Obamacare ikke afgørende for udfaldet af midtvejsvalget

Debat og the Affordable Care Act er ikke nogen ny kombination. Siden Obama i marts 2010 underskrev loven uden en eneste republikansk stemme, har reformen været den mest kontroversielle i hans administration, og har da også haft en afgørende rolle i den eskalerende konflikt mellem demokrater og republikanere. Ved midtvejsvalget i USA om en uge, kan splittelsen mellem de to fløje om muligt blive endnu tydeligere. Spørgsmålet er om sundhedsreformen fortsat spiller en rolle, eller om amerikanerne har accepteret, at den er kommet for at blive.

Den 4. november er der midtvejsvalg i USA, og politikere fra alle afkroge af landet sætter disse dage slutspurten ind for at sikre sig stemmer til enten en plads i Senatet, Repræsentanternes hus eller måske som ny guvernør. Det gør de ved at tale om de emner, de mener kan påvirke midtvejsvalget, og som midtvejsvalget efterfølgende kan have stor indflydelse på. Et af de emner er sundhedsreformen, der blandt flere republikanere ønskes tilbageført og blandt mange demokrater ønskes videreført. Uenigheden om reformen har efterhånden stået på i en del år, og derfor kan man fristes til at tro, at de naturligvis vil fortsætte mindst lige så mange år endnu. Men det er ikke så sikkert.

Er den nu også så afgørende som vi går og tror?
En ny undersøgelse fra Kaiser Family Foundation fra 9. september i år viser, at kun 13 procent af de adspurgte ser sundhed i det hele taget, som et afgørende punkt i forhold til hvem de vil stemme ind i Kongressen, og kun 3 procent nævner specifikt the Affordable Care Act som afgørende for hvor, de sætter deres kryds. Undersøgelsen viser dog også, at den offentlige mening om the Affordable Care Act, stadig er noget mere negativ end positiv, dog er det interessant, at 63 procent faktisk ønsker, at deres repræsentant i Kongressen arbejder på at udvide loven, hvorimod kun 33 procent ønsker, at deres repræsentant arbejder hen imod en tilbageføring eller, at den bliver udskiftet med noget andet.

Men det er ikke kun undersøgelsen fra Kaiser Family Foundation, der indikerer, at the Affordable Care Act formentlig ikke kommer til at have den store indflydelse på midtvejsvalget. Flere rapporter indikerer, at Obamas sundhedsreform måske ikke kommer til at trække så mange stemmer, som i hvert fald republikanerne måske har håbet på. Det er der flere grunde til.
For det første handler midtvejsvalget mere om Obama end det gør om Obamacare: Halvdelen af alle vælgere siger, at Obamas præstation som præsident påvirker hvor de sætter deres kryds d. 4. november. Her kan han nok ikke løbe fra, at sidste års fatale lancering af sundhedsreformen, samt regeringens 16-dage lange sammenbrud vil have en eller anden affekt på, hvordan folket ser han præsidentielle evner, men det er ikke reformen som sådan der er på spil.

En anden grund til, at sundhedsreformen ikke kommer til at afgøre midtvejsvalget er den simple grund, at de største kampe om reformen allerede er blevet kæmpet. Blandt andet ved førnævnte nedlukning af regeringen sidste år, men også gennem fire opslidende år, hvor republikanerne nægtede at give op, og gang på gang forsøgte sig med både appelforslag og højesteret, i forsøget på at få tilbageført reformen. Det lykkedes som bekendt ikke.

I forlængelse heraf giver det mest mening at gå ud fra, at midtvejsvalgsvælgerne allerede har besluttet sig for, hvad de mener om reformen, de har i hvert fald haft flere år til det, og valget i næste måned rykker derfor, i sig selv, formentlig ikke så mange stemmer.
Efter flere års nærmest dødvande i Kongressen i forhold til at samarbejde, lader det også til, at vælgerne ønsker at Kongressen stopper med at mundhugges, og i stedet får gennemført nye love og reformer, fx i forhold til økonomi og jobs.

Men helt udelukkes kan den altså ikke, da the Affordable Care Act stadig er et af de emner, der polariserer the politiske miljø mellem Demokrater og republikanere. Derfor spiller reformen stadig en eller anden form for rolle i valget. Den gør den også fordi anti –affordable care act-retorikken stadig har stor værdi i det amerikanske samfund. Samtidig med dette har republikanerne de fleste steder valgt, ikke længere at føre kampagne på at få reformen tilbageført, men mere, at pointere hvordan loven skader forbrugerne, USA’s økonomi eller forårsager øget arbejdsløshed, og derved forsøger at pointere over for den almindelige amerikaner, hvor reformen gør ondt, det er formentlig en udmærket taktik.

Samtidig kan republikanerne dog ikke løbe fra den kendsgerning, at mange millioner potentielle vælgere har taget del i den nye sundhedsreform, og det er endnu en grund til, at de ikke længere kan føre valgkamp på, at reformen skal tilbageføres, for hvad har de af alternativ?

Det republikanske alternativ
Problemet er egentlig ikke, at republikanerne ikke kan komme op med et alternativ, problemet er, at de ikke kan blive enige om, hvordan alternativet skal se ud. Flere republikanere har tidligere på året fremlagt deres forslag til et alternativ til Obamas sundhedsreform, men de lader ikke til at kunne blive enige om, hvordan den skal de ud. Skal det være en omfattende lov (som er præcis en af de ting, de kritiserer Obamacare for at være), eller skal det være en serie af små lovforslag, der skal gennemføres med tiden? Skal de tage kampen op med grafer, statistikker og håbe det vinder stemmer, eller lade være at spilde tiden, hvis Obama alligevel nedlægger veto mod planen?

For at imødekomme noget af den interne frustration om et potentielt alternativ, cirkulerede de republikanske ledere af Huset for nogle måneder siden en liste med så vage overvejelser, at selv demokraterne ikke kunne andet end at ryste på hovedet. Fx lød første paragraf, at republikanerne ønskede, at alle amerikanere skulle have adgang til den bedste sundhedspleje og dækning til en pris, der var til at betale for dem og deres familie. Det er der umuligt mange, der kan være uenig i.

Men derfor syntes deres alternativ ikke helt brugbart, og det er da også efterhånden flere måneder siden, man sidst har hørt tale om noget konkret fra deres side. Måske fordi det simpelthen ikke findes.

Hvis republikanerne ønsker at tilbageføre the Affordable Care Act, er der ingen tvivl om, at de skal have fundet et ensrettet og fornuftigt alternativ. Hvis de gør det, er der måske en minimal chance for, at det kan vinde indpas. Dog skal man ikke underkende hvilke fatale konsekvenser en tilbagerulning kan få for de amerikanere, der det seneste år har fået en sundhedsforsikring. Det i kombination med, at Obama faktisk kan trække veto-kortet, gør at det virker noget nær utopisk, at republikanerne nogensinde skulle kunne komme igennem med deres brændende ønske om, at gøre en ende på Obamacare. For man skal heller ikke glemme, at tiden lige nu arbejder for reformen, og i den tid, der går før USA skal have ny præsident, som måske bliver en republikaner, der indædt ønsker at afskaffe reformen, ja der når endnu flere amerikanere at blive en del af sundhedsreformen, og formentlig også at blive meget glade for den.

Allerede d. 15. november i år åbner tilmeldingerne til sundhedsreformen endnu en gang, og lad os se om ikke amerikanerne fortsat vil tage den nye lov til sig.

Men der hvor reformen måske stadig kan spille ind i forhold til vælgerne, er i forhold til kompleksiteten i reformen, der for rigtig mange amerikanere gør det umuligt at overskue alle lovens forgreninger. Det er på nuværende tidspunkt stadig ikke helt klart, hvordan reformen vil influere landets økonomi de næste år, mest fordi der er så mange detaljer omkring reformen der stadig er under forandring. Det efterlader vælgere mere pessimistiske end optimistiske.

Det seneste år har den procentvise fordeling for og imod reformen været ret stabil. Der er stadig flere der er imod reformen (51%), end der er tilhængere (43%), og republikanerne synes at være mere forenede i deres modstand til loven (88%), end demokraterne er i deres støtte til den (74%). Det kunne være et ildevarslende tegn for sundhedsreformen en uge før midtvejsvalget, men selvom reformen uden tvivl i sig selv har været medvirkende til at skabe det politiske landskab som det er nu op til midtvejsvalget, så fylder den ikke længere helt så meget i den nationale bevidsthed. Det er nok en blanding af, at mange amerikanere allerede har forholdt sig til, hvorvidt de er for eller imod, samtidig med, at de værste kampe om reformen synes at være overstået.

Uanset hvad amerikanerne tænker, og uanset hvor meget republikanerne mener, reformen skal tilbagerulles, så kan man ikke se bort fra, hvilken virkning the Affordable Care Act har på vælgerne, der om syv dage går til midtvejsvalg. Når alt kommer til alt, så er det den største reform af det amerikanske sundhedssystem, siden 1960erne, da præsident Johnson underskrev Medicare og Medicaid, og det siger ikke så lidt. Så hvor republikanerne kæmper for at lade midtvejsvalget have en indvirkning på reformen, så er der ikke meget der tyder på, at det rent faktisk vil lykkes for dem.