Obama formøblede historisk momentum

Fem år er gået siden Obamas historiske valgsejr i 2008. Den gang var euforien kolossal og forventningerne ligeså. I dag er virkeligheden en anden, og stadig flere amerikanere er skuffede over Obama. Æslet og Elefanten diskuterer, om Obama kunne andet end at skuffe og hvor stor en del af ansvaret, der er hans eget

Han blev båret ind på skjolde, da han i sin tid afløste George W. Bush som præsident. Både Amerika og resten af verden havde fået troen på en bedre og fredeligere verden. Amerika ville blive forandret til det bedre. Takket være en mand – Barack Obama.
Sjældent har der været større forventninger til en præsident, end der var til nummer 44 og i rækken. Han kunne både rette op på den amerikanske økonomi, få de ledige i arbejde, løse klimaproblemerne, afslutte krigene i Mellemøsten og sørge for at USA omsider fik en sundhedsreform. Et forventningspres, man måske burde have forudset, ville være umuligt at leve op til. Selv for Obama. Og sådan er det da heller ikke gået. Langt fra endda.
Men spørgsmålet er, hvor meget af ansvaret, der er Obamas og hvor meget af det der skyldes andre faktorer? I denne måneds udgave af ’Æslet & Elefanten’ diskuterer Casper Strunge og David S. Miller, om den stadig stigende skuffelse over Obama er berettiget eller ej.

Casper: Umiddelbart er Obama ikke nogen succes, set med republikanske øjne og jeg tror faktisk ikke Demokraterne synes det heller. Det kan man jo måle i forhold til, hvad han har opnået og især hvad han ikke har opnået. Og havde Republikanerne været et samlet, stærkt parti, så kunne de jo have brugt det til en hel masse. Han har fejlet på økonomien og ledigheden. Så er der enkeltsager som Guantanamo og så videre. Men ser man nøgternt på den økonomiske udvikling siden han kom til, så synes jeg ikke han har evnet at få USA ud af krisen hurtigt nok. Derfor er krisen blevet både dyb og selvforstærkende. Reagan formåede jo at gøre det tilbage i 1981, men der har Obama været historisk dårlig. Det er rigtigt, at han skulle rette op på meget efter Bush, men jeg synes stadig ikke, at Obama har formået at skabe det momentum der skal til for at USA kommer ud af krisen.

David: Vi er nødt til at se Obama i den rette kontekst. Det her er den største krise siden 1930’erne. Der tog det altså Roosevelt omkring syv år før USA’s økonomi kom i gang, og det hang primært sammen med at der var krig i Europa. En krig, USA så gik ind i efter angrebet på Pearl Harbor i december 1941. Obama skal samtidig kæmpe mod Repræsentanternes Hus, som ikke en eneste gang har stemt for en jobskabelsespakke. De har stemt imod sundhedsreformen et hav af gange. Så han har meget dårlige vilkår. Han blev valgt efter otte mørke år med George W. Bush, hvor økonomien faldt sammen, USA var i krig og det hele gik elendigt. Man kan så diskutere om Obama havde den nødvendige erfaring inden han blev præsident. En mand som Johnson havde jo stor erfaring fra Senatet før han blev præsident. Så han vidste, hvordan han skulle navigere i forhold til den lovgivende forsamling. Den erfaring har Obama ikke. Han har heller ikke det samme netværk. Det store spørgsmål lige nu er, hvad der kommer til at ske ved midtvejsvalget i 2014.

Casper: Han lider lidt under at være produkt af en tid. Hans profil ramte perfekt i den tid han blev valgt. Og alle var vilde med ham. Derfor blev forventningerne enormt store. Og derfor står man bagefter med en lidt hul fornemmelse af, at han ikke evner at praktisere håndværket. Det hænger dels sammen med situationen i Kongressen, men i lige så høj grad, at der ikke er sammenhæng mellem hans store visioner og hans reelle politik. Det evnede Roosevelt jo eksempelvis. Nøjagtig som Chris Christie har vist det. Det har jeg ikke set Obama gøre. Han virker arrogant, og det bliver han straffet for. Han ligger lidt under for sin egen stil. Og det lider han meget under.

David: Jeg er sikker på, at hvis det havde været Hillary Clinton, havde du oplevet lige så meget vrede, som der er mod Obama lige nu. Men vi skal altså huske, at vi aldrig tidligere har set en situation, hvor der slet ikke er nogen forhandling mellem partierne. Det hele er dysfunktionelt. I de første to år, hvor Demokraterne havde flertal i begge kamre, fik man blandt andet sundhedsreformen igennem. Han overlod det meget til sine partifæller i Kongressen, hvilket man kan diskutere om var klogt. Han burde nok have været mere inde i processen.

Casper: Det siger folk tæt på ham jo også, altså at det tog ham meget lang tid at få skabt en rutine. Han overtog ikke de tidligere præsidenters rutiner i forhold til en hverdag, og det har taget ham meget lang tid at skabe nye rutiner. Og det har tydeligvis påvirket arbejdsprocessen.

David: Jeg tror vi er enige til dels. Jeg synes ikke at han har været nogen stor skuffelse. Men der var måske urealistisk høje forventninger til ham. Og objektivt set skulle man tro, at det ville gå hurtigere med at rette op på økonomien. Men der ligger mange forhindringer på Capitol Hill.

Casper: Jeg mener, at Obama har prioriteret forkert. Hans vækstpakke på 787 milliarder Dollar tilbage i foråret 2009, var en helt forkert måde at bruge midlerne på. Det repræsenterer en tankegang, hvor man tror at man kan investere sig til flere offentlige arbejdspladser. Det er ren Keynesianisme. Og det er Republikanerne imod. Og han har heller ikke opnået den vækst, han gerne ville, med de investeringer. Så der har han fejlet.

David: Republikanerne er jo ikke kommet med nogen alternativer. Så den køber jeg ikke. Det har Obama jo også sagt. De kan bare komme med andre løsningsmodeller. Men det har de ikke gjort. Der var store diskussioner om størrelsen af vækstpakken. Der var mange demokrater den gang som sagde, at den skulle have været endnu større. Men det var der ikke politisk vilje til.

Casper: På baggrund af det han foreløbig har udrettet, tror jeg umiddelbart ikke at han vil gå over i historien som en af de store præsidenter. Det hænger selvfølgelig også sammen med finanskrisen. Havde der været andre konjunkturer, så kunne han sikkert have redet videre på den eufori der var omkring ham. Det var bare ikke tiden. Så det er lidt et paradoks. Han var en håbets mand, men det man havde brug for var en mand, der kunne løse problemerne her og nu. Men det fik man ikke.

David: Jeg tror stadig at der er en hel del racisme i USA. Og jeg synes, at det som Obama burde have gjort var at være mere synlig. Hvis han havde en bedre dialog med USA, ville der have været et større pres på Kongressen. Men det er som om at han er fjern fra befolkningen. Han burde være i mere hyppig dialog med befolkningen. Være gæst i diverse talkshows og så videre. Han vil selvfølgelig blive husket for sundhedsreformen, men lige nu er den stadig en broget affære. Og så må vi se, hvad der sker de næste par år. Men hans kommunikation kunne have været bedre. Roosevelt og Johnson var generelt bedre håndværkere. Men jeg vil så sige, at Obama for mig vil altid stå for mig som noget særligt, alene fordi han fik sat punktum for de otte år med George W. Bush.