Nixon, Watergate og alle præsidentens mænd

Selv om hans præsidentperiode rummede mange andre ting, heriblandt en opblødning af forholdet til Kina, er det først og fremmest Watergate, Richard Nixons præsidentembede huskes for. Skandalen, der førte til Nixons fald, præger meget af den litteratur, der findes om Nixon. Både den han selv har forfattet og det, andre forfattere siden har skrevet

Richard Milhous Nixon har for evigt sikret sig en plads i de amerikanske historiebøger, om end ikke på den måde, han havde ønsket det. For selv om den temperamentsfulde republikaner med de californiske rødder sad i Senatet i seks år, var vicepræsident i otte og til slut præsident i fem et halvt, så kan hans eftermæle koges ned til et enkelt ord – Watergate. Den største skandale i amerikansk politik til dato, der førte til, at Nixon som den første præsident nogensinde måtte fratræde sit embede.

Sagen, der på fremragende vis blev afdækket af de to Washington Post-journalister Bob Woodward og Carl Bernstein, kaster en skygge over alle Nixons øvrige bedrifter og præger i høj grad den anselige mængde litteratur, der findes om den afdøde præsident.
Nixon selv var en flittig skribent, efter han fratrådte sit præsidentembede i august 1974. Fire år efter udkom den mere end 1.000 sider lange erindringsskrivelse, hvor Nixon efter bedste evne gjorde, hvad han kunne for at minde amerikanerne om, at hans politiske karriere og ikke mindst hans tid i Det hvide Hus, havde været andet og mere end Watergate. Men var det tilgivelse eller nuancering, ekspræsidenten søgte, blev han skuffet. For amerikanerne hverken kunne eller ville se bort fra den skandale, der havde kastet smuds på præsidentembedet. Siden hen skrev Nixon flere bøger, afsluttende med ’In The Arena’, der udkom et par år før Nixons død i 1994. I bogen, der mest af alt minder om en opdateret erindring, reflekterer Nixon over en lang række emner, som indirekte fører til halve erkendelser omkring blandt andet Watergate. Generelt er det kendetegnende for Nixons bøger, at de er interessante, hvis man vil ønsker at opnå en dybere indsigt i, hvem Richard Nixon var, hvordan han så verden og ikke mindst, hvordan han tænkte.

Valgkampslitteratur
Netop fordi Nixon var en politisk skikkelse igennem flere årtier, er han også hovedperson i adskillige værker fra forskellige perioder i den amerikanske historie. Eksempelvis er han med i tre af Theodore Whites bøger fra ’The Making Of The President’-serien, første gang i 1960, hvor han tabte til John F. Kennedy, i 1968, hvor han vandt en kneben sejr og Hubert Humphrey og igen i 1972, hvor han vandt en klar sejr over George McGovern. Whites bøger er glimrende til at forstå dynamikkerne i en valgkamp og giver samtidig nogle gode øjebliksbilleder af USA, som landet så ud i 1960’erne og starten af 1970’erne. Er man på udkig efter en mere alternativ, men yderst velskrevet skildring af 1972-valgkampen, er gonzojournalisten Hunter S. Thompsons bog ’Fear And Loathing: On The Campaign Trail ’72’ både underholdende og tankevækkende. Endelig tegner Rick Perlsteins ’Nixonland’ et nuanceret portræt af det splittede amerikanske samfund, som Richard Nixon stod i spidsen for.

Alle præsidentens mænd
Det er som sagt Watergate, der præger meget af den litteratur, der findes om Richard Nixon og hans præsidentembede. Mest kendt er Woodward og Bernsteins bog ’All The President’s Men’, der siden blev filmatiseret med Robert Redford og Dustin Hoffman i hovedrollerne. Bogen er en klassiker inden for politisk litteratur og suppleret af opfølgeren ’The Final Days’, er man som læser godt dækket ind, hvad angår Watergate. Woodward har siden hen skrevet bogen ’The Secret Man’ om samarbejdet med Mark Felt, der under sagen blev kendt som ’Deep Throat’. Bogen udkom noget tid efter, at Felt i et interview var stået frem og fortalt, at det var ham, der, mens han var højt på strå i FBI, havde leveret oplysninger til den unge staff writer på Washington Post.
Selv om det altså er Watergate, der primært præger det meste af den litteratur, der findes om Richard Nixon, er der også undtagelser, som er værd at notere sig. Ikke mindst hvad angår den amerikanske udenrigspolitik under Nixon.

Nixon og udenrigspolitikken
En af USA’s dygtigste politiske historikere, Robert Dallek, har eksempelvis skrevet en fremragende bog om samarbejdet mellem præsidenten og Henry Kissinger. På samme måde har Margaret Macmillan begået en detaljeret og læseværdig skrivelse under titlen ’Nixon And Mao’, der handler om Nixon-administrationens arbejde for at opbløde forholdet mellem USA og Kina.
I den mere kulørte afdeling er David Frosts bog ’Frost/Nixon’ ganske underholdende. Dog er der ikke så meget nyt at hente, hvis man allerede har set filmen under samme titel, der udkom på dvd for et par år siden, og som handler om det berømte interview, som David Frost lavede med Richard Nixon, nogle år efter han var gået af som præsident.
Der er med andre ord masser af kvalificeret læsestof om manden, der på mange måder var en atypisk politiker, og som stod bag den mest berømte af alle de mange såkaldte ’gates’, nemlig Watergate. For selv om hans tid i politik rummede meget andet, så vil det også i fremtiden være netop den sag, der præger fortællingen og dermed også litteraturen om Richard Milhous Nixon.