Nye regler i udvælgelsesprocessen til FN’s generalsekretær

Udvælgelsesprocessen er gået i gang for at finde den næste generalsekretær til FN. Processen er dog denne gang præget af nyskabelser, og baseret på principper om åbenhed. Udvælgelsen er i høj grad taget ud af hænderne på de fem permanente medlemmer af sikkerhedsrådet, og lagt i hænderne på medlemmerne af generalforsamlingen. Meget af det skyldes ”1 for 7 billion” kampagnen og dens budskab om åbenhed.

Af Lena Jørgensen, cand.mag. i amerikanske studier, FN Forbundet

I sidste måned blev rekrutteringen af FN’s næste generalsekretær indledt. For første gang i FN’s 70 år lange historie, skete det ikke bag Sikkerhedsrådets lukkede døre men i fuld offentlighed. Reformen af rekrutteringsprocessen har været længe undervejs. Den er bl.a. resultatet af flere regeringers pres samt ikke mindst ”1 for 7 billion” kampagnen, som er støttet af over 750 organisationer i hele verden, der samlet repræsenterer 170 millioner mennesker.

Målet med kampagnen er at forbedre rekrutteringsprocessen og dermed øge sandsynligheden for at finde den bedste kandidat til det ansvarsfulde job som FN’s generalsekretær, der er FN’s talerør og leder og dermed repræsenterer verdens befolkning på 7 milliarder mennesker. Kampagnen slår til lyd for at erstatte hemmelighedsfuldhed og studehandler med en åben og transparent udvælgelsesproces. Indtil nu er kampagnen en succes, idet de fleste af 1 for 7 billion kampagnens 10 reformønsker er gået i opfyldelse.

Den nuværende udvælgelsesproces er forankret i FN-pagtens kapitel XV, §97, og foreskriver, at Sikkerhedsrådet anbefaler Generalforsamlingen, hvem der skal være generalsekretær, hvorefter Generalforsamlingen udnævner den anbefalede kandidat. Modus operandi er desuden præget af en resolution vedtaget af FN’s generalforsamling den 24. januar 1946, hvori det hedder: Det er ønskværdigt, at Sikkerhedsrådet kun hverver én kandidat, som Generalforsamlingen kan stemme om, og at debat om nomineringen i Generalforsamlingen bør undgås. I praksis har det betydet, at det er Sikkerhedsrådets 5 permanente medlemmer – USA, Frankrig, Storbritannien, Kina og Rusland – der i kraft af deres vetoret har haft afgørende indflydelse på, hvem der bliver FN’s generalsekretær. Alle otte generalsekretærer fra den første Trygve Lie til den nuværende Bank-Ki Moon er udvalgt efter denne opskrift alene.

I overensstemmelse med 1 for 7 billion kampagnen bliver denne opskrift nu tilsat ingredienser, der bygger på principper om gennemsigtighed og inklusion som modvægt til hemmelighedsfuldheden. Det skete da FN’s generalforsamling den 15. september sidste år vedtog resolution 69/321. Som noget nyt skal rekrutteringsprocessen være styret af disse to principper samt alle medlemslandes deltagelse. Det betyder, at antallet af medlemslande, der får mulighed for at påvirke valget af FN’s nye generalsekretær, bliver udvidet markant fra Sikkerhedsrådets 5 permanente medlemslande til alle FN’s 193 medlemslande. Den endelige beslutning ligger dog stadig i Sikkerhedsrådets hænder, da FN-pagtens kapitel XV, §97 fortsat er gældende og skal respekteres.

Den nye rekrutteringsproces blev sat i gang i FN-maskineriet, da formanden for generalforsamlingen, Mogens Lykketoft, og formanden for Sikkerhedsrådet, Samantha – med det passende efternavn – Power sendte et fælles brev til medlemslandene den 15. december 2015. Brevet imødekommer 1 for 7 billion kampagnens reformkrav om gennemsigtighed, idet medlemslandene opfordres til at præsentere eventuelle kandidater i et brev til formanden for hhv. generalforsamlingen og sikkerhedsrådet, som til gengæld vil videreformidle kandidaternes navne til alle 193 medlemslande. Et andet af kampagnens krav om ligestilling mellem kønnene bliver også italesat, idet medlemslandene opfordres til at foreslå kvinder såvel som mænd som kandidater, og kandidaterne tilbydes offentlige høringer.

Det foreløbige højdepunkt i rekrutteringsprocessen, er de uformelle høringer, der fandt sted i sidste måned, hvor de første 9 kandidater (5 mænd og 4 kvinder) over 3 dage blev interviewet. Høringerne er nøje koreograferet i mindste detalje og i bedste FN-ånd bliver alle kandidater stillet lige fra start. Drejebogen for høringerne beskriver f.eks., at hver kandidat inviteres til at levere et dokument med sine visioner udtrykt i max 2.000 ord og en åbningserklæring på 10 minutter. Derudover får hver enkelt kandidat en 2 timers session med formanden for Generalforsamlingen for bordenden. Medlemsstaterne får tildelt taletid på max 2 minutter efter først-til-mølle princippet. Ansøgerfeltet er ikke lukket med de 9 kandidater. Sikkerhedsrådet indleder først udvælgelse af kandidater i slutningen af juli, så eventuelle nye kandidater der kommer på banen, vil blive inviteret til høringer under udvælgelsesprocessen.

Alt i alt kan 1 for 7 billion kampagnens støtter sætte flueben ud for de fleste reformkrav. Det 10. reformkrav, som går ud på, at en kommende generalsekretærs valgperiode udvides fra 5 til 7 år, men til gengæld ikke skal kunne genvælges, er noget som et flertal af medlemslande ønsker at diskutere. Om alle disse tiltag resulterer i en generalsekretær af den rette støbning må tiden vise.