Obama presset til aktiv klimapolitik

Præsident Obama bliver nødt til at lancere en offensiv klimapolitik de kommende fire år – ellers vil han først og fremmest blive husket som manden, der ikke gjorde noget ved klimaforandringerne frem for at blive husket for den prestigefyldte sundhedsreform Obamacare

Af Anders Agner Pedersen og Jens Aagaard

Klimaforandringerne er over os, og for mange amerikanere var orkanen Sandys hærgen en øjeåbner af de store. Biler flød rundt på Manhattan, mange blev dræbt, tusinder er hjemløse, og der er sket ødelæggelser for milliarder af dollars. På den baggrund har Sandy givet ny vind i sejlene til de mange klimabekymrede amerikanere, der stort set har råbt for døve øren i Obamas første fire år i det Hvide Hus. Obama har haft sine prioriteringer helt andre steder – først og fremmest på sundhedsreformen og økonomien, og det har ikke levnet plads til nogen nævneværdige klimapolitiske tiltag. Men nu har Obama fået sat klimastolen for døren, fortæller David Miller, formand for Democrats Abroad:
”I USA er det normalt en tabersag at føre valgkamp på klimaet, men med billederne fra New York, der mest lignede noget fra en katastrofefilm, så er der nu skabt en større bevidsthed hos mange helt almindelige amerikanere om, at det er nødvendigt at gøre noget ved klimaforandringerne.”

Skal tænke på eftermælet
Obama høstede mange point på sin personlige indsats og håndtering af problemerne i kølvandet på Sandy. Samtidig har et af hans store slagnumre i valgkampen været mantraet om, at han bekymrer sig om hver enkelt amerikaner. Igen og igen gjorde han klart under valgkampen, at han ville arbejde for lige netop ’dig’ og ’dig’, og det er der formentlig mange amerikanere, der vil holde ham op på. Især de amerikanere, der mistede alt til Sandy, eller de bønder i Texas, der lider under lange perioder med tørke, påpeger David Miller:
”Han har vist, at han bekymrer sig om mennesker. Og man kan mærke, at han mener det. Det var jo en af de store og afgørende forskelle på ham og Romney. Nu skal han ikke længere tænke på et kommende valg. Nu skal han tænke på sit eftermæle, og hvis han virkelig mener, at han bekymrer sig om den enkelte, så kan han ikke lade vores børn og børnebørn i stikken. For det er dem, der for alvor kommer til at mærke konsekvenserne af klimaforandringerne.”

Delstater viser vejen
Thomas Færgeman, direktør i den danske klimatænketank, Concito, mener lige som David Miller, at det er nu Obama for alvor skal træde ind på den store klimapolitiske scene og tage styringen. Det bliver han simpelthen nødt til, fordi klimaforandringerne på længere sigt kan forrykke de geopolitiske balancer og gøre det sværere for USA at opretholde kontrollen:
”Han nævnte klimaet i sin takketale på valgnatten, og både erhvervslivet og landbruget ved godt, at der noget på vej,” siger Thomas Færgeman, som dog understreger, at den låste situation i Kongressen, hvor der fortsat er flertal til republikanerne i Repræsentanternes Hus, forhindrer de store reformer på kort sigt fra Obama.

”Til gengæld sker der meget på delstatsniveau. For eksempel er der i Californien i næste uge de første auktioneringer af CO2 kvoter, som vil omfatte 85 procent af alle CO2 udledninger. Det vil sige, at olieselskaber skal købe CO2 kvoter svarende til den mængde brændsel, de sælger,” forklarer Thomas Færgeman, og tilføjer:
”Samtidig har Højesteret afgjort, at miljøministeriet og miljøstyrelsen har hjemmel til at regulere udledninger af CO2.”

David Miller fra Democrats Abroad er enig i, at det aktuelle styrkeforhold til fordel for republikanerne i Repræsentanternes Hus kan spænde ben for klare og offensive klimaudspil fra Obama. Men omvendt mener han også, at klimaforkæmperne sidder med gode kort på hånden, fordi medlemmerne af Repræsentanternes Hus er på valg allerede igen om to år, og det giver en klar mulighed for at presse dem på klimapolitikken, mener han:
”Med Sandy så Obama med egne øjne, hvordan klimaforandringerne påvirker mennesker. Nu har han fået fire år til virkelig at gøre en forskel,” siger David Miller.