Obama på besøg i dragens hule

Om løver, drager og ørne: Præsident Obamas besøg i Tanzania i sommer var ved første øjekast blot endnu en diplomatisk mission fyldt med løfter om investeringer og øget bistandshjælp – men kigger man dybere, vil man forstå, at meningen med hans besøg først og fremmest var at sikre, at USA ikke taber endnu mere terræn til Kina, der for længst har øjnet potentialet i et land som Tanzania.

I begyndelsen af juli besøgte Barack Obama Tanzania som led i en større Afrika-rundrejse, der også bragte ham til Senegal og Sydafrika. Med sig til Afrika havde han et løfte om investeringer for 7 milliarder dollars til et nyt, stort energiprojekt kaldet ”Power Africa”, der alene i Tanzania skal strøm til 20 millioner familier, der pt. ikke er koblet til elnettet. General Electrics og andre store amerikanske energiselskaber er allerede i gang med at opføre store elværker i det østafrikanske land, så Obamas energifremstød skal også ses som en støtte til de amerikanske energiselskaber, der er begyndt at investere massivt i et land som Tanzania.

Dragen og ørnen i kamp om løvens gunst
Men først og fremmest må Obamas besøg i Tanzania ses som et svar på, at Kinas nye præsident, Xi Jinping, ligeledes besøgte landet tilbage i marts – blot ti dage efter sin indtrædelse som præsident. Xi Jinping underskrev handelsaftaler med Tanzania for intet mindre end 12 milliarder dollars, og i forvejen var kineserne massivt til stede i landet. Der er således cirka 8.000 kinesisk ejede forretninger, fabrikker, byggeprojekter osv. i Tanzania. Kina har finansieret en over 500km lang gasledning, der skal transportere nyligt fundne gasreserver ud til det Indiske Ocean, hvor kineserne i øvrigt skal til at opføre en ny kæmpehavn, der kan håndtere 20 millioner container pr. år – mere end 20 gange så meget som havnen i Dar es Salaam (landets nuværende største havn) kan klare nu. Derudover har kineserne opført et nyt, ultramoderne stadion i Dar es Salaam, ligesom de har finansieret utallige infrastrukturprojekter på tværs af det store land. Og hvor USA’s handel med Tanzania sidste år udgjorde beskedne 360 millioner dollars, handlede Kina og Tanzania for mere end 3,5 milliard. Kina er så massivt til stede i Tanzania, at det ikke ville være forkert at sige, at Obama, ved at besøge Tanzania, trådte direkte ind i
dragens hule.

Obama har fået øjnene op for, at USA må se at komme op i omdrejninger, når det gælder Afrika, og ikke mindst et land som Tanzania. Ellers løber Kina med alle de lukrative aftaler, og Tanzania vedbliver at være Dragens hule, mens den amerikanske ørn kun kan se misundelig til på behørig afstand. For Tanzania er uhyre interessant, ikke mindst set med investeringsbrillerne, ja, man fristes til at sige, at den tanzaniske løve brøler højlydt i disse år – så højlydt at selv ikke USA kan sidde det overhørigt nu, hvor kineserne for længst har reageret på brølene fra savannen.

Kæmpe potentiale – også for amerikanerne
For nu at forlade de abstrakte dyre-metaforer: Det, Kina og nu også USA har fået øjnene op for, er, at der i Tanzania er et enormt potentiale i disse år. Tanzania er blandt de ti hurtigst voksende økonomier i verden – ganske vist fra et lavt udgangspunkt, og en tredjedel af befolkningen lever stadig under fattigdomsgrænsen. Men middelklassen er hastigt på vej frem; folk efterspørger i stigende grad vestlige produkter (og kinesiske for den sags skyld); og samtidig er der er kæmpe behov for investeringer i infrastruktur, energi, osv. Og det er altså det, som kineserne for længst har opdaget og allerede udnytter – og som USA med Obamas besøg nu også omsider er begyndt at reagere på.

Uden at kritisere kineserne direkte sagde Obama under sit besøg, at USA kunne tilbyde tanzanierne er mere ligeværdigt partnerskab (læs: mere ligeværdigt end det, kineserne tilbyder dem, der ofte kritiseres for kun at tage ressourcer ud af kontinentet uden at bidrage), og at han ønskede, at de afrikanske lande vil vokse sig til store forbrugerøkonomier, der efterspørger ”iPods, airplanes; all kinds of good stuff”, som han sagde under sit besøg. Og dét er humlen ved det hele og hovedårsagen til, at Obama er begyndt at prioritere Afrika: Der er et stort potentiale for amerikanske virksomheder og investeringer i et land som Tanzania. Og vigtigere: Det er nu, amerikanerne skal rykke, hvis de vil have fodfæste i det fremgangsrige Afrika; særligt hvis ikke kineserne skal løbe med the lion’s share, for nu at bruge et passende engelsk udtryk fra dyrenes verden.

Løven brøler højt; dragen er for længst flyttet ind; nu ser det ud til, at ørnen også har lettet vingerne og sat kursen mod Tanzania.