I fredags offentliggjorde Højesteret endelig deres afgørelse i sagen Whole Women’s Health v. Jackson, der handler om, hvorvidt abortklinikkerne i Texas kan anfægte gyldigheden af loven SB8.
Men selvom resultat faldt ud til klinikkernes fordel, er det ikke sikkert at de har vundet på lang sigt.
SB8 gør det ulovligt for læger at udføre abortindgreb efter 6. graviditetsuge. Det er dog ikke op til politiet at håndhæve loven, men derimod den almindelige borger, som kan sagsøge lægen og alle andre personer, som hjælper i udførelsen af abortindgrebet, for en minimumsum på 10.000 USD. Denne struktur har gjort det nærmest umuligt for aborttilhængere at stoppe loven, da den ikke dem mulighed for at opfylde de amerikanske krav om søgsmålskompetence.
Højesteretsdommerne besluttede i en 8-1 afgørelsen skrevet af Niel Gorsuch, at abortklinikkerne har mulighed for at anfægte SB8, ved at sagsøge en række embedsmænd i Texas sundhedssektor, der skal retsforfølge klinikkernen, skulle de overtræde SB8.
Derudover besluttede dommerne også, at de ikke ville tage stilling til, hvorvidt loven er forfatningsstridig. Derfor er SB8 er stadig en gældende og begrænsende lov i Texas indtil de lokale domstole har afgjort forfatningsgyldigheden af loven.
Den eneste, som ikke mente, at abortklinikkerne havde mulighed for at anfægte loven, var Clarence Thomas. I sin mindretalsudtalelse fokuserede han på, at der ikke findes nogen forfatningssikret ret til at erklære love forfatningsstridige, før de træder i kraft, samt at kravene om søgsmålskompetence er nødt til at være opfyldt for at domstolene kan tage stilling til sagen.
Abortklinikkerne er, ifølge Thomas, nødt til specifikt at blive frataget deres mulighed for at udføre abortindgreb. Almindeligvis sker det ”automatisk” når politiet skal håndhæve en specifik lov, men i dette tilfælde kan delstaten ikke blive sagsøgt, da det kun er den almindelige borger som kan håndhæve loven. Der findes ingen retspraksis eller love, som giver klinikkerne mulighed for at sagsøge delstaten på baggrund af ovenstående. Derfor burde klinikkerne ikke få lov at prøve sagen igen ifølge Thomas.
Højesteretspræsident John Roberts var ligesom Thomas heller ikke helt enig i flertallets beslutning. Modsat Thomas mente Roberts, støtte af de tre liberale dommere, at flertallets udtalelse var for snæver. Han mente, at abortklinikkerne skulle have en mere generel mulighed for at sagsøge delstaten Texas, således at SB8 med sin specifikke juridiske opbygning ikke kunne opfylde sig egentligt formål om at udvande og umyndiggøre domstolenes og deres afgørelser. Roberts gjorde det derfor udtrykkeligt klart, at han mente at SB8 er af så farlig en karakter, at den kan underminere Højesteret som demokratisk institution.
SB8 – en ulv i fåreklæder
Dommen betyder altså, at abortklinikkerne i Texas kan føre en sag på meritterne mod de specifikke embedsmænd nævnt i afgørelsen, og måske få erklæret loven forfatningsstridigt af domstolene i Texas. Det er dog langt fra sikkert, at det bliver resultatet. Domstolene kunne også vælge blot at fjerne den del af loven, hvor de offentlige embedsmænd skal håndhæve SB8, og så er der endnu engang ingen for abortklinikkerne at sagsøge.
Selve muligheden for at anfægte SB8 er dog kun den ene side af Højesteretsafgørelsen, den anden side aer at dommerne har givet grønt lys for SB8s specielle juridiske opbygning. Det betyder, at andre delstater kan udbygge strukturen og f.eks. gøre det helt ulovligt at få foretaget en abort eller indskrænke en anden forfatningssikret ret.
Derfor bør det næsten ikke komme som en overraskelse, at den demokratiske guvernør i Californien, Gavin Newsom, efter offentliggørelsen af Højesteretsafgørelsen udtalte, at han vil arbejde på at lave et lovforslag, der vil give private borgere mulighed for at sagsøge alle producenter, distributører, eller sælgere af geværer og ikke-registrerede pistol -dele og -samlesæt.
En sådan lov vil sandsynligvis hurtigt blive anfægtet som forfatningsstridig af våbenfortalere, og modsat SB8 vil loven nok ikke få lov til at forblive gældende lov. Ikke nødvendigvis fordi den juridiske opbygning af loven er anderledes, men derimod fordi det politisk juridiske miljø er anderledes. Højesterets holdning på området er langt mere våbenvenlig end abortvenlig. Derudover kan et flertalt af Højesteretsdommerne skrive en afgørelse, der vil ugyldiggøre loven ved at referere direkte til Den Anden Forfatningstilføjelse. Alt efter hvilken fortolkningsmetode dommerne bruger kunne dette ikke lade sig gøre i SB8-sagen.
På trods af det sandsynlige nederlag til Gavins kommende lovforslag, kan en sådan sag dog være med til at ændre den retstilstand Whole Women’s Health v. Jackson netop har skabt. Afgørelsen åbner en ladeport af muligheder for delstaterne til at sætte forfatningssikrede rettigheder ud af spil. Højesteretsdommerne var endda opmærksomme på dette, da de første gang behandlede SB8, hvor Brett Kavanaugh beskrev hvordan strukturen i loven kunne bruges til at indskrænke borgernes våbenrettigheder, religionsfrihed og ytringsfrihed.
Kun Højesteretsdommer Sonia Sotomayor mente, at både abortklinikkerne og Den Føderale Regeringen skal have alle muligheder for at anfægte SB8 og dens potentielle juridiske implikationer:
” I dissent, however, from the Court’s dangerous departure from its precedents, which establish that federal courts can and should issue relief when a State enacts a law that chills the exercise of a constitutional right and aims to evade judicial review. By foreclosing suit against state-court officials and the state attorney general, the Court effectively invites other States to refine S. B. 8’s model for nullifying federal rights. The Court thus betrays not only the citizens of Texas, but also our constitutional system of government.”
Hvorfor Højesteretsdommerne ikke på forhånd tog stilling til de potentielle effekter af SB8 juridiske opbygning, kan vi på nuværende tidspunkt kun gisne om. Dommerne kommer helt sikkert til at tage stilling til lignende eller samme lovgivning igen. Hvis man ser på Gorsuch svar til Sotomayors mindretalsudtalelse, kunne noget dog tyde på, at en række af Højesteretsdommerne måske har et ønske om at ændre den måde, love bliver anfægtet på i USA og det føderale systems magt: “those seeking to challenge the constitutionality of state laws are not always able to pick and choose the timing and preferred forum for their arguments.”
