Obama har tabt stormagtskapløbet i Afrika

Selv om amerikanerne i de seneste par år har øget deres afrikanske fokus, så sker det cirka ti år for sent. Kineserne har er langt foran USA i det stormagtskapløb, der i øjeblikket udspiller sig på det afrikanske kontinent. Og det bliver mere end vanskeligt for Obama at lukke hullet

I Afrika ser man – måske tydeligere end alle andre steder – at amerikanernes globale indflydelse er dalende, mens at BRIKS-landene, med Kina i spidsen, stormer frem. For få uger siden havde jeg en mellemlanding i Johannesburg på vej til Lesotho. Allerede her, i Afrikas største lufthavn, ser man det: Kina er massivt til stede på det afrikanske kontinent. Direkte fly til Beijing, Shanghai, Hong Kong og Guangzhou; masser af kinesere i afgangshallen. Og da jeg satte mig ind i det lille Embraer-fly, der skulle fragte mig det sidste stykke frem til Maseru, hovedstaden i Lesotho, kunne jeg med selvsyn konstatere, at 12 ud af de 36 passager i flyet var kinesere. Min sidemand, en ung kinesisk kvinde, sad og læste i, hvad der lignede en kinesisk introduktion til dette mærkelige, lille sydafrikanske land. Da vi efter 50 minutters flyvning landede i den diminutive lufthavn i Maseru, stod der to velklædte herrer, kinesisk udseende, klar til at modtage et par kinesiske forretningsmænd, som havde siddet længere fremme i flyet. De to forretningsmænd var blot to ud af tusinder kinesere, der årligt ankommer i afrikanske lufthavne, parate til at gøre forretning på dette fremadstormende kontinent.

Amerikanerne? Jo, de er skam også til stede. Folk drikker også Coca Cola her. Men ofte vil det være en kineser, der langer colaen over disken, når man køber den. Kineserne har nemlig heller ikke været sene til at indse, at der på tværs af det afrikanske kontinent er opstået nye, store middelklasser, som efterspørger diverse forbrugsgoder. Her i Lesotho – f.eks. – vil man typisk møde en kineser, når man går ind i en tilfældig butik i en tilfældig landsby for at købe en cola. Og butikken vil – naturligvis – også sælge et flot udvalg af kinesiske kopiprodukter, soja sovs og paraplyer lavet i Shenzhen.

Sådan er det i Afrika i dag. Kineserne bygger, investerer, sælger og er i det hele taget bare massivt til stede over alt i Afrika syd for Sahara. Det har USA og Barack Obama naturligvis opdaget for længst. Og selvom amerikanerne da også har skruet op for deres engagement på det afrikanske kontinent under Obama, så synes den overvejende holdning fra amerikansk side til Afrika blot at være et lille træk på skuldrene, mens at man stilsigende ser til, at Kina, Indien og Brasilien investerer mere og mere og opbygger tættere og tættere diplomatiske bånd med de afrikanske lande. Afrika er simpelthen ikke særligt højt på dagsordenen i USA.

Forventningerne var ellers enorme til Obama i Afrika, da han blev indsat som præsident for fem år siden. USA havde jo fået en sort præsident! Tilmed en sort præsident med tætte familiære bånd til Afrika. Ja, synet på Obama blandt mange afrikanere – ikke mindst i Kenya, hvorfra hans far stammede – var nærmest det, at USA nu havde fået en afrikansk præsident. Det var noget, man var stolte over i Afrika. “Obamanien” rasede: Forældre kaldte deres nyfødte sønner for Barack; en tyggegummiproducent havde stor succes med at sælge jordbærsmagende Obama-tyggegummi; og den nye præsidents navn og ansigt sås overalt i gadebilledet, særligt i et land som Kenya, hvor daværende præsident Kibaki tilmed indførte en national helligdag til ære for USA’s nye, afrikanske præsident.

Læs hele kapitlet om Obama og Afrika i antologien ‘Fem År Med Obama – Forandring Vi Kunne Tro På?’, der udkommer på Forlaget Rosenkilde Og Bahnhof mandag den 20. januar 2014.