Amerikanerne undgik den økonomiske afgrund blandt andet i kraft af store besparelser på militæret. A-våbnene går dog fri, og det er de yderst tilfredse med i Moskva. Så behøver russerne nemlig heller ikke skære ned på deres sprænghoveder
Amerikanerne undgik i sidste øjeblik den økonomiske afgrund – blandt andet i kraft af enighed om omfattende nedskæringer i militæret. Disse besparelser kommer dog ikke til at berøre de amerikanske atomvåben. De burde ellers være en oplagt luns for sparekniven at skære bort. Dels koster det de amerikanske skatteydere store milliardbeløb at vedligeholde de anslåede 8.500 atomare sprænghoveder, som USA er i besiddelse af, og dels så lancerede Obama i 2009 sin vision for en verden uden atomvåben: ’Som den eneste atommagt, der har brugt et kernevåben, påhviler der os et moralsk ansvar’, sagde Obama i en tale i Prag i foråret 2009.
Den amerikanske modvilje mod i praksis at skære effektivt ned på sit lager af atomvåben bliver positivt modtaget i Rusland, som anslået ligger inde med cirka 11.000 atomsprænghoveder – først på en tredjeplads kommer Frankrig med 300 atomsprænghoveder. Russerne hægter nemlig fortsat sin selvforståelse som stormagt op på sit arsenal af atomvåben, og når amerikanerne ikke rører ved sin beholdning, så behøver russerne heller ikke, er argumentet. Dermed fortsætter START aftalen mellem de to lande uanfægtet. Den har i praksis ikke den store betydning – tværtimod poster begge lande mange penge i atomindustrien.
Større våben er bedre våben
”Russerne forhandler med amerikanerne om at få nedbragt antallet af sprænghoveder, for det er meget dyrt. Men grundlæggende vil russerne bevare deres atomvåben,” siger Flemming Splidsboel-Hansen, forskningskoordinator og Ruslands ekspert ved Forsvarsakademiet.
”Russerne har en atom fetisch: Jo større des bedre. Det er et levn fra sovjet tiden. Min opfattelse er, at Obamas vision er en utopi. Våbnene er her, og russerne vil ikke af med dem,” fortsætter han.
Det synspunkt bliver bakket op af Karsten Jakob Møller, seniorforsker og Ruslands ekspert ved DIIS.
”Russerne er ikke interesserede i en atom våben fri verden. Rusland bygger deres stormagtsdrømme på A-våben, men de skal selvfølgelig sige – lige som Obama – at de stræber mod en afskaffelse,” siger Karsten Jakob Møller, som dog understreger, at der er en klar enighed mellem de to lande om at undgå en spredning af A-våben.
Ud over Rusland og USA, så har også Frankrig, Storbritannien, Kina, Israel, Indien og Pakistan atomvåben. Til gengæld ved ingen med sikkerhed, hvad der foregår i Iran og Nordkorea.
Levn fra den kolde krig
Karsten Jakob Møller siger videre, at russerne sværger til den såkaldte MAD-doktrin (Mutual Assurede Destruction) som et middel til at opretholde et stabilt og fornuftigt forhold mellem atommagterne. Doktrinen er et levn fra den kolde krig og går i al sin enkelhed ud på, at et land vil afholde sig fra at bruge atomvåben mod et andet land, fordi det vil betyde destruktion af både det angribende og forsvarende land. Russerne holder så hårdnakkede på MAD-doktrinen at de også er imod et fælles missilskjold, fordi de mener, at det kan underminere doktrinen.
”De strategiske aomvåben er utroligt vigtige for dem i det billede, de gerne vil tegne af sig selv,” pointerer Karsten Jakob Møller.
You must be logged in to post a comment Login