Obama skal op i gear i 2014

Et meget lidt succesfuldt 2013 går på hæld for præsident Obama. Det har været et år, hvor den ene møgsag har afløst den anden, og i det hele taget et år, Obama næppe vil tænke tilbage på med glæde. Det nye år bliver næppe heller nogen dans på roser for præsidenten, da midtvejsvalget vil besværliggøre mange ting politisk

Lad os starte med at slå en ting fast fra starten: 2013 har ikke været noget godt år for præsident Obama. Tværtimod har været et af de værste i hans snart fem år ved magten. Hvis ikke det allerværste. Meget få ting er gået præsidentens vej i året der er gået, og det kan ses på amerikanernes opbakning til deres leder i målingerne.
Det begyndte ellers godt for Barack Obama, der med et frisk mandat i ryggen, indledte året med at blive taget i ed som præsident for Amerikas forenede stater i yderligere fire år. Men dårligt havde hornorkestret spillet færdigt, før den ene møgsag efter den anden kom væltende.

Som følge af tragedien i Newtown kort før jul 2012, havde præsident Obama og vicepræsident Biden kastede deres politiske kapital ind i arbejdet for at få strammet våbenlovgivningen. Og meget tydede da også på, at de forfærdelige hændelser i Newtown havde ændret befolkningens holdning i en sådan grad, at lovændringerne ville blive til noget. Blandt andet støttede et klart flertal, at der blev indført et grundigere baggrundscheck af folk, før de fik lov til at købe våben. Det var ikke helt ufarlig politisk grund, Obama og Biden i fællesskab betrådte. Især ikke set i det lys, at våbenlobbyen er blandt de mest magtfulde i USA og spiller en kolossal rolle. Men Obama og Biden gik all-in på at få ændret loven, men tabte. Lovgivningen faldt allerede på gulvet ved afstemningen i Senatet, hvor Demokraterne ellers har flertallet. Et nederlag, der gjorde ondt på præsidenten.

Snowden og Putin
Obama skulle dog ikke få ret lang tid at sunde sig i, før endnu et problem af de helt store viste sig. Den 5. juni lærte hele verden, inklusiv den amerikanske præsident, nemlig en ung it-nørd ved navn Edward Snowden at kende. Siddende på en hemmelig adresse i Hong Kong, startede han en række omfattende lækager omkring amerikansk overvågning, hvilket gav anledning til store problemer både indenrigs- og udenrigspolitisk for Obama. Snowden satte kursen videre med Rusland, hvor han, efter et længere ophold i Moskvas lufthavn, til slut fik politisk asyl af den russiske præsident, Vladimir Putin. På trods af, at Obama og USA havde bedt om at få ham udleveret.

I det hele taget var det russiske statsoverhoved med til at gøre livet mere end almindelig surt for Obama i 2013. Konflikten i Syrien eskalerede hen over sommeren. Assad nød Putins støtte, og så længe den syriske leder ikke brugte kemiske våben, ja, så ville USA som udgangspunkt skride til handling. Den røde linje gik ved brugen af kemiske våben, havde Obama fastslået i en tale tidligere. Derfor var der også ganske mange der forventede, at Obama ville indlede en række bombeangreb mod udvalgte mål i Syrien, da det i slutningen af sommeren kom frem, at Assad rent faktisk havde brugt kemiske våben. Men det skete ikke. Hvilket blandt andet skyldtes Vladimir Putin. Efter et på alle måder uskønt forløb, endte USA og Rusland med en form for kompromis omkring Syrien, som blandt andet omfattede at Assad skulle indstille brugen af kemiske våben og at dem han havde, skulle destrueres. Og så var den sag lukket, hvilket på ingen måde kunne siges at være en sejr for Obama. Men tværtimod en stor en af slagsen for Putin.
Faktisk så stor, at det anerkendte magasin Forbes, kårede Putin til verdens mest magtfulde liste på deres årlige opgørelse, mens Obama måtte en tur ned på andenpladsen.

Healthcare-bøvl
Det var dog ikke kun Forbes magtliste, der gav anledning til dybe panderynker hos Obama i løbet af efteråret. I oktober nåede det dysfunktionelle, tangerende til direkte destruktive, forhold mellem Demokraterne og Republikanerne på Capitol Hill et foreløbigt lavpunkt. De stridende parter kunne ikke blive enige om rammerne for et nyt statsbudget, og så gik store dele af det offentlige USA ellers i betalingsstandsning i godt to uger. Kønt var det på ingen måde, og selv om befolkningen primært placerede aben for denne misere hos kongresmedlemmerne, ja, så føjede det endnu et kapitel til fortællingen om et 2013, der så langt fra kørte, som Obama kunne ønske det.
Derfor er der næppe noget at sige til, hvis præsidenten havde håbet på, at sundhedsreformen kunne give lidt vind i sejlene. Healthcare.gov åbnede formelt for tilmeldinger i oktober, men fungerede af ubegribelige grunde ikke optimalt, til folks store frustration. Først i begyndelsen af december måned fungerede siden nogenlunde uden problemer.

Op i gear i 2014
Som ovenstående sager viser, så er det altså ikke uden grund, at præsident Obama hurtigst muligt skal få lagt 2013 bag sig og komme tilbage i et højere gear. Det har været et år, der har slidt på hans troværdighed og hans popularitet, hvilket han er nødt til at få rettet op på ganske hurtigt, hvis ikke 2014 skal blive endnu et dårligt år.
Det bliver imidlertid ikke nogen helt let opgave at gøre dette. Ganske vist kunne noget tyde på, at befolkningens tillid til ham langsomt er ved a vende tilbage i takt med at healthcare.gov er begyndt at virke, og der bliver skabt arbejdspladser. Men det ændrer stadig ikke på, at Obama skal op i højere gear i 2014 end det, han har kørt 2013 i. Ikke mindst fordi 2014 kommer til at være præget af midtvejsvalget, hvilket vil besværliggøre mange ting rent politisk. Derfor er der rigtig mange gode grunde til, at Obama bruger sin juleferie på Hawaii på at samle alle de kræfter, han overhovedet kan. 2014 bliver et udfordrende et af slagsen.