Nye og klassiske udenrigspolitiske toner i debatten

I den tredje og sidste debat mellem Hillary Clinton og Donald Trump skete der det, at de faktisk kom til at snakke politisk substans. Udenrigspolitik kom til at spille en central rolle i flere intense udvekslinger mellem de to kandidater – både om Rusland, atomvåben og kampen mod Islamisk Stat.

Lad os lige sige at aftenens helt klare vinder var moderator Chris Wallace. Det er en lidet misundelsesværdig opgave at være moderator ved debatter mellem Hillary Clinton og Donald Trump, men Wallace klarede det godt. Der blev faktisk diskuteret politik – og her spillede udenrigspolitik en central rolle.

Et af de første større sammenstød mellem de to kandidater var om Ruslands indblanding i den amerikanske valgkamp. De amerikanske efterretningstjenester var for nyligt ude og officielt give udtryk for at Rusland blander sig i det amerikanske valg.
Det fik de kandidater til at gå i kødet på hinanden, hvor Trump mente at Putin ikke har respekt for Clinton fordi han kan løbe om hjørner med hende. Svaret fra Clinton var klart “That’s because he would rather have a puppet as president” Det resulterede så i endnu en af de mange børnehaveudvekslinger som har præget denne valgkamp med Trumps svar: “No you’re the puppet”

Det interessante i denne udveksling kom dog, da Trump udtalte, at han betvivlede konklusionen fra de amerikanske efterretningstjenesters vurdering af at Rusland prøver at præge den amerikanske valgkamp. Disse udtalelser, kombineret med tidligere, viser en voldsom mistro det amerikanske efterretningsmiljø fra Trumps side i en sådan grad at det er bekymrende, når det kommer fra en som gerne vil være USA’s præsident.

Herefter bevægede kandidaterne sig over til emnet alliancer, som Trump tidligere har stillet spørgsmålstegn ved, men som han ikke var så firkantet omkring denne gang, for han fandt en måde at få det til at handle om ham selv. Trump har tidligere kritiseret at USA’s NATO allierede og asiatiske allierede ikke betaler deres del af regningen. Det førte i sommer til, at han ikke ville garantere amerikansk støtte til NATO. I denne omgang var tonen en anden: ”I have questioned, these are rich countries – Why aren’t they paying? Since I raised this, this was a year ago, all of a sudden they’re paying. I have been given a lot of credit for that. I love NATO.” Så her var han altså ikke så firkantet som før. Det faktum at han begyndte at nævne den manglende betaling fra de europæiske allierede, har fået dem til tegnebogen. Nu har det været et gennemgående amerikansk kritikpunkt i mange år, så man kan tvivle på den konklusion.

Et andet område hvor Trump trak i land i denne debat var spørgsmålet om Islamisk Stats oprindelse. Tidligere har han udtalt at Obama og Clinton grundlagde IS. Denne gang blev det modereret til at de havde skabt et vakuum, hvor IS kunne få lov at vokse. En pointe som mange andre har rejst, og som Clinton reelt heller ikke kom med svar på.

I forhold til spørgsmålet om bekæmpelsen af IS, så fortjener Chris Wallace igen ros. Hans vigtige spørgsmål til de to kandidater var nemlig: Nu er offensiven mod Mosul i gang, hvad så dagen efter offensiven er slut? Vil der komme amerikanske landstyrker ind for at hjælpe med at stabilisere.
Clintons svar var klart ”nej”. Trumps svar var en lang forklaring om at det var dumt at man havde annonceret offensiven, og man reelt ikke ville opnå noget med denne offensiv, fordi man havde reklameret så længe med den, at alle IS’ ledere var flygtet. Konklusionen var vist at nej, Trump ville ikke sætte landstyrker ind, men han mente aldrig at de amerikanske styrker skulle have forladt landet i 2011.
Trump kom i denne forbindelse med en alvorlig anklage, nemlig at den store offensiv mod Mosul kun var sat i gang fordi Clinton var i gang med en svær valgkamp. Offensiven skulle så give et billede af styrke, som kunne hjælpe Clinton i hendes valgkamp. En alvorlig anklage som desværre er helt i tråd med hele Trumps idé om at der er vidtspændende konspiration i mod ham.

Begge kandidater går ind for etableringen af en no-fly-zone i Syrien. Det næste rigtig gode spørgsmål fra Wallace var, hvis et russisk fly krænker den no-fly-zone, skal det så skydes ned? Et rigtig godt og ubehageligt spørgsmål, som selvfølgelig ikke kan besvares ordentligt i en sådan debat, da et for bombastisk svar kan lede til diplomatiske problemer allerede nu. Den efterfølgende diskussion viste dog den klare forskel i erfaring som er mellem de to kandidater. Hvor Clintons svar var en diplomats talen udenom, hvor hun kom med interessante pointer uden at sige for meget, så sagde Trump en del uden rigtige pointer – men masser af kritik af Obama og Clintons beslutning i 2011. Meget symptomatisk for hans udenrigspolitiske debatstil – han kigger meget bagud, og kritiserer beslutninger taget tidligere, men falder igennem på konkrete løsninger fremadrettet.

Netop spørgsmålet om erfaring gav da også anledning til en af de bedste one-liners i aftenens debat, som kom fra Hillary Clinton: ”The day I was in the Situation Room monitoring the raid against Osama bin Laden, he was hosting Celebrity Apprentice”

Debatten om udenrigspolitik blev altså i denne omgang meget mere konkret, og man må bare sige at Clinton slap bedst fra det. Hendes udenrigspolitiske erfaring skinnede klarest igennem, og Trump formåede ikke at udnytte de pointer som han ind i mellem fik ind især omkring det vakuum, som kritikere mener blev skabt i 2011, da amerikanske tropper blev trukket ud af Irak.
Clinton fik samtidig understreget sit positive billede af USA som en ledende global magt, mens Trump igen fik understreget at USA er en supermagt, som skal genrejses. De to meget forskellige billeder af amerikansk lederskab blev altså igen understreget i denne debat.