ObamaCare skal til sommer-eksamen

Mere end fem år efter, at ObamaCare blev vedtaget ved lov, fortsætter slagsmålet om den omstridte sundhedsreform ufortrødent. For hjørnestenen i Obamas politiske eftermæle, er fortsat en sten i mange republikaneres sko.

Seks bittesmå, sorte ord på et stykke A4-papir kan være alt, hvad der skal til for at rive Barack Obamas største indenrigspolitiske svendestykke fra hinanden. ”An Exchange established by the State” lyder ordene, der kan få den amerikanske præsidents hår til at blive betydeligt mere grå, end de allerede er i forvejen.

Ordene er en del af Obamas sundhedsreform, og de henviser til de såkaldte forsikringsbørser (”Exchanges”) i de enkelte delstater, hvor folk kan shoppe forsikringer. En del stater har selv oprettet disse børser, men i 34 delstater, hvor man ikke har været interesseret i ordningen, har den føderale regering været tvunget til at oprette en børs. Mere end otte millioner mennesker har tegnet forsikringer i disse stater, og ni ud af ti af de personer får betydelige skattefradrag, der dækker næsten tre fjerdele af udgifterne til deres forsikringspræmie.

Men det har fået nogle mennesker til at fare i flint, og sagen er nu endt i Højesteret. Klagerne i sagen, kaldet King vs. Burwell, mener, at det ifølge ovennævnte ordlyd i loven kun er forsikringer oprettet af de enkelte delstater, og ikke af den føderale regering, der kan få skattefradrag. De kræver, at ordlyden tages helt bogstaveligt ”An Exchange established by the State”, og det skal Højesteret altså tage endelig stilling til i slutningen af juni.

Den folkelige opbakning er voksende
Sygesikringsreformen Affordable Care Act, også kendt som ObamaCare, der havde til formål at sikre millioner af amerikanere en bedre sundhedsforsikring, har fra dens tilblivelse i foråret 2010 været opfattet som Obamas største politiske sejr. Men lige så mange roser, loven har fået for at reformere amerikansk socialpolitik, lige så hårdt er den blevet angrebet af modstandere, der mener, at reformen påtvinger almindelige amerikanere dyrere forsikringer. Det gælder ikke mindst de republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus, som mere end 50 gange har forsøgt at nedstemme reformen, på trods af at den er både underskrevet og implementeret.

ObamaCare splitter fortsat vandene i USA. En undersøgelse fra april fra Kaiser Health Tracking Poll, som har målt på ObamaCares popularitet siden tilblivelsen, viser, at 43 procent af amerikanerne støtter op om loven, mens 42 procent er modstandere. Værd at bemærke er det dog, at der for første gang i to og et halvt år er flere støtter end modstandere. Opfattelsen af ObamaCare er fortsat styret af partipolitisk overbevisning. Mens 70 procent af demokratiske vælgere har et positivt syn på Obamas tiltag, har tre ud af fire republikanere en negativ opfattelse af selvsamme.

En højesteretsafgørelse på vippen
Selvom republikanerne altså fortsat er utilfredse og har truet med at skyde reformen til hjørne efter 2016, hvis de får magten i Det Hvide Hus, synes ObamaCare indtil videre at være sikret politisk. Derfor har modstandere skullet gå gennem det juridiske system. Og det er altså hvad der sker i øjeblikket med King vs. Burwell-saen. Juridiske eksperter har brugt foråret på at diskutere, om det er realistisk, at Højesteret giver klagerne medhold. Et lille flertal af disse mener, at de ni dommere vil stemme til fordel for regeringen og dermed ObamaCare.

Hvis dette skal blive en realitet, kræver det formentlig, at Højesterets Chief Justice, John Roberts, støtter op om reformen, som han gjorde ved det seneste søgsmål i 2012, hvor han accepterede det såkaldte ’individuelle mandat’. Det ventes godt nok, at de fire demokratisk-udpegede dommere stemmer til fordel for ObamaCare, men til gengæld vil de fire åbent konservative dommere formentlig bakke tilsvarende op om klagerne. Og dermed bliver den republikansk-udpegede Roberts altså endnu en gang tungen på vægtskålen.

Republikanerne er i syv sind
Hvis dommerne giver anklagerne medhold i den tvetydige formulering, så bortfalder de betydelige skattefradrag for millioner af amerikanere i de 34 delstater. Dermed kan flere få svært ved at betale for forsikringerne, som samtidigt vil stige voldsomt i pris. Om det kan få politiske konsekvenser for lovsamlingen er endnu uvist. Frygten er dog, at det i sidste ende kan åbne op for muligheden for, at republikanerne forsøger at få hele loven ophævet.

En måned før, at Højesteret afsiger dom, er republikanerne splittede i spørgsmålet om, hvad de skal gøre med de mange millioner forsikrede amerikanere, som muligvis vil miste deres skattefradrag. Kongresmedlemmerne har foreslået modeller, hvor man langsomt udfaser fradragene, beholder dem i en periode, indfører andre kreditordninger eller et vouchersystem. Et mere generelt problem vil også opstå, hvis hele ObamaCares eksistens bliver truet. For i så fald er republikanerne tvunget til at svare på, hvad de vil stille op med de millioner af mennesker, som allerede er blevet dækket af reformen. Et ubehageligt spørgsmål for et parti, som står på tærsklen til en valgkamp, hvor de forsøger at tilbageerobre Det Hvide Hus.

Og den republikanske ledelse er tilsyneladende i tvivl om, hvilken vej partiet skal gå. I hvert fald har hverken flertalslederen i Senatet, Mitch McConnell, eller Speaker of the House, John Boehner, endnu ikke udtalt sig offentligt i sagen. Som lektor i Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, Niels Bjerre-Poulsen skrev i den seneste udgave af Ræson, håber de måske endda i deres stille sind, at klagerne ikke får medhold. Det kan nemlig kaste den kommende præsidentvalgkamp ud i et uforudsigeligt politisk kaos, hvor det er svært at spå, om vælgerne vil straffe partiet for endnu en gang at forhale sundhedsreformen.

Der er dog ingen tvivl om, at Obama vil holde et vågent øje med Højesterets afgørelse i slutningen af juni. Det kan nemlig få store konsekvenser for han præsidentielle eftermæle og den politiske arv, han efterlader til den 45. amerikanske præsident.