Obamacare – ‘A Big Fucking Deal’

Trods startvanskeligheder, er sundhedsreformen, eller Obamacare, som den også kaldes, en af Barack Obamas største sejre som præsident. Og vil med sikkerhed komme til at præge hans eftermæle. Men om det bliver positivt eller negativt, vil de kommende år vise.

“I dag, efter at have forsøgt i næsten et århundrede; i dag, efter at have debatteret i over et år; i dag, efter, at alle stemmerne er blevet talt op, bliver sundhedsreformen til lov i USA”.
Sådan adresserede Barack Obama det amerikanske folk d. 23. Marts 2010, da han underskrev the Patient Protection and Affordable Care Act. Et tiltag, der uden sammenligning er den største indenrigspolitiske lov i USA siden borgerrettighedslovene i 1960’erne.

Inden han gik på talerstolen var han blevet præsenteret af sin vicepræsident, Joe Biden. Biden trykkede hans hånd og omfavnede ham, mens han på direkte TV til hele verden komplimenterede sin præsidents nye lov med ordene: “This is a big fucking deal” – og hvis man har bare et lille kendskab til USA, ved man, at the Patient Protection and Affordable Care Act fra et historisk, politisk og samfundsmæssigt perspektiv, da også uden tvivl er en big fucking deal.

Loven blev resultatet af Barack Obamas største indenrigspolitiske valgløfte i 2008. Han ville ændre sundhedssystemet i USA, og give alle amerikanere universel sygesikring. Det skulle blive en udfordrende og hård kamp, der skulle vise sig at møde modstand fra andre sider end blot Republikanernes. Men det lykkedes for Barack Obama at gøre, hvad ingen – fra Truman over Ted Kennedy til Clinton-parret – havde gjort før ham. Og derfor var Bidens ikoniske citat måske ikke blot klassisk Biden retorik, men også meget præcist.
Som præsidentkandidat opridsede Barack Obama for første gang sit forslag om en sundhedsreform, i Iowa i maj 2007, cirka halvandet år før valgdagen.

Han lovede, at alle amerikanere skulle få en sundhedsforsikring, der var til at betale, og at forsikringsselskaber ikke længere skulle have lov til at diskriminere forsikringstagere og annullere forsikringer. Med udgangspunkt i Demokraternes historiske støtte til universel sygesikring, helt tilbage fra Harry Truman i 1940’erne, konkluderede Obama i talen, at “tiden er inde til universel sundhed i Amerika”.

Obamas valgkamp fik to vitale fokusområder – økonomi og sundhedsreform. Det var de to altoverskyggende punkter, der skulle tages fat i, såfremt det lykkedes at besejre John McCain. Det gjorde det som bekendt, og af samme grund lå der et kæmpe forventningspres fra befolkningen om, at den yderst populære nyvalgte præsident ville være i stand til at indfri det løfte, som så mange andre præsidenter havde givet – nemlig løftet om universel sygesikring.
Det var imidlertid ikke nogen helt simpel opgave, der ventede præsident Obama, da han tiltrådte sit præsidentembede d. 20. Januar 2009.

For Obama skulle tage et opgør med det eksisterende sundhedssystem, der i mange amerikaneres øjne, var ganske mangelfuldt. Næsten 50 millioner amerikanere var uden sygesikring, da Obama tiltrådte som præsident. Dette skyldtes bl.a. de eksisterende forsikringsselskabers diskriminerende adfærd. Denne gik ud over primært kvinder og syge mennesker, der enten oplevede forhøjede præmier eller begrænset mulighed for at få forsikring. Ligeledes gjaldt også de mere grelle tilfælde, hvor uheldige samfundsborgere ramt af sygdom fik annulleret deres forsikringspolicer, uden at kunne gøre til eller fra.

Læs hele kapitlet om Obamacare i antologien ‘Fem År Med Obama – Forandring Vi Kunne Tro På?’, der udkommer på Forlaget Rosenkilde Og Bahnhof mandag den 20. januar 2014.