I 2016 vandt Donald Trump Michigan med blot 10.700 stemmer. Til dette valg er spillet om den vigtige svingstat helt forandret, og det får den til at svaje i vinden som den store x-faktor ingen helt kan blive klog på.
Trump vandt ikke valget i Michigan. Clinton tabte det. Sådan er den populære udlægning af resultatet i 2016, der var blev afgjort på den nærmest mindst mulige margen. De kunne ikke udstå Hillary, mere end de ikke kunne fordrage Donald. Nogle stemte derefter, andre lod være. De fleste gjorde det sidste, og det var en af grundene til at delstaten Michigan oppe mellem søerne ved grænsen til Canada skiftede fra blå til rød med blot 10.700 stemmer i 2016 og var en af nøglekomponenterne, der var med til at sikre Trump Det Hvide Hus.
“Trump har aldrig været specielt populær i Michigan, men vandt med en smal margen i 2016, fordi Hillary Clinton var endnu mindre populær end han var. Han var i nogles øjne det mindste af to onder, men en hel del lod helt være med at stemme dengang, særligt de sorte i byer som Detroit. Lige nu er økonomien i frit fald og hans håndtering af corona-krisen har ikke gjort ham mere populær. Vores guvernør, Gretchen Whitmer, får langt større kredit for hendes håndtering af krisen, end Trump gør, ifølge de nylige meningsmålinger”, fortæller Susan J. Demas, journalist og politisk analytiker med fokus på det politik i Michigan og udgiver af Michigan Advance.
Spillet om Det Hvide Hus til november er med andre ord forandret i den vigtige svingstat. Foruden den næsten bundløse økonomiske krise og de tragedier, der udspiller sig i corona-krisens slipstrøm, er der kommet en x-faktor i spil, som kan have indflydelse på udfaldet i november.
Justin Amash, tidligere medstifter af Freedom Caucus og tidligere Republikansk medlem af kongressen af flere omgange, er nu løsgænger og persona non grata præsidentens parti, da han som den eneste Republikaner stemte for impeachment af Donald Trump i januar måned. Amash har fornyligt meddelt at han undersøger muligheden for at stille op for Libertarian Party ved præsidentvalget. Det skulle man tro ville ramme ned i Trumps vælgerbase, men sådan forholder det sig åbenbart ikke.
“Sidste år var der en overraskende meningsmåling i Detroit News, der viste at Amash’s kandidatur nok nærmere ville tage stemmer fra Joe Biden, end Trump i Michigan. Det hænger sammen med, at Amash bejler til de Republikanske stemmer, der ikke kan fordrage Trump, men heller ikke kan få sig selv til at stemme på en Demokrat. Det scenarie har så ændret sig en del siden da med corona-krisen som den store x-faktor. Mange analytikere, inklusive mig selv, er ret sikre på at Amash kan tiltrække så mange frustrerede Republikanske stemmer at det kan være med til at svinge Michigan til Bidens fordel,” siger Susan J. Demas.
Som kernekonservativ har Justin Amash slået sig på at kæmpe mod Trumps overtagelse af det parti, han selv har været medlem af siden hans spæde ungdom. Oprøret indefra var dødsdømt fra starten og derfor søger han, ligesom alle andre der formaster sig til at angribe præsidenten, at gøre det udenfor partiets rammer. Nogle søger mod Libertarian Party, som ved valget i 2016 havde Gary Johnson, den tidligere guvernør fra New Mexico, som præsidentkandidat. I Michigan fik han 3,59 procent af stemmerne, hvilket var en smule mere end han fik på landsplan med 3,28 procent af stemmerne. Der er, med andre ord, en lille base for en kandidat fra Libertarian Party i Michigan. Og det vil helt sikkert være en fordel, hvis kandidaten også er fra delstaten.
Den 40-årige Justin Amash kommer fra det vestlige Michigan og var i mange år støttet af DeVos-familien, de stenrige stiftere af den store Amway-koncern og erklærede Republikanere. Den støtte er nu væk, da Betsy DeVos arbejder som undervisningsminister i Trumps administration. Men i Michigans 3. valgdistrikt, hvor Amash og DeVos-familien kommer fra, var der allerede ved valget i 2016 en erklæret utilfredshed med Trump, som mange Republikanske vælgere ikke ser som en repræsentant for de kristne familieværdier, de selv lægger stor vægt på og kærer om.
Amash er ud af en familie af kristne arabere, der immigrerede til USA i midten af 1950’erne. Han blev valgt til delstatskongressen i 2008 og til repræsentanternes hus ved den store Tea Party bølge i 2010. Han var i 2015 medstifter af det ultrakonservative og indflydelsesrige Freedom Caucus, men blev altså kantet ud i december 2019, da han ikke ville falde tilbage i geledderne og stoppe med at være kritisk overfor Donald Trump.
Med under et halvt år til præsidentvalget er Michigan en svingstat, der vil få enorm opmærksomhed fra alle kandidater i feltet, så snart – eller hvis – der bliver mulighed for at føre bare en smule kampagne igen. De 16 valgmænd i delstaten var blandt de afgørende for resultatet i 2016 og kan blive det igen i 2020.
