Obama har høstet frugterne af demografiudviklingen

Den amerikanske demografi ændrer sig mærkbart i disse år. Især antallet af latinoer er stigende, hvilket er en klar fordel for Demokraterne. Omvendt presser det Republikanerne ganske gevaldigt.

USA står i de kommende årtier over for store demografiske forandringer, som vil sætte sit præg på den måde, landet vil blive ledet på. De etniske minoriteter vil stige kraftigt og for eksempel vil andelen af latinoer eksplodere og vil i 2050 udgøre 25 procent af befolkningen mod 15-16 procent i dag.

Obama har formået at udvikle sin politik parallelt med den demografiske udvikling. I valgkampen 2007-2008 var en immigrationsreform på baggrund af den demografiske udvikling et soleklart valgløfte. Og nu er præsidenten muligvis ved at være i mål med sit løfte. For få måneder siden vedtog Senatet den største reformaftale af det amerikanske immigrationssystem siden midten af 80’erne. 14 republikanere valgte at tilslutte sig Demokraterne i Senatet, hvor efter lovforslaget blev vedtaget med stemmerne 68-32. En overraskende solid sejr til Obama set i lyset hvor dysfunktionelt og ukonstruktivt den lovgivende forsamling ellers har opført sig de seneste år. Nu skal lovforslaget så behandles i Repræsentanternes Hus, som modsat Senatet har strittet voldsomt imod reformen i sin nuværende form.

Senatets forslag til en gennemgribende reform betyder blandt andet, at personer der har boet illegalt i USA fra før 2012 kan få en midlertidig opholdstilladelse, efter de har betalt eventuelle bøder, skatter og afgifter for det illegale ophold, samt har bestået et baggrundstjek. Efter ti år kan de søge om permanent opholdstilladelse og vejen til amerikansk statsborgerskab vil i alt strække sig over 13 år. Samtidig har loven fastlagt et vist lønniveau for de ufaglærte gæstearbejdere, der opholder sig fuldt lovligt i USA, så de ikke kan udkonkurrere amerikanere på lønnen. Samtidig indeholder lovforslaget en mulighed for, at det skal være lettere for virksomheder at skaffe visa til højtuddannede immigranter. Til gengæld for dette har republikanerne fået med, at der skal indføres en skrappere grænsekontrol. Det betyder helt konkret, at der opstilles et 1200 kilometer langt hegn ved grænsen til Mexico, at der kommer mere elektronisk overvågning og at antallet af grænsevagter bliver fordoblet fra 20.000 til 40.000.

Immigrationsreformen vil lukke 10-11 millioner nye vælgere ind i folden. Det er vælgere, der hovedsageligt vil stemme Demokratisk. Republikanerne får omkring fem procent af de sorte stemmer. Partiets store frygt er selvfølgelig, at det samme mønster vil gentage sig, når det gælder latinoerne og de asiatisk amerikanske stemmer. Og noget tyder på, at bekymringen er reel. For selv om store dele af disse vælgergrupper, der satte kryds ved Obama i 2008, er blevet skuffede, så valgte et stort antal alligevel at stemme på Obama igen i 2012. Ved begge valg fik Obama 7 ud af 10 latino stemmer. Mitt Romney fik resten samt 60 procent af de ’hvide stemmer’. Med de tal havde han uden problemer vundet valget for 20-25 år siden. Og det er netop med til at udstille det republikanske problem – og dilemma.

Læs hele Jens Aagaards kapitel om demografiudviklingen i antologien ‘Fem År Med Obama – Forandring Vi Kunne Tro På?’ der netop er udkommet på Forlaget Rosenkilde & Bahnhof.