Indtil nu har 65 medlemmer i repræsentanternes hus og 11 senatorer underskrevet resolutionen. Der er altså lang vej igen, men det er ikke desto mindre en god start.

Drømmen om det perfekte er ofte det godes værste fjende
GND-bevægelsen har taget endnu et vigtigt skridt med udarbejdelsen af resolutionen. I modsætning til de oprindelige målsætninger om 100% vedvarende energi inden for 10 år, er målsætningen i resolutionen 100% CO2-fri energi, hvilket derfor også kan indeholde atomkraft. Samtidigt er der ændret lidt i nogle formuleringer så de fremstår mindre ultimative og mere pragmatiske, selvom målene stadig er enormt ambitiøse, hvis ikke direkte urealistiske.

De store krav og måske lidt for ambitiøse målsætninger bliver det store omdrejningspunkt i det politiske spil omkring GND. Den store udfordring for GND-bevægelsen bliver derfor at skabe bred opbakning, og for alt i verden undgå splid i egne rækker. Dette kommer til at kræve en mere pragmatisk tilgang og viljen til at gå på kompromis. Resolutionen tog nogle vigtige skridt i den rigtige retning, hvilket tegner godt for GND-bevægelsens fremtid.

GND har fået en flyvende start og har fået klimaet tilbage på demokraternes dagsordnen. Dette er vigtigt, for 2020 nærmer sig, og det er nu demokraterne skal udarbejde og samle partiet om en klimapolitisk plan. Ellers kan det meget vel ende som republikanerne, der tordnede mod ”obamacare” i årevis, men ikke havde noget alternativ, da de endelig fik magten til at ændre det. Det nye demokratiske flertal i huset kan derfor ikke hvile på laurbærrene, men skal hurtigst muligt i gang med at udarbejde konkret ny lovgivning på området.

Derudover er demokraternes valgkamp også skudt i gang, og her kan GND blive et vigtigt emne, som måske kan samle, men også risikere at splitte partiet. Det politiske spil omkring the Green New Deal kan du læse mere om i morgen her på Kongressen.com.