Han har pænt ventet på at primærprocessen var overstået så han kunne træde ind i den demokratiske arena i kampen mod Trump. Nu står det klart at hans gamle vicepræsident, Joe Biden, bliver Demokraternes kandidat og dermed kan Barack Obama nu kaste sig helhjertet ind i kampen for at gøre sin gamle wingman til præsident
Nu er det jo hverken tilladt at kramme eller holde i hånd i øjeblikket, så derfor måtte Joe Biden tage til takke med en verbal krammer da hans gamle chef, Barack Obama, omsider måtte tage ham i hånden og give ham sin støtte i kampen om at blive USA’s næste præsident.
Obamas støtte har været ventet med længsel i Biden-lejren. Nærmest fra det øjeblik Biden meddelte sit kandidatur, har han talt om sin relation til Obama. Hvor gode venner de er, hvor tæt et samarbejde de havde og så videre. Men indtil nu har der været tale om envejs kommunikation, da Obama har forholdt sig passivt mens primærprocessen stod på. Men nu, hvor Bernie Sanders har trukket sig, er vejen nu ryddet for Biden og dermed kan Obama træde ind i arenaen i kampen mod Trump.
Nu er han der så, i første omgang med en 11 minutter lang video, hvor han gav sin hjertelige og velformulerede støtte til 77-årige Biden. Undervejs i videoen gjorde Obama en dyd ud af at fremhæve, hvor vigtig en rolle Biden havde spillet som vicepræsident, både hvad angik den økonomiske politik, jobskabelse og sundhedsreformen. Det kommer vi til at høre ham gøre igen og igen herfra og frem mod valgdagen. For Demokraterne har spottet at det handler om at gøre det kommende valg til et valg, der handler om økonomi, ledighed og sundhed. Det handler om at udstille præsident Trump som værende en mand, der ikke kan styre USA i en krisetid og at der derfor er brug for erfarent og kompetent lederskab, hvilket man vil fremhæve Joe Biden som værende. Biden selv gør hvad han kan for at fremstille sig selv som værende både erfaren, kompetent og kvalificeret til at løfte opgaven. Men der er ingen tvivl om at det får en dybere klangbund ude blandt vælgerne når Obama siger det. De demokratiske vælgere savner Obama og lytter gerne når han siger noget. Også aktuelt hvor det han siger, handler om Biden.
I det hele taget kommer vi til at se Obama spille en vigtig rolle i de kommende seks en halv måneder frem mod valgdagen den 3. november. For meget af det Obama er god til, er der, hvor Biden tit kommer til kort. Obama er god til at skabe begejstring, han er god til at fundraise og han er den skarpeste kommunikator i årtier. Derfor kan han hjælpe Biden på disse fronter. Samtidig kan han styrke Bidens bestræbelser på at minde vælgerne om, hvordan det var i tiden før Trump, dengang USA blevet styret af Demokraterne med Obama og Biden i Det Hvide Hus. Hvordan landet også stod i en krise, da de overtog ledelsen i 2009, men hvordan økonomien kom på ret kurs igen, hvordan ledigheden faldt og hvordan man fik skabt den store sundhedsreform, der i folkemunde er kendt som Obamacare. Det handler for Biden med hjælp fra Obama om at minde vælgerne om dette og italesætte ideen om at man kunne vende tilbage til den kurs, hvis man gør Biden til præsident.
Det vigtige er selvfølgelig at påpege at det alene ikke er nok til at gøre Biden til præsident. Obama er en fremragende campaigner og Demokraterne er glade for ham, men historien viser at han sjældent vinder valg for andre end sig selv. Hans enorme popularitet og store støtte til trods lykkedes det ikke Hillary Clinton at besejre Donald Trump i 2016. Selv om både Barack og Michelle Obama var yderst kampagneaktive fra konventet i Philidelphia og frem til valgdagen, rakte det ikke hele vejen.
Det handler for Demokraterne og Joe Biden om at finde den rigtige balance at bruge Obama på. Han skal bruges de steder, hvor Biden er svag, samtidig med at han skal bruges som styrkemarkør i forhold til Bidens egne pointer om at han vil være en stærk præsident som kan håndtere den krise, USA befinder sig i, langt bedre end Trump er i stand til.
Det, der til gengæld ikke må ske, er at Obama kommer til at skygge for Biden. Det skete – utilsigtet – flere gange i 2016-valgkampen at folk var begejstrede for Obama men ikke rigtig havde samme følelser omkring Clinton. Et godt eksempel på dette oplevede jeg selv på det demokratiske partikonvent i Philadelphia i slutningen af juli 2016. Den første aften fik Michelle Obama taget til at lette i arenaen, om tirsdagen leverede Bill Clinton en fin tale og om onsdagen, på dag tre ud af fire, var det så Obamas tur. Han blæste salen baglæns og satte et stærkt punktum for dagen. Faktisk så stærkt at man helt glemte at ballonerne stadig hang i loftet da Obama havde talt, eftersom der stadig var en dag tilbage af programmet og at den politiker, konventet egentlig handlede om at hylde, først skulle tale dagen efter. At Hillary Clinton ikke en taler i Obama-klassen er ingen hemmelighed, men af samme grund blev stemningen den sidste dag i Philadelphia lidt af et antiklimaks og bagefter talte mange rundt på gangene om at kontrasterne mellem Obama og Clinton var så tydelige at de var et problem for Clinton.
Det samme kan ske med Biden denne gang, så derfor handler det for Demokraterne om at bruge Obama rigtigt og på en måde som hjælper og støtter Biden uden at skygge for ham. Finder man den balance, bliver Obama uden sammenligning den vigtigste støtte, Joe Biden overhovedet kan få i kampen om at blive USA’s næste præsident.
